Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"I Kræftens Bekæmpelse er vi lettede og glade på vegne af de kvinder, der nu får adgang til ny behandling. Det betyder alverden for dem og deres pårørende," siger Jesper Fisker.

Stor begejstring: Medicinrådet anbefaler Enhertu mod uhelbredelig HER2-lav brystkræft

Medicinrådet anbefaler nu Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DXd) mod uhelbredelig HER2-lav brystkræft. Det sker efter, at medicinalfirmaerne AstraZeneca og Daiichi har sænket prisen på behandlingen. Afgørelsen vækker stor glæde hos fagfolk og patientforeninger.

"I Kræftens Bekæmpelse er vi lettede og glade på vegne af de kvinder, der nu får adgang til ny behandling. Det betyder alverden for dem og deres pårørende," siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Forsøg viser, at kvinder med inoperabel eller metastatisk HER2-lav brystkræft i gennemsnit lever omkring et halvt år længere ved behandling med Enhertu end med de behandlinger, der er sammenlignet med.

Prisen på Enhertu afhænger af kropsvægt og den dosis, der er brug for. Der gives typisk tre til fire doser per behandling hver tredje uge. Dermed løber medicinudgiften alene op i en pris på cirka 800.000 kroner til 1,1 millioner kroner årligt. Dette er dog vel at mærke listeprisen og ikke den pris, som Medicinrådet har siddet med. For en måned siden udsatte Medicinrådet afgørelsen, fordi de mente, at prisen – trods en hemmeligholdt rabat – stadig var for høj.

Siden da har regionernes indkøbsorganisation Amgros indgået i nye prisforhandlinger med lægemiddelvirksomheden bag Enhertu, og nu er prisen altså sat endnu mere ned og er nu i et leje, som Medicinrådet har accepteret på sit møde onsdag.

Prisaftalen indeholder en såkaldt trappetrinsrabat, hvilket betyder, at prisen er højst for de første behandlinger og trinvist falder alt efter, hvor stort forbruget er.

Medicinrådet anbefalede i januar 2023 Enhertu til en anden gruppe brystkræftpatienter, nemlig patienter med typen HER2-positiv, hvor der er påvist en større effekt end hos gruppen med HER2-lav. Den nye pris kommer til at gælde begge patientgrupper.

"Jeg er tilfreds med, at det lykkedes at få indgået en aftale, hvor prisen i højere grad afspejler, at der er usikkerhed om effekten, så vi nu kan anbefale Enhertu til flere brystkræftpatienter," siger Birgitte Klindt Poulsen, næstforperson for Medicinrådet.

Brystkræftforeningen: Vigtigt og rigtigt 

Der har herhjemme været stor opmærksomhed om Enhertu. Kvinder har købt sig til behandling i udlandet og på privathospital, fordi de ikke har kunnet få medicinen i det offentlige sundhedsvæsen, da den ikke har været anbefalet af Medicinrådet.

Enhertu er allerede godkendt til kvinder med HER2-lav brystkræft i blandt andet Sverige og Norge, og både læger og patienter har kritiseret, at kvinder i Danmark er ringere stillet end kvinder i andre lande.

"Det er en vigtig og rigtig afgørelse til gavn for de kvinder, der har siddet og ventet på, at Enhertu blev godkendt herhjemme. Det er helt urimeligt, at nogle kvinder selv har måttet finde penge til behandling med medicin, som er gratis i vores nabolande. Det har haft store konsekvenser for deres økonomi, og det har skabt ulighed, fordi ikke alle har haft mulighed for at betale af egen lomme," siger Anja Skjoldborg Hansen, formand for Brystkræftforeningen, til Kræftens Bekæmpelse.

Også brystkræftlægerne er glade for Medicinrådets afgørelse:

"Vi er så glade for, at behandlingen nu endeligt er godkendt i Danmark, så vi også her i landet har mulighed for at give den bedst mulige behandling til vores patienter," siger Ann Søegaard Knop, overlæge og lægelig leder af Onkologisk Klinisk Forskningsenhed på Rigshospitalet og formand for medicinsk udvalg i DBCG (Danish Breast Cancer Group) til til Kræftens Bekæmpelse.

