Zanidatamab-kombination viser lovende aktivitet mod hormonreceptorpositiv, HER2-positiv metastatisk brystkræft
Det HER2-rettede bispecifikke antistof zanidatamab i kombination med palbociclib og fulvestrant er en sikker behandling med lovende antitumoraktivitet hos patienter med hormonreceptorpositiv, HER2-positiv metastatisk brystkræft. Sådan lyder konklusionen i et fase IIa-studie.
I studiet, som er publiceret i The Lancet Oncology, vurderede en forskergruppe sikkerheden og antitumoraktiviteten af zanidatamab plus palbociclib og fulvestrant hos patienter med hormonreceptorpositiv, HER2-positiv fremskreden eller metastatisk brystkræft, der var tungt behandlet. Studiet blev udført på 13 universitetshospitaler, kræftcentre eller forskningsinstitutter i Spanien, Canada og USA. De inkluderede patienter var voksne med en Eastern Cooperative Oncology Group-performancestatus på 0 eller 1 og med hormonreceptorpositiv og HER2-positiv inoperabel eller metastatisk brystkræft med sygdomsprogression under eller efter tidligere HER2-målrettede behandlinger.
Patienterne blev inkluderet i del 1, del 2 eller del 1 efterfulgt af del 2. I del 1 modtog patienterne startdoser af zanidatamab (20 mg/kg intravenøst en gang hver 2. uge på dag 1 og 15 i en 28-dages cyklus) med palbociclib (125 mg oralt en gang dagligt på dag 1-21 i hver cyklus) og fulvestrant (500 mg intramuskulær injektion en gang hver 2. uge i de første tre doser [cyklus 1: dag 1 og 15, cyklus 2: dag 1], derefter en gang hver 4. uge [alle efterfølgende cyklusser: dag 1]). I del 1 var de primære endepunkter sikkerheden af tripletkombinationen og fastsættelse af anbefalede doser for del 2. I del 2 modtog patienterne de anbefalede doser bekræftet i del 1. Studiets primære endepunkt var progressionsfri overlevelse (PFS) efter seks måneder.
I alt blev 51 patienter (49 kvinder og to mænd med en medianalder på 54 år, og 82 procent hvide) inkluderet. Otte i del 1 (10. juni 2020–7. februar 2021) og 43 i del 2 (8. februar 2021–31. oktober 2022). Median opfølgningstid var 16,1 måneder, og medianvarigheden af tripletbehandlingen var 7,4 måneder. Medianantallet af tidligere HER2-målrettede behandlinger var fire. 12 ud af 51 patienter havde tidligere modtaget trastuzumab deruxtecan.
Alle 51 patienter havde mindst én behandlingsrelateret bivirkning af en hvilken som helst grad, hvor diarré var den mest almindelige (41 patienter, hvoraf 34 havde grad 1-2 hændelser). Grad 3 eller 4 behandlingsrelaterede bivirkninger forekom hos 34 patienter, hvor neutropeni var den mest almindelige (26 patienter). Én patient havde en alvorlig grad 3 behandlingsrelateret bivirkning med forhøjede transaminaser. Der forekom ingen behandlingsrelaterede dødsfald.
I den samlede population var PFS efter seks måneder 66,7 procent (95 procent CI 52,1–79,2).










