Skip to main content

 


Sara Hurvitz, professor og leder af afdeling for klinisk forskning på Fred Hutch Cancer Center, USA, var sat i stævne for at diskutere resultatet og var ikke bleg for selv at kalde det for historisk: ”This is incredible. This is really historic,” lød det.    

Historisk resultat på SABCS: Ibrance-kombination i første linje giver PFS på næsten fire år

SABCS:  Patienter med ER+, HER2+ metastatisk brystkræft opnår en progressionsfri overlevelse (PFS) på hele 44 måneder og langvarig overlevelse, når de behandles med CDK-4/6-hæmmeren Ibrance (palbociclib) i tillæg til anti-HER2-terapi og endokrinterapi. Det er et imponerende resultat, lyder det fra onkologer fra hele verden.

Der gik et sus gennem lokalet, da Kaplan Meier-plottet blev vist frem under præsentationen af fase III-studiet PATINA torsdag eftermiddag på den amerikanske brystkræftkongres SABCS 2024 (GS2-12).

Præsentationen og abstractet var ikke varslet i programmet forinden, og overraskelsen var desto større, da resultatet blev fremlagt. ”Historisk”, lød det fra Sara Hurvitz, professor og leder af afdeling for klinisk forskning på Fred Hutch Cancer Center, USA. Hun var sat i stævne for at diskutere resultatet og var ikke bleg for selv at kalde det for historisk:

”This is incredible. This is really historic,” lød det.    

På det sociale medie X bliver resultatet hyldet og ligeledes kaldt for et ”praksisændrende resultat” af onkologer verden over.

Overlæge Buris Brinch Christensen, som var med under præsentationen, er heller ikke i tvivl om, at resultatet er banebrydende.

Buris Brinch Christensen

”Det er et imponerende resultat! Det er virkelig lange overlevelsestider. Det må vi prøve at få indført hurtigst muligt, når vi kommer hjem. Vi skal have de faglige selskaber og Medicinrådet ind over. Det er noget, jeg virkelig gerne vil kunne tilbyde patienterne,” siger Buris Brinch Christiansen, overlæge på Onkologisk og Palliativ afdeling på Nordsjællands Hospital, Hillerød.

Umodne OS-data efter seks år

PATINA er et internationalt, randomiseret fase III-forsøg, der har evalueret effekten af at tilføje palbociclib til standardbehandling med anti-HER2-terapi og endokrin behandling hos patienter med hormonreceptor-positiv (HR+) og HER2-positiv (HER2+) metastatisk brystkræft.

Studiet inkluderede patienter, der ikke havde oplevet sygdomsprogression efter seks til otte cyklusser af induktionskemoterapi kombineret med trastuzumab og pertuzumab (eller kun trastuzumab). Patienterne blev herefter randomiseret 1:1 til at modtage enten:

Palbociclib kombineret med anti-HER2-terapi (trastuzumab ± pertuzumab) og endokrin behandling. Eller anti-HER2-terapi og endokrinterapi alene.

Ved data cut-off den 15. oktober 2024 havde 518 patienter en median opfølgning på 53 måneder.

Resultaterne viste, at:

  • Median PFS var 44,3 måneder i palbociclib-gruppen mod 29,1 måneder i kontrolgruppen. Det svarer til en hazard ratio (HR) på 0,74 (95% CI 0,58-0,94; 1-sidet p=0,0074).
  • Den bekræftede objektive responsrate (ORR) var højere i palbociclib-gruppen (29,2 procent) sammenlignet med kontrolgruppen (22,2 procent, p=0,0458).
  • Klinisk benefit-rate (CBR) var også forbedret med 89,3 procent mod 81,3 procent i kontrolgruppen (2-sidet p=0,0106).

Seks år efter studiestart var OS-data stadig umodne.

God ræson bag behandling

Selvom det ikke er kutyme at tilbyde CDK-4/6-hæmmere og endokrinterapi til HER2-positive metastatiske patienter, så giver det rigtig god mening i et klinisk perspektiv, at der er en effekt, da de også ER+, siger Buris Brinch Christiansen.

”Vi har for en række år siden set tegn på effekten af at tilføje CDK-4/6-hæmmer til anti-HER2-lægemidler i et lille italiensk studie. Der var bare ingen, der samlede bolden op dengang. Men man må sige, at det nu er ændret, og at vi nu har fået slået fast, at CDK-4/6-hæmmere også har en rolle hos HER2-postive patienter.”

