Læger på SABCS: Aksilrømning bør ikke længere tilbydes til patienter med spredning til 1-2 lymfeknuder

SABCS: Det skader tilsyneladende mere, end det gavner, at fjerne lymfeknuderne hos patienter med 1-2 makrometastaser i sentinel node, bekræfter ny forskning med dansk deltagelse. Derfor bør aksilrømning ikke længere være standardbehandling hverken efter brystbevarende operation eller mastektomi.

Det var der enighed om blandt lægerne på SABCS, efter at resultaterne af det store internationale studie, SENOMAC, blev præsenteret (abstract #GS02-06), fortæller en af de danske forfattere til studiet.

Studiet viser, at patienter med 1-2 makrometastaser i sentinel node, der ikke får fjernet alle lymfeknuderne under armen, overlever lige så lang tid uden tilbagefald (recurrence free survival) som patienter, der får fjernet lymfeknuderne.

”Det er et meget vigtigt studie, som formentlig får betydning for den kliniske praksis i Danmark,” siger Tove Tvedskov, der er 2. forfatter på SENOMAC og klinisk lektor og overlæge ved Brystkirurgisk afdeling, Gentofte Hospital.

Mulighed for at vælge aksilrømning bør diskuteres

For få år siden fik alle danske brystkræftpatienter fjernet alle lymfeknuder under armen, hvis der var makrometastaser i sentinel node, uanset hvor stor spredningen var.

Men aksilrømningen medførte gener blandt andet lymfødem.

Så da forskning viste tegn på, at patienter med spredning til 1-2 skillevagtslymfeknuder (sentinel node) klarede sig lige så godt og havde langt færre gener uden aksilrømning, fik danske patienter mulighed for selv at vælge, om de vil have lymfeknuderne fjernet, eller om de vil nøjes med stråling af aksillen.

Resultaterne af SENOMAC kan føre til, at muligheden for at vælge at få lymfeknuderne fjernet bliver afskaffet, forudser Tove Tvedskov:  

”Der er ingen grund til overflødig kirurgi, som giver gener. Så SENOMAC bør føre til en diskussion af, om vi skal ændre den danske praksis,” siger hun.

Danske patienter er med i SENOMAC

SENOMAC blev sat i gang af svenske forskere i 2015 for at få bedre viden om effekten af aksilrømning til patienter med 1-2 makrometastaser i sentinel node.

I alt 2.766 patienter, heraf cirka 900 danske, har været inkluderet i studiet, der kørte indtil 2021.

De 2.766 patienter, som alle fik bestrålet aksilllen, blev randomiseret:

• En gruppe fik strålebhandling til lymfeknuderne.
• De øvrige fik standardbehandlingen, det vil sige, at de fik fjernet alle lymfeknuder under armen.

Patienter har ikke flere tilbagefald uden aksilrømning

Resultatet af SENOMAC viser, at patienterne i de to grupper overlever lige længe uden tilbagebagefald (recurrence free survival): Efter 47 måneders opfølgning er der 8 procent med tilbagefald efter aksilrømning og 7 procent efter udvidet strålebehandling.

Studiet giver som det første solid evidens for, at aksilrømning er overflødig ved 1-2 makrometastaser i sentinel node, både når det gælder patienter, der har fået brystbevarende operation eller mastektomi.

”I tidligere studier har der ikke været ret mange patienter med, der har fået mastektomi. Derfor har vi været usikre på, om data var valide nok,” forklarer Tove Tvedskov om baggrunden for SENOMAC.

36 procent at patienterne inkluderet i SENOMAC har fået mastektomi, hvilket er mange flere end i tidligere studier.

“Når patienterne klarer sig lige så godt og har langt færre gener uden aksilrømning, kan vi lige så godt helt udelade det,” konkluderer Tove Tvedskov på baggrund af studiet, der udover danske patienter også inkluderer svenske, tyske, italienske og græske.