Immunterapi er sikker behandling for hiv-patienter med kræft

ESMO2018: Immunterapi er en sikker behandling for kræftpatienter i behandling for hiv, tyder en ny undersøgelse på. Resultaterne fra undersøgelsen blev lørdag den 20. oktober præsenteret på ESMO 2018-kongressen.

Cirka to mio. mennesker i Europa lever med hiv, og kræft er i øjeblikket en af ​​de vigtigste dødsårsager for denne patientgruppe. Mennesker med hiv har højere risiko for en række kræftformer, f.eks. har de helt op til to til tre gange større risiko for at udvikle anal-, hud-, hovedhals- og lungekræft end den generelle befolkning.

HIV-positive kræftpatienter er ikke repræsenteret i kliniske lægemiddelforsøg, fordi de kandidater, der har den laveste sandsynlighed for at få komplikationer normalt vælges til forsøgene, fortæller forfatter til undersøgelsen Aurélien Gobert fra Groupe Hospitalier Pitié Salpêtrière i Paris. Derfor er hiv-patienters respons på nye behandlinger ikke umiddelbart kendt.

Undersøgelsens formål var at se på en hiv-positiv patientkohorte behandlet med immunterapi i forbindelse med tæt overvågning af deres virale belastning (den mængde virus, der findes i blodbanen) og CD4 lymfocyttælling. Begge faktorer er indikatorer for i hvilket omfang en person
er påvirket af virusset. Patienter i god behandling med antiretroviral behandling har typisk et lymfocyttal på 350-500/mm3 og en viral belastning, der ikke kan måles.

Ud over CD4-lymfocytantal og viral belastning, blev information om tolerance og effekt indsamlet fra patienterne behandlet med immunterapi.

De fleste af patienterne var mænd omkring de 60 år. Ud af de 20 evaluerede patienter blev fem procent (en enkelt patient) behandlet for metastatisk modermærkekræft, mens de resterende 95 procent blev behandlet for metastatisk ikke-småcellet lungekræft.

Det gennemsnitlige lymfocytantal ved diagnose var 338,5/mm3, og den virale belastning var umålelig i 17 patienter, lav i to tilfælde og ukendt hos en person. Ved data cut off var den gennemsnitlige opfølgning næsten 11 måneder, og det gennemsnitlige antal Opdivo-infusioner modtaget seks (fra tre til 53).

Forskerne så ikke nogen toksiske dødsfald eller immunrelaterede bivirkninger. En patient oplevede en stigende HIV-virusbelastning og faldende CD4-lymfocyttælling, hvilket indikerer en reaktivering af virusset, men dette skete efter afbrydelsen af ​​hans antiretrovirale behandling.

Af de 17 personer hos hvem svar kunne vurderes, blev delvis respons observeret i fire patienter, mens to havde stabil sygdom, og størstedelen (11) havde sygdomsprogression ved den første evaluering.

Størrelsen på forsøget og længden af opfølgningen giver ikke forskerne mulighed for at drage nogen konklusioner vedrørende effektivitet, påpeger Aurélien Gobert.

”Vi ved, at få patienter reagerer på immunterapi, men dem, der gør, reagerer i lang tid og har således fået forbedret deres overlevelse væsentligt. Dette synes at have været tilfældet for modermærkekræftpatienten i vores kohorte, men undersøgelsen er for tidlig til at kvantificere overlevelsesgraden på dette tidspunkt,” siger han i en pressemeddelelse og tilføjer:

"Vores centrale indsigt er, at behandlingen synes at være godt tolereret af hiv-positive kræftpatienter, så længe at antiretroviral behandling fortsættes parallelt.”