For meget Go'morgen-TV - for lidt sundhed, Heunicke

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
”Vores resultater viser, at det ikke er lige meget, om man tester for PD-L1 på primære tumorer eller metastaser," siger Elisabeth Stovgaard.

Patolog: Markører for immunterapi bør også testes i metastaser

SABCS: Udtrykket af immunterapi-markøren PD-L1 varierer hos patienter med triple-negativ brystkræft afhængig af, om det testes i den primære tumor eller i metastaser.

Det viser et studie, som reservelæge, ph.d.-studerende, Elisabeth Stovgaard fra Patologiafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital fredag præsenterede på en poster på SABCS.

”Vores resultater viser, at det ikke er lige meget, om man tester for PD-L1 på primære tumorer eller metastaser. Vi har både haft primærtumorer, som var PD-L1-negative, og så blev metastasen positiv, og primærtumorer, som var positive, mens metastasen var negativ. Sidstnævnte scenarium kan måske forklare, hvorfor behandlingen svigter hos nogle patienter,” siger Elisabeth Stovgaard og fortsætter:

”Det har betydning for, hvilket materiale vi skal teste på, og det kan også have betydning for, hvilken behandling man i fremtiden vælger til patienter med metastaser. For både vi og andre har nu vist, at immunforsvaret er mindre aktivt i metastaser.”

I projektet har Elisabeth Stovgaard undersøgt den mest anvendte markør for immunterapi indtil videre, PD-L1, og andre markører, som man håber på, i fremtiden kan bruges til at sige noget om, hvilke patienter der vil have gavn af immunterapi. I projektet indgår materiale fra primærtumor og metastaser hos alle de patienter, som er blevet opereret for triple-negativ brystkræft på tre sjællandske hospitaler i perioden 2004-2014, og som havde materiale fra primærtumor og en efterfølgende metastase. De forskellige markører er sammenlignet i hhv. primærtumor og metastase.

I alt er der i projektet lavet genekspressionsundersøgelser for 32 forskellige gener, som ikke bruges nu, men som man håber, på et tidspunkt kan være mål for behandlingen af triple-negativ brystkræft. Resultaterne viser, at fire af generne; IDO1, TNFRSF9, CXCR4 og KIR2DL1, havde lavere ekspression på metastasen end på primærtumoren.

”Det er interessant, at de ikke er ens. De celler, der er i primærtumoren, er altså ikke præcist de samme, som man finder i metastasen. Derfor er det ikke sikkert, at den samme behandling vil have virkning på primærtumoren og på metastaserne. Megen ny behandling bliver testet i patienter, som har metastaser, fordi det er eksperimentel behandling. Derfor er det vigtigt, at man får karakteriseret, hvordan tumor-immunmikromiljøet er på metastaserne for at forklare den effekt, eller manglende effekt, man ser af behandlingen,” siger Elisabeth Stovgaard.

Ingen af de fire markører ser ud til at være mere valide end PD-L1, som Elisabeth Stovgaard stadig mener, er den bedste markør for immunterapi – selvom den ikke er ”superanvendelig”. Hun forestiller sig, at man i fremtiden kommer til at kombinere flere forskellige biomarkører og målretter behandlingen til den enkelte patient, alt efter hvordan immunmikromiljøet omkring tumoren ser ud.

Mere fokus på test af metastaser

Elisabeth Stovgaard håber, at resultaterne fra hendes projekt fører til, at man i de kliniske forsøg, vedrørende immunterapi der fremover bliver igangsat, bliver mere opmærksom på, at det ikke er lige meget, om man tester primærtumoren eller metastaserne.

”Det er ikke altid, at man vælger eller har mulighed for at tage biopsier fra metastaser fra brystkræft. På den måde kan man ende med at lave markørundersøgelser på den primærtumor, som patienten måske havde for fem år siden. Jeg håber, at man nu vil tage materiale ud fra metastasen også og sætte det i sammenhæng med, hvordan patienten reagerer på behandlingen,” siger hun.

Selvom der kun er cirka 20 patienter med i forsøget, er det et af de største materialer på triple-negative brystkræftpatienters primærtumorer og metastaser på verdensplan. Næste skridt er at udvide projektet yderligere, så man kommer op på 30 patienter, hvor man har materiale fra både primærtumor og metastaser. Derudover er planen også at involvere patienter med østrogenreceptor-positiv brystkræft, som er en anden gruppe, hvor man på sigt håber, at immunterapi kan gøre en positiv forskel, fordi ikke alle i gruppen har gavn af den målrettede behandling, der findes.

