Enhertu cementerer banebrydende resultater mod HER2-positiv brystkræft og hjernemetastaser

Christina Bjerre

SABCS: Effekten af Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) mod HER2-positiv metastatisk brystkræft bekræftes på tværs af alle subgrupper. Der blev fundet særlig god effekt ved stabile hjernemetastaser.

Det fremgår af den nye subgruppeanalyse, der netop er blevet fremlagt på SABCS 2021 (abstrakt #GS3-01). De nye data fra fase III-studiet DESTINY-Breast03 bekræfter en højere progressionsfri overlevelse (PFS) og samlet responsrate (ORR) ved behandling med antistof-lægemiddelkonjugatet T-DXd sammenlignet med trastuzumab emtansin (T-DM1) på tværs af alle undergrupper hos patienter med HER2-positiv metastatisk brystkræft.

Godt nyt for behandling af hjernemetastaser

De nye resultater har særligt fokus på de patienter, der havde udviklet hjernemetastaser i forbindelse med brystkræften, og her var effekten slående.

“Hvad intrakraniel respons angår, var der betydelig effekt af T-DXd overfor T-DM1. Man så komplet respons hos 27,8 procent i T-DXd-armen versus 2,8 procent i T-DM1-armen,” udtaler Christina Bjerre, afdelingslæge på Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet. Tilsvarende oplevede færre patienter progression i hjernen på T-DXd (2,8 procent) mod T-DM1 (22,2 procent).

“Både resultaterne fra DESTINY-Breast03 og HER2climb-studiet (der undersøger effekten af tucatinib mod HER2+ metastatisk brystkræft, red.) er særdeles lovende for gruppen af patienter med HER2+ brystkræft med hjernemetastaser,” fortæller Christina Bjerre.

Median PFS for patienter med hjernemetastaser blev forbedret med 12 måneder i T-DXd-gruppen (15 måneder, 95 procent CI: 12,5-22,2) sammenlignet med T-DM1-gruppen (3 måneder, 95 procent CI: 2,8-5,8). Den samlede responsrate for patienter med hjernemetastaser var 67,4 procent i gruppen, der modtog T-DXd mod 20,5 procent i T-DM1-armen, og forskerne fandt en median responsvarighed på henholdsvis 12,9 måneder og 7,2 måneder.

Christina Bjerre har dog et par forbehold til dette subgrupperesultat. “Resultaterne fra DESTINY-Breast03 er meget overbevisende, men det er vigtigt at understrege, at der er tale om en relativt lille gruppe af patienter (82 ud af 524), og at der ikke indgik patienter med aktive, progredierende hjernemetastaser,” konstaterer hun.

Men forbeholdene til trods er hun spændt på, hvad fremtiden bringer for forebyggende behandling med T-DXd. “På den lidt længere bane bliver det bliver spændende at se, om man kan forebygge eller mindske risikoen for udvikling af hjernemetastaser ved at bruge T-DXd til adjuverende behandling efter operation for tidlig brystkræft.”

Bivirkninger er ikke bekymrende

I tidligere DESTINY-studier fandt man en markant højere risiko for interstitiel lungesygdom (ILD) ved T-DXd. Derfor var forskerne særligt opmærksomme på at kortlægge denne bivirkning, da T-DXd og T-DM1 på alle andre parametre har bivirkningsprofiler, der ligner hinanden. 10,9 procent i T-DXd-armen udviklede ILD (størstedelen af grad 1/2) mod 1,9 procent i T-DM1-armen. Der var dog ingen tilfælde af grad 4 eller 5 i nogen af de to arme. Der var heller ingen behandlingsrelaterede dødsfald i nogen af grupperne.

”Cirka 10 procent af patienterne, der modtog T-DXd i DESTINY-Breast03 udviklede pneumonit, overvejende grad 1-2, og der var ingen tilfælde af grad 4-5 pneumonit. Så bivirkningsprofilen ser acceptabel ud,” har Christina Bjerre tidligere udtalt, og det sammen gør sig gældende efter præsentationen af de nye data på SABSC 2021, slår hun fast.