Lang tid undervejs

Medicinrådet modtog anmodningen om vurdering fra AstraZeneca og Daiichi-Sankyo allerede 11. marts 2023 - altså for over et år siden. Valideringsprocessen var meget lang, og først 20. oktober 2023 var dokumentationen i ansøgningen på plads, og fagudvalget og sekretariatet i Medicinrådet kunne udarbejde en vurderingsrapport.

I den seneste tid har Sundhedspolitisk Tidsskrift skrevet om brystkræftpatienter som Lena Rosenkilde og Ditte Giese, der begge har betalt eller betaler for Enhertu på et privathospital. De har nemlig ikke kunnet få medicinen i det offentlige sundhedsvæsen, så længe den ikke har været anbefalet af Medicinrådet. 

Journalist og debattør Ditte Giese fik konstateret HER2-lav brystkræft i 2019, som siden er blevet uhelbredelig. Flere af hendes kendte venner fik startet en indsamling, og i februar i år havde over 2.000 mennesker doneret nok penge, så hun kunne få de første ni behandlinger på et privathospital.

Også andre kvinder, som ikke har været fremme i medierne, har betalt af egen lomme. Det har kostet dem i omegnen af en million kroner. Men nu er det altså slut med, at de selv må til lommerne.

På baggrund af de resultater, der kom i juli 2022 (studiet DESTINY-Breast04), har onkologerne i Danish Breast Cancer Group (DBCG) allerede skrevet Enhertu ind i deres evidensbaserede behandlingsvejledning – med det forbehold, at medicinen endnu ikke var godkendt. Det forbehold kan nu fjernes.

Medicinrådet forventer nu, at Danish Breast Cancer Group (DBCG) opsamler yderligere data for behandlingens effekt og alvorlige bivirkninger samt hvilke patienter med HER2-lav brystkræft, der bliver sat i behandling med Enhertu. Medicinrådet vil se på disse data om to år og vurdere, om anbefalingen fortsat skal være gældende.

"Selvom vi har fået en bedre prisaftale, er Enhertu stadig en meget dyr behandling, og der er fortsat usikkerhed om effekten. Derfor er det vigtigt at få fulgt op, så vi får bedre viden om brugen, effekten og bivirkningerne af Enhertu i dansk klinisk praksis," siger Birgitte Klindt Poulsen.

 

Anbefalingen fra Medicinrådet lyder:

Medicinrådet anbefaler trastuzumab deruxtecan (T-DXd) (sælges under navnet Enhertu, red.) til ikke-resekterbar eller metastatisk HER2-lav brystkræft.

Anbefalingen omfatter patienter i god almentilstand (performancestatus 0 eller højst 1), som tidligere har fået kemoterapi i metastatisk regi eller har udviklet sygdomsrecidiv under eller inden for 6 måneder efter endt adjuverende kemoterapi.

Medicinrådet vurderer, at T-DXd kan forlænge tiden til forværring af sygdommen og patienternes levetid sammenlignet med den behandling, patienterne modtager i dag. Det er dog usikkert, hvor længe. Behandlingen giver patienterne sværere bivirkninger end den nuværende, herunder øget risiko for at udvikle alvorlig lungesygdom.

Behandling med T-DXd er betydeligt dyrere end nuværende standardbehandling. Samlet set vurderer Medicinrådet dog, at omkostningerne nu er acceptable i forhold til effekten for denne patientgruppe.

Medicinrådet forventer at Danish Breast Cancer Group (DBCG) opsamler yderligere data vedr. behandlingens effekt og alvorlige bivirkninger. Medicinrådet ønsker herunder at se data for patienternes performancestatus og antal tidligere linjer kemoterapi mod metastatisk sygdom ved behandlingsstart. Medicinrådet vil se på disse data om to år og vurdere, om anbefalingen fortsat skal være gældende.

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.