Elisabeth Stovgaard og hendes kolleger håber at have resultater fra næste del af projektet klar til ASCO 2020.

Upopulær PD-L1-test

Resultaterne er en del af Elisabeth Stovgaard ph.d.-projekt om triple-negativ brystkræft, som er en type brystkræft med høj dødelighed. Der findes ingen målrettet behandling til patientgruppen, og håbet er, at immunterapi kan gøre en positiv forskel for patienter med triple-negativ brystkræft, som typisk er yngre kvinder.

Immunterapi mod metastatisk triple-negativ brystkræft blev i august godkendt til brug i Europa (https://onkologisktidsskrift.dk/behandlinger/brystkraeft/1243-tecentriq-godkendt-i-eu-mod-metastaserende-triple-negativ-brystkraeft.html), i form af PD-L-hæmmeren Tecentriq (atezolizumab) i kombination med kemoterapi, efter at behandlingen i kliniske studier har vist sig at øge overlevelsen for PD-L1-positive patienter (https://onkologisktidsskrift.dk/behandlinger/brystkraeft/1176-tecentriq-forlaenger-overlevelsen-hos-kvinder-med-triple-negativ-brystkraeft.html). Tecentriq er i øjeblikket ved at blive evalueret af Medicinrådet, som beslutter, om danske patienter skal have behandlingen som standard.

En problemstilling ved behandling med Tecentriq, som blev diskuteret på en session på SABCS tirsdag den 10. december, er, at den test, som skal sige noget om, hvorvidt behandlingen vil virke på en patient eller ej – baseret på PD-L1-udtryk – ikke er særligt populær blandt patologerne.

Der er fire forskellige kloner (PD-L1-immunmarkører), som patologerne kan vælge imellem. Fire medicinalfirmaer bruger hver deres klon til hver deres immunterapi-lægemiddel og ønsker, at deres test skal bruges. Problemet er, at testene er forskellige, især SP142, som hører sammen med Tecentriq.

”Testen er meget forskellig fra de tre andre og meget vanskelig at vurdere for patologer. Så der er megen diskussion blandt patologer om, hvordan vi skal forholde os til det. Der er stor variation i vurderingen af PD-L1-ekpsression ved brug af SP142, og det giver usikkerhed i forhold til at få en ordentlig vurdering af PD-L1-ekspression,” siger Elisabeth Stovgaard.

Forskellen mellem SP142 og de tre andre tests er, at den kun vurderer på lymfocytter, mens de andre vurderer på både lymfocytter og tumorceller.

”Der er god overensstemmelse, når vi som patologer evaluerer på tumorceller, men meget større uenighed når det gælder lymfocytter. Jeg tror, at man prøver at bevæge sig hen imod, om man kan bruge en af de andre kloner, hvor man kan evaluere på tumorcellerne,” siger Elisabeth Stovgaard.

NELSON-ekspert: Ingen argumenter for at forsinke screening af rygere

Hver femte danske dødsfald på grund af lungekræft ville kunne blive forhindret, hvis Danmark indfører et CT-baseret screeningsprogram for lungekræft, vurderer den hollandske screeningsekspert, Harry J. de Koning, som har udført Europas største studie nogen sinde af effekten af at screene tidligere og nuværende rygere.

Læs mere ...

Onkologisk Tidsskrift lancerer i Sverige

Medicinske Tidsskrifter,har lanceret sit første medie i Sverige, nemlig Onkologisk Tidskrift (på svensk er der kun ét "s" i Tidsskrift), som også var virksomhedens første medie i Danmark.

Læs mere ...

ASCO håber stadig at kunne afholde årsmøde trods corona

På nuværende tidspunkt planlægger det amerikanske kræftselskab ASCO fortsat at afholde sit årlige møde i Chicago, der er sat til 29. maj-2. jun, men udvikler alternative scenarier, hvis det skulle blive nødvendigt at aflyse det fysiske møde pga. COVID-19.

Læs mere ...

Laboratorieforsøg: Statiner sulter kræftceller ihjel

I laboratorieforsøg med humane celler har forskere ved Johns Hopkins Medicine i USA fundet, at statiner kan dræbe kræftceller ved at 'sulte dem ihjel'. Resultaterne forbedrer ifølge forskerne tidligere beviser for, at statiner kan være værdifulde til bekæmpelse af nogle former for kræft.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift