Kolorektalkræft øger risikoen for graviditetskomplikationer

Kvinder, som har haft kolorektalkræft, har en øget risiko for at få komplikationer i forbindelse med graviditet senere i livet. Det gælder særligt svangerskabsforgiftning og akut kejsersnit.

Det viser et studie, der er lavet i samarbejde mellem amerikanske og svenske forskere, og som er det første studie, der undersøger graviditet og neonatale outcomes hos kvinder med tidligere kolorektalkræft.

I alt havde kvinder, der tidligere havde haft kolorektalkræft, en 2,5 gange større risiko for svangerskabsforgiftning, som er en af ​​de mest almindelige årsager til perinatal og maternel mortalitet. 

Derudover havde kvinderne en 79 procent højere risiko for akut kejsersnit sammenlignet med raske kvinder.

Det er dog forventede resultater og ikke alarmerende, peger Jonas F Ludvigsson på, der er sidsteforfatter til studiet. Han er børnelæge ved Örebro Universitetshospital og professor ved afdelingen for medicinsk epidemiologi og biostatistik på Karolinska Institutet. 

”Kolorektalkræft er en livstruende sygdom og stort set alle livstruende sygdomme, har indflydelse på graviditeten. Det var dog en lidt uventet høj og bekymrende andel af kvinderne, som blev ramt af svangerskabsforgiftning. Vi har ingen forklaring på, hvorfor så mange bliver ramt, men det er vigtigt at huske på, at svangerskabsforgiftning generelt er en ret usædvanlig tilstand, også blandt dem, der har haft tyktarmskræft, siger han.

Blandt kvinder, der tidligere havde haft kolorektalkræft, var forekomsten af svangerskabsforgiftning én ud af otte, mens forekomsten i den raske baggrundsbefolkning er én ud af tyve. 

Studiet er lavet i samarbejde mellem forskere fra Washington University i St. Louis, USA og Karolinska Institutet i Stockholm, Sverige.

Mere glædeligt end bekymrende

Forskerne undersøgte også, om mødrenes tidligere kræftsygdom påvirkede deres børn.

”Vi kunne se, at kolorektalkræft var forbundet med en 2,3 gange højere risiko for en for tidlig fødsel. På trods af det så vi ikke nogen øget risiko for medfødte misdannelser, dårligere Apgar-score eller alarmerende lav vægt hos børnene,” siger Jonas F Ludvigsson.

Han synes derfor, at studiets resultater er mere glædelige end bekymrende.

”De ricisi, vi observerede, var overskuelige – og frem for alt er det positivt, at vi ikke så nogen øget risiko for misdannelser eller nedsat fostervækst. Det eneste negative set fra barnets perspektiv var, at andelen af børn, der blev født lidt for tidligt, var højere. Det kan blandt andet skyldes, at en større andel af de børn, hvis mødre tidligere havde haft tyktarmskræft, blev forløst ved kejsersnit,” siger Jonas F Ludvigson.

Tidligere studier har vist, at kvinder, der har haft kræft i teenageårene eller som unge, oftere føder ved kejsersnit. Da dette er det første nationale studie, der undersøger graviditet og neonatale outcomes hos kvinder med tidligere kolorektalkræft, bidrager studiet, ifølge Jonas F Ludvigson, med vigtig ny viden om den kliniske behandling af disse kvinder.

”Studiet understreger behovet for at inkludere graviditet og neonatale outcomes i retningslinjerne for kræftoverlevere i modsætning til i dag, hvor vi hovedsageligt fokuserer på infertilitet og seksuel dysfunktion,” siger han. 

Et af de første studier på området

Antallet af unge, der får kolorektalkræft, er stigende globalt, og dermed er der nu flere af de kvinder, som bliver gravide, der har haft sygdommen.

Tidligere undersøgelser af graviditets- og fødsels-outcomes hos kræftoverlevere har hovedsageligt fokuseret på kræft i barndommen eller tidlig voksenalder samt kræft i de kvindelige reproduktive organer. Kolorektalkræfts potentielle påvirkning på graviditet er sjældent blevet undersøgt i kliniske studier. Det nye studie er således et af de første til at undersøge, om der er en sammenhæng mellem kolorektalkræft og negative graviditets-outcomes.

”Med flere kvinder i den fødedygtige alder, der bliver raske efter kolorektalkræft, er det naturligt, at vi begynder at tænke på, hvad der sker, hvis de bliver gravide,” siger Jonas F Ludvigsson.

Studiet, der er publiceret i The Lancet, er baseret på registerdata fra svenske kræftdatabaser og inkluderer 207 tidligere patienter med kolorektalkræft, der har født i perioden mellem 1992-2019, samt 1.019 raske gravide i kontrolgruppen.

Intet behov for ændrede rutiner

Der er dog ikke behov for, at sundhedsvæsenet skal ændre sine rutiner, selvom der er en vis risiko forbundet med graviditet hos både mor og barn, mener Jonas F Ludvigsson.

”Jeg er fuldstændig overbevist om, at sundhedsvæsenet allerede i dag tager de nødvendige hensyn til kvinder, der bliver gravide efter en tidligere kræftdiagnose. De bliver tjekket ekstra nøje, både i forbindelse med fødslen og i barselstiden,” siger han.

Jonas F Ludvigson pointerer, at en ulempe ved studiet er, at datagrundlaget er relativt småt i og med, at der ikke er så mange tidligere kolorektalkræft-patienter, der bliver gravide.  

”En anden svaghed er, at vi ikke ved, hvilken behandling kvinderne har fået for deres kræftsygdom, og derfor kan vi ikke sige, at for eksempel cytostatika er associeret med specifikke risici. Det havde været interessant at fortsætte studiet for at lære endnu mere om sammenhængene,” siger han.