Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


“Medicinrådet hænger sig i medicinpriser og sparer på nogle meget centrale menneskerettigheder. De sætter en lav værdi på menneskeliv – i dette tilfælde kvindeliv. Jeg synes ikke, de kan være det bekendt,” siger Anja Skjodborg Hansen. 

Formand for Brystkræftforeningen: Det er på alle måder at tage håbet fra folk

Brystkræftforeningen står meget uforstående overfor, at Medicinrådet nu har besluttet at udsætte beslutningen om en anbefaling af brystkræftlægemidlet Enhertu - også selvom udsættelsen kun er planlagt til at være en måned. 

“Jeg synes, det er beskæmmende, at det er prisen, det kommer an på”. 

Sådan siger formand for Brystkræftforeningen Anja Skjoldborg Hansen, efter Medicinrådet onsdag besluttede at udsætte beslutningen om, at brystkræftlægemidlet Enhertu kan tages i brug af uhelbredeligt syge kvinder med HER2-low brystkræft.

Medicinrådet har valgt at udsætte med den begrundelse, at de håber og har en forventning om, at lægemiddelvirksomheden vil sætte prisen ned, så den kommer ned i et leje, der afspejler effekten. 

Prisen på Enhertu afhænger af kropsvægt og den dosis, der er brug for. Der gives typisk tre til fire doser per behandling hver tredje uge. Dermed løber medicinudgiften alene op i en pris på cirka 800.000 kroner til 1,1 millioner kroner årligt. 

Dette er dog vel at mærke listeprisen og ikke den pris, som Medicinrådet har siddet med. AstraZeneca og Daiichi-Sankyo har givet en hemmeligholdt rabat. Men rabatten er ikke stor nok, mener Medicinrådet altså.

“Medicinrådet hænger sig i medicinpriser og sparer på nogle meget centrale menneskerettigheder. De sætter en lav værdi på menneskeliv – i dette tilfælde kvindeliv. Jeg synes ikke, de kan være det bekendt,” siger Anja Skjodborg Hansen. 

Afhængige af hurtighed

Hun fortæller, at patienterne har brug for medicinen her og nu. 

“Patienterne er afhængige af hurtighed. Selv hvis medicinen bliver godkendt om en måned, kan det være, der så går længere tid, fordi der i nogle regioner går noget tid, før man kan tilbyde behandlingen til målgruppen,” siger hun og tilføjer: 

“Hvis man er i sit behandlingsforløb, hvor man har en tumor, der spreder sig, og ens nuværende behandling ikke virker, så kan en måned være lang tid. Det handler jo om at holde kræften i ro, så den ikke får lov til at sprede sig yderligere, hvilket gør det sværere at behandle. Så det er på alle måder at tage håbet fra folk - også for dem, der lige nu selv betaler for behandlingen i udlandet,” siger formanden.

Enhertu er målrettet syge kvinder med HER2-low brystkræft (den mest almindelige type), hvor kræften ikke kan bortopereres eller har spredt sig. Medicinen kan ikke kurere kræften, men forlænge livet med op til et halvt år. 

Enhertu er allerede godkendt til kvinder med HER2-low brystkræft i blandt andet Sverige og Norge. Både læger og patienter har kritiseret, at kvinder i Danmark er ringere stillet end i andre lande. 

Et halvt år og håbet er alt værd

 “T-DXd (Enhertu, red.) gør ikke patienterne raske, men kan forlænge patienternes liv, og derfor ville vi gerne anbefale det. Men det kræver, at prisen står i et rimeligt forhold til den dokumenterede effekt,” siger Jørgen Schøler Kristensen, forperson for Medicinrådet. 

Anja Skjoldborg Hansen giver ikke meget for det argument. Hun mener, det er vigtigt, at der er flere lægemidler til rådighed på markedet, da det øger håbet for længere levetid, når et lægemiddel stopper med at virke. Selvom patienterne ender med at dø af deres kræftsygdom, så lever de i gennemsnit tre-fire år, nogle heldigvis endnu længere. Det betyder meget at få livsforlængende behandling, et halvt år er meget, hvis man ved, at ens dage er talte - og så er der også håbet om, at der i mellem tiden vil komme ny behandling til. Det handler om at være noget værd, så længe man er her og ikke opgive sig selv,” fastslår hun. 

 Medicinrådet modtog anmodningen om vurdering fra AstraZeneca og Daiichi-Sankyo allerede 11. marts 2023 - altså for over et år siden. Valideringsprocessen var meget lang, og først 20. oktober 2023 var dokumentationen i ansøgningen på plads, og fagudvalget og sekretariatet i Medicinrådet kunne udarbejde en vurderingsrapport.

 Også den del står Brystkræftforeningen uforstående overfor: 

“Det er mærkeligt, at vi skal bruge så lang tid på at godkende noget i Danmark, som allerede er godkendt i USA og af EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur, red.). Der er har siddet nogle af de fremmeste eksperter og vurderet lægemidlet, og så er det mærkeligt, at man synes, at man er så meget klogere end andre herhjemme. Det går kun ud over de danske patienter. Det er grotesk,” siger hun. 

Jesper Fisker: Yderligere belastning for kvinderne

Hos Kræftens Bekæmpelse er Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, også ærgerlig over beslutningen fra Medicinrådet: 

”Både vi, patienter og læger håbede, at Medicinrådet ville komme med en anbefaling af Enhertu til HER2-low positiv brystkræft. Det er nu udskudt en måned, og det er en yderligere belastning for de kvinder, der lige nu venter på, om de kan få behandlingen. Vi ser frem til en afgørelse – den har været længe undervejs allerede til stor frustration for de berørte. Forhåbentlig øger udskydelsen og de annoncerede prisforhandlinger mulighederne for en anbefaling,” skriver han i en mail. 

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.