Medicinrådet blæser på det 4. princip

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
“Studiet viser, at adjuverende behandling med olaparib i et år nedsætter risikoen for tilbagefald. Som en naturlig konsekvens af dette bør man genteste flere kvinder, end man gør i dag,” mener Anders Bonde Jensen.

Nye resultater kan føre til omfattende praksisændringer indenfor brystkræft

ASCO: OlympiA-studiet: et års behandling med Lynparza (olaparib) efter standard behandlingsforløb øger den invasive sygdomsfri overlevelse hos patienter med HER2- brystkræft og BRCA1/2-mutationer. Det åbner for ny praksis for BRCA-testning.

Det fremgår af nye banebrydende resultater fra fase III i OlympiA-studiet, som netop er præsenteret på ASCO 2021-konferencen. Resultaterne er også netop offentliggjort i New England Journal of Medicine. Patienter med tidlig HER2- brystkræft, der desuden har mutation i BRCA1 eller BRCA2-genet, har langt større sandsynlighed for invasiv sygdomsfri overlevelse (IDFS) og distant sygdomsfri overlevelse (DDFS), hvis de modtager det PARP-hæmmende olaparib et år efter standardbehandlingen, som kan være adjuverende kemoterapi, neoadjuverende kemoterapi, operation og strålebehandling, hvis der har været behov for dette.

“Resultaterne tyder på, at praksis bør ændres inden længe,” siger Anders Bonde Jensen, overlæge og professor ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

“Studiet viser, at adjuverende behandling med olaparib i et år nedsætter risikoen for tilbagefald. Som en naturlig konsekvens af dette bør man genteste flere kvinder, end man gør i dag.”

Det kan være væsentligt at vide, om kvinder med brystkræft har BRCA-mutationen, da de i så fald ville kunne tilbydes yderligere behandling med olaparib oveni den eksisterende behandling. Anders Bonde Jensen bemærker dog, at disse gentests både er meget dyre og tidskrævende, så det er ikke nødvendigvis alle brystkræftpatienter, man har ressourcer til at teste.

“Det ville give mening at teste de yngre brystkræftpatienter, da gennemsnitsalderen for brystkræft blandt folk med BRCA-mutation er markant lavere - 42 år mod 60-65 år for andre brystkræftpatienter,” uddyber han. 

“Resultaterne ser meget overbevisende ud, men det er værd at bide mærke i, at andelen af patienter med ER+ i studiet er relativt lille, så der er større usikkerhed omkring effekten hos dem,” fortæller Anders Bonde Jensen.

Kan også ændre medicinsk praksis

Udover en mulig ændring i diagnostisk praksis, tyder det på, at OlympiA-resultaterne også kan føre til en ændring i den behandlingsmæssige praksis, så kræftpatienter med BRCA-mutationen får olaparib sammen med, eller endda i stedet for, capecitabin. Brystkræftpatienter i Danmark får allerede behandling med kemostoffet capecitabin, hvilket patienterne i OlympiA-studiet ikke har fået, så “det er en mulighed, at de danske patienter, der har gavn af capecitabin, er de samme som dem, der får en effekt af olaparib,” forklarer han. “Dog har olaparib en væsentlig bedre bivirkningsprofil end capecitabin, så det kan tyde på, at det giver mening at ændre praksis og gå over til at give olaparib i et år i stedet.” De to præparater bliver sammenlignet i det tidligere OlympiAD-studie

OlympiA-studiet indbefatter 1836 patienter, hvoraf halvdelen fik adjuverende kemoterapi og den anden halvdel fik neoadjuverende kemoterapi. 82,2 procent havde triple-negativ brystkræft (TNBC).

Interimanalysen efter 2,5 års opfølgning viste en signifikant fordel i IDFS ved olaparib versus placebogruppen (hazard ratio [HR] 0,58; 99,5 procent CI 0,41, 0,82; P < 0,0001). Efter 3 år var IDFS 85,9% versus 77,1 procent (forskel på 8,8%; 95% CI 4.5%, 13.0%). DDFS blev betydeligt forbedret med olaparib (HR 0,57; 99,5% CI 0,39, 0,83; P< 0,0001); 3-års DDFS lå på 87,5% versus 80,4% i placeboarmen (forskel på 7,1%; 95% CI 3,0%, 11,1%). Samlet overlevelse var bedre i olaparib-gruppen, men var ikke statistisk signifikant.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift