Skip to main content

 

Dansk studie: Gentagen kirurgi øger risikoen for senfølge ved brystkræft

Gentagen kirurgi er forbundet med øget grad 2-3 brystinduration efter tre og fem år, især hos patienter, der har fået et tumorbed-boost.

Sådan lyder konklusionen i et dansk studie med Kristine Wiborg Høgsbjerg fra Aarhus Universitetshospital i spidsen.

I studiet, som blev præsenteret på Danske Kræftforskningsdage (abstract #4), evaluerede en forskergruppe senfølger hos patienter, der havde gennemgået gentagen kirurgi (repeat surgery, RS). 

I studiet deltog patienter, der modtog brystbevarende kirurgi efterfulgt af helbrystbestråling, hvilket er standard for de fleste brystkræftpatienter. Patienterne, som havde en medianalder på 63,6 år, blev inkluderet i de to randomiserede fase III-forsøg, DBCG HYPO (2009-2014) og PBI (2009-2016) og kategoriseret ud fra, om de havde modtaget RS inden for 60 dage. I det studie, som blev præsenteret på Danske Kræftforskningsdage, rapporteres den kumulative incidens af grad 2-3 induration efter tre og fem år, beregnet ved hjælp af Aalen-Johansen-estimatoren med konkurrerende risikoanalyse. Den kumulative incidens af induration blev vurderet startende fra år to for at se bort fra initial kirurgisk heling.

Ud af 1.919 patienter gennemgik 303 RS og 1.616 ikke RS (NoRS). DCIS var hyppigere i RS-gruppen (19,1 procent mod 8,4 procent). Et tumorbed-boost blev givet til 220 patienter (173 modtog 10 Gy/5 fx, 47 modtog 16 Gy/8 fx). Indurationsraterne var højere i RS-gruppen. Efter tre år var raterne 15,6 procent for RS-gruppen mod 11,7 procent for NoRS-gruppen. Efter fem år var raterne 20,0 procent mod 14,9 procent (HR 0,75 = 95% CI 0,56-1,00). Med boost var tre-årsraterne 22,0 procent for RS-gruppen mod 18,9 procent for NoRS-gruppen, mens fem-årsraterne var henholdsvis 30,7 procent og 25,7 procent. Uden boost var tre-årsraterne 14,7 procent for RS-gruppen mod 10,8 procent for NoRS-gruppen, mens fem-årsraterne var henholdsvis 18,1 procent og 13,5 procent.

Justeringer for alder, rygning og bestrålet brystvolumen vil blive udført i den endelige analyse, oplyser forskerne bag studiet.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.