Skip to main content

 

Primær analyse: Tukysa-tilføjelse øger PFS ved tidligere behandlet HER2+ LA/MBC

Tilføjelse af ​​tyrosinkinasehæmmeren Tukysa (tucatinib) til trastuzumabemtansin (T-DM1) forbedrer progressionsfri overlevelse (PFS) hos patienter med tidligere behandlet HER2+ lokalt fremskreden eller metastatisk brystkræft (LA/MBC). Det viser den primære analyse af fase III-studiet HER2CLIMB-02.

I studiet, som er publiceret i Annals of Oncology, deltog 463 kvinder med HER2+ LA/MBC, der tidligere var blevet behandlet med trastuzumab og et taxan. Patienterne blev tilfældigt tildelt 1:1 til at modtage enten T-DM1 (3,6 mg/kg intravenøst ​​hver 21. dag) kombineret med enten Tukysa (300 mg oralt to gange dagligt) i Tukysa-gruppen eller placebo (oralt to gange dagligt) i kontrolgruppen.

Efter en median opfølgningsvarighed på 24,4 måneder var median PFS 9,5 måneder i Tukysa-gruppen og 7,4 måneder i kontrolgruppen (hazard ratio [HR] = 0,76; 95% CI: 0,61-0,95; P = 0,0163).

Der blev observeret en PFS-fordel på tværs af alle præspecificerede undergrupper, inklusive hos patienter med hjernemetastaser.

Resultaterne af den foreløbige analyse af den samlede overlevelse (OS) var umodne. Median OS blev ikke nået i Tukysa-gruppen og var 38,0 måneder i kontrolgruppen (HR = 1,23; 95% CI: 0,87-1,74). 

Forekomsten af ​​behandlingsfremkaldte bivirkninger (TEAE'er) forbundet med enhver seponering af behandlingen var højere i Tukysa-gruppen end i kontrolgruppen; 22,1 procent versus 11,6 procent. Det samme gjaldt for grad ≥3 TEAE'er, hvor forekomsten var 68,8 procent i Tukysa-gruppen versus 41,2 procent i kontrolgruppen. De mest almindelige grad ≥3 TEAE'er i Tukysa-gruppen var forhøjede alaninaminotransferase (16,5 procent) og aspartataminotransferase-niveauer (16,5 procent). I kontrolgruppen var forekomsten af de to bivirkninger 2,6 procent for begges vedkommende.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.