Hvis man sammenligner interventionsarmen med nuværende dansk standard til HER2-positiv brystkræft, hvor man kun tilbyder kombinationen trastuzumab, pertuzumab og kemoterapi, ville forskellen formentlig være endnu større, vurderer han.

Det oprindelige studie, CLEOPATRA, der ligger bag førstelinje-anbefalingen viste en PFS på 18,3 måneder.

”Det viser, at der formentlig er meget at hente ved at tilbyde triple-behandlingen med palbociclib. Og så er spørgsmålet, om andre CDK-4/6-hæmmere ville give endnu bedre respons. Det giver spændende perspektiver og nye muligheder,” siger Buris Brinch Christiansen.

Kommende Enhertu-studie kan ændre perspektivet

Forventningen er, at de primære resultater fra DESTINY-Breast09 bliver præsenteret i 2025. Her holdes Enhertu (T-DXd) og pertuzumab op mod nuværende førstelinjestandard, som er en kombination af kemoterapi, trastuzumab og pertuzumab ved ER+, HER2-positiv metastatisk brystkræft.

Under Sara Hurvitz’ gennemgang af perspektiverne på PATINA-studiets resultater pointerede hun, at det er et åbent og uafklaret spørgsmål, hvad der skal ske med førstelinjestandarden, hvis T-DXd og pertuzumab har en betydelig mereffekt i forhold til nuværende standard. Hvilken rolle vil triple-kombinationen fra PATINA så få, lød det. 

Kultur

KUNST: En britisk undersøgelse har vist, at originale kunstværker set på et kunstmuseum har positive effekter på fysiologiske parametre som stresshormoner, hjerterytme og inflammationsmarkører. Kopiværker har ikke samme virkning.

TV: En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.

STREAMING: Jordemødre og gravide sætter gavmildt sig selv i spil i miniserien ’Jordemødrene’, som følger hverdagen på Regionshospitalet Gødstrups fødeafdeling.

BØGER: Bogen ´Hvordan lærer vi at leve med døden´ analyserer, hvordan døden er gledet ud af hverdagslivet og ind i institutioner og systemer. Forfatterne giver et klart overblik over udviklingen og de etiske dilemmaer, men spørgsmålet er, om bogens abstrakte greb formår at bringe døden tættere på almindelige menneskers liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Lægeforeningens formand Camilla Rathcke beundrer ballettens kombination af styrke, kontrol, elegance og præcision.  Til foråret skal hun i Det Kongelige Teater for at se den klassiske, højromantiske ’Giselle’. 

DOKUMENTARER: Medicinske Tidsskrifter har udvalgt dokumentarer og dokumentariske serier fra 2025, der gjorde særligt indtryk – og fik topanmeldelser. Her er fortællinger om psykiatriens svigt, børns liv på spil, hjerneskader, kærlighed på spektret og sundhedsvæsenets yderste grænser.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Birgitte Ries Møller og kæresten gik glade og opløftede fra teaterforestillingen ´De vilde kaniner’ på Østre Gasværk Teater i København. Det er en ”glad, fandenivoldsk og magisk forestilling,” mener den flittigt debatterende lokalformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra Odense.

KULTUR: 2025 bød på markante kultursatsninger, store navne og høje ambitioner. Ikke alt indfriede forventningerne. Nogle udgivelser og projekter vakte opsigt, men efterlod publikum med følelsen af, at der manglede substans, retning eller mod. Medicinske Tidsskrifter har samlet årets kultur-skuffelser – bøger, podcast og dokumentar, der lovede mere, end de leverede.

FILM/SERIER: Hvis der er ét gennemgående træk ved årets stærkeste film og serier om sundhed, er det, at de nægter at give lette svar. De stiller publikum midt i de situationer, hvor valgene er umulige, ansvaret tungt, og hvor konsekvenserne ikke kan skrues tilbage. 2025 var ikke året for heltefortællinger.

KULTUR-TEMPERATUR: Jens-Kristian Lytken (V) er optaget af Netflix-serie om zoner, hvor befolkningen når en ekstraordinært høj alder. Han har tidligere lavet en politisk børnebog om storbørnehaver, nu arbejder han på en debatbog om, hvordan man kan leve det gode liv og måske opnå at fylde 100 år i København.