Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Håndkøling og kompression forebygger effektivt taxan-induceret neuropati

Håndkøling eller kompression kan effektivt reducere risikoen for grad 2 eller højere kemoterapi-induceret perifer neuropati (CIPN) hos patienter med primær brystkræft i behandling med taxan-baseret kemoterapi.

Det viser nye resultater fra det randomiserede kliniske studie POLAR, som er publiceret i JAMA Oncology.

I studiet blev 122 kvindelige patienter med primær brystkræft, der modtog enten nab-paclitaxel eller paclitaxel som neoadjuverende eller adjuverende behandling, randomiseret til enten køling eller kompression af patientens dominante hånd.

Interventionerne blev udført 30 minutter før, under og efter taxanbehandlingen. Køling skete ved hjælp af en nedfrosset handske, mens kompression blev opnået med to kirurgiske handsker, som var én størrelse mindre end patientens normale pasform. Den modsatte hånd fungerede som kontrol uden intervention.

Det primære endepunkt var forebyggelse af CIPN grad 2 eller højere (CTCAE version 5.0). Efter frafald på 21 patienter blev 101 patienter analyseret.

Resultaterne viste, at:

  • Køling reducerede signifikant risikoen for CIPN grad 2 eller højere med en incidens på 29 procent mod 50 procent i kontrolarmen (P = 0,002).
  • Kompression reducerede ligeledes risikoen signifikant med en incidens på 24 procent sammenlignet med 38 procent i kontrolarmen (P = 0,008).

Effektstørrelsen var henholdsvis 21,15 procent (95 % CI 5,98-35,55) for køling og 14,29 procent (95 % CI 2,02-27,24) for kompression.

CIPN var den primære årsag til behandlingsophør hos 16 ud af 24 patienter (67 procent), og de dominerende risikofaktorer var samlet taxan-dosis og typen af neurotoksisk stof.

Patienter, der udviklede CIPN grad 2 eller højere, oplevede desuden dårligere global sundhedsstatus både under og op til otte måneder efter afsluttet taxanbehandling.

Kultur

KULTUR: I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet.

KULTUR-KASSEN: Efteråret kalder på et gensyn med Gilmore Girls, mener mange influencere på sociale medier. Efter at have genset første sæson af serien fra 00’erne må jeg give dem ret.

KULTUR-TEMPERATUR: Rigshospitalets vicedirektør og Medicinrådets næstforperson, Jannick Brennum, finder glæde ved den leg og frihed, der findes inden for jazzmusik, og den bliver ved med at inspirere ham.

KULTUR: I Aarhus Kommune får plejehjemmene besøg af flyvende oplevelsesmedarbejdere. De er ansat til at skabe et varmt, nærværende og kærligt rum, hvor de ældre føler sig set og mødt.

KULTUR-TEMPERATUR: Dressur er en kunstart i sig selv, hvor menneske og hest nærmest smelter sammen i én bevægelse. Det er harmoni på allerhøjeste plan, mener praksissygeplejerske Pia Pinstrup (Kons.), der også er udvalgsformand for den nære sundhed i Region Nordjylland.

PODCAST: Dansk Center for Hjernerystelse står bag en podcast-serie om hjernerystelser, der er et overflødighedshorn af personlige fortællinger og faglig viden. Men nogle gange kommer den lidt for bredt omkring.

KULTUR-KASSEN: Jeg har netop vendt sidste side i Lea Korsgaards lille mesterværk ”Inden året er omme.” På en hæsblæsende sommerfuglejagt i den danske sommer følger vi journalist og Zetlands stifter Lea Korsgaards mission fra gryende ide om at se alle danske sommerfuglearter på et år til den dag, hvor hun har kortlagt, fundet og affotograferet dem alle.

BØGER: De aarhusianske læger på Afdeling for Blodsygdomme er blevet bedre læger af at læse og diskutere skønlitterære tekster, siger uddannelsesansvarlig overlæge Trine Silkjær. Region Midtjylland har nu afsat to millioner kroner til et projekt, der skal integrere skønlitteratur på fire hospitalsafdelinger. Formålet er blandt andet at styrke lægernes trivsel og kollegiale fællesskab.

BØGER: Danske mandlige sygeplejersker fortæller deres historie i grundigt og sobert værk. Bogen er samvittighedsfuld i sin omgang med stoffet, men den lidet medrivende formidlingsform gør, at den nok primært vil blive læst af en inderkreds. Det er ærgerligt, når der stadig i dag kun er omkring fem procent mænd inden for sygeplejen.

KULTUR-KASSEN: Stine Askovs ’Varme hænder’ er pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med omsorgssektoren.