Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Ny forskning: Flere danske kvinder over 80 år vil få brystkræft

En ny nordisk undersøgelse viser, at antallet af kvinder over 80 år, der diagnosticeres med brystkræft, er steget markant i det seneste årti. Udviklingen ser ud til at fortsætte, og i Danmark er det især den hormonfølsomme kræfttype ER+/HER2-, som vokser mest.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Breast, har analyseret data fra over 205.000 kvinder i de nordiske lande, herunder 50.000 danske brystkræftpatienter. Den viser, at antallet af brystkræfttilfælde blandt kvinder over 80 år er steget med 1,24 procent om året i Norden. I Danmark er stigningen endnu større for en specifik undertype af brystkræft, ER+/HER2-, hvor antallet af nye tilfælde er vokset med 1,98 procent årligt.

Forskerne bag undersøgelsen påpeger, at den præcise årsag til udviklingen endnu ikke er fastslået, men at en væsentlig faktor er den stigende levealder og bedre sundhedstilstand blandt ældre.

"Vores levealder stiger, og samtidig er flere ældre i dag ved godt helbred. Det betyder, at flere kan få stillet en kræftdiagnose og samtidig være så friske, at de kan tåle både operation og efterbehandling. Hvis vi f.eks. ser 20 år tilbage i tiden, så tilbød man ikke i samme grad kræftbehandling til ældre patienter, fordi de fysisk ikke kunne holde til det," siger Frederik Palshof til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Han er ph.d.-studerende og læge ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og har stået i spidsen for undersøgelsen.

Sundhedsvæsnet skal være forberedt på flere kræftpatienter over 80 år

Den voksende gruppe af ældre brystkræftpatienter vil kræve tilpasninger i sundhedsvæsnet, påpeger forskerne. En stor del af de ældre patienter har i forvejen kroniske sygdomme, og deres evne til at komme sig efter en kræftbehandling kan være nedsat.

"Ældre kræftpatienter er typisk mere skrøbelige på en række punkter. Det kan betyde, at man skal have et større team af sundhedsprofessionelle til at tage hånd om dem for at sikre, at de kommer godt ud på den anden side af behandlingen. Det vil formentlig også betyde et større behov for geriatere, altså læger med speciale i ældres sygdomme," siger Frederik Palshof til Kræftens Bekæmpelse.

I modsætning til tidligere, hvor mange ældre kvinder ikke blev tilbudt intensiv kræftbehandling, kan flere nu gennemgå operationer og hormonbehandling, som er den primære behandling for ER+/HER2- brystkræft.

Forskerne fremhæver, at netop denne kræftform har en mere gunstig prognose end andre undertyper, fordi kræftcellerne er afhængige af hormonet østrogen for at vokse. Det betyder, at behandlingen ofte kan bestå af antihormonelle midler frem for kemoterapi.

Mens forekomsten af brystkræft blandt de ældste kvinder er steget stabilt, viser undersøgelsen ikke en tilsvarende udvikling blandt yngre kvinder.

Udviklingen i de øvrige nordiske lande

Selvom den generelle tendens er ens på tværs af Norden, er der forskelle i udviklingen mellem landene.

  • I Sverige er antallet af brystkræfttilfælde blandt kvinder over 80 år steget stabilt i takt med den længere levetid. Den årlige stigning i nye tilfælde af brystkræft blandt de ældste kvinder er sammenlignelig med den nordiske gennemsnitsrate på 1,24 procent. Dog ses der en svagere vækst i ER+/HER2- tilfælde sammenlignet med Danmark.

  • I Norge har forskerne identificeret en lidt lavere årlig stigning på omkring 1 procent i forekomsten af brystkræft blandt kvinder over 80 år. Forskere peger på, at forskelle i screening- og behandlingsstrategier kan være en mulig forklaring.

  • I Finland er udviklingen mere ujævn. I visse regioner har antallet af ældre kvinder med brystkræft været stabilt de seneste år, mens der i andre områder ses en vækst, især i den østrogenfølsomme kræfttype ER+/HER2-.

Forskerne har undersøgt data fra den danske brystkræftdatabase og brugt en avanceret beregningsmetode til at få et præcist billede af, hvordan forekomsten af brystkræft har udviklet sig blandt ældre kvinder.

Kultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.