Neoadjuverende sintilimab plus kemo viser lovende takter mod lokalt avanceret endetarmskræft
Neoadjuverende behandling med kortvarig strålebehandling efterfulgt af immunterapimidlet sintilimab og capecitabin-oxaliplatin-kemoterapi øger signifikant responsraten hos patienter med lokalt avanceret endetarmskræft.
Det viser fase II-studiet SPRING-01.
I SPRING-01-studiet, hvis resultater er publiceret i The Lancet Oncology, blev 98 patienter tilfældigt tildelt enten sintilimab plus capecitabin-oxaliplatin eller capecitabin-oxaliplatin. Patienterne havde biopsibekræftet, nydiagnosticeret, behandlingsnaivt, primært, lokalt avanceret endetarmskræft med mindst et af følgende karakteristika: klinisk tumorstadium T3-4 eller højere, klinisk nodalstadium N1 eller højere, ekstramural vaskulær invasion, mesorektal fasciainvolvering eller lateral lymfeknudemetastase. 68 ud af 98 patienter var mænd, og alle var af asiatisk oprindelse.
Patienterne modtog kortvarig strålebehandling (5 × 5 Gy over 5 dage) efterfulgt af seks cyklusser med intravenøs capecitabin-oxaliplatin-kemoterapi (intravenøs oxaliplatin 130 mg/m2 over to timer på dag 1. Derudover blev der givet oral capecitabin 1000 mg/m2 to gange dagligt på dag 1-14 i hver tre-ugers cyklus) med eller uden intravenøs sintilimab (200 mg/m2 på dag et i hver tre-ugers cyklus), startende en uge efter afslutningen af strålebehandlingen. Total mesorektal excision blev udført to-tre uger efter afslutningen af total neoadjuverende behandling. Det primære endepunkt var den patologiske komplette responsrate i sintilimab-gruppen.
Efter en median opfølgningstid på 25 måneder var den patologiske komplette responsrate signifikant højere i sintilimab plus capecitabin-oxaliplatin-gruppen end i capecitabin-oxaliplatin-gruppen, nemlig 59,2 procent mod 32,7 procent.
Kan blive nyt behandlingsregime
Postoperative komplikationer forekom hos 24 procent i sintilimab plus capecitabin-oxaliplatin-gruppen og hos 11 procent i capecitabin-oxaliplatin-gruppen. Behandlingsrelaterede bivirkninger under neoadjuverende behandling forekom hos 92 procent i sintilimab plus capecitabin-oxaliplatin-gruppen og hos 90 procent i capecitabin-oxaliplatin-gruppen. De mest almindelige behandlingsrelaterede bivirkninger i sintilimab plus capecitabin-oxaliplatin-gruppen og capecitabin-oxaliplatin-gruppen var trombocytopeni (37 procent mod 53 procent), leukopeni (39 procent mod 53 procent), anæmi (55 procent mod 67 procent), kvalme eller opkastning (51 procent mod 55 procent) og diarré (43 procent mod 49 procent).
Grad 3-4 behandlingsrelaterede bivirkninger blev set hos 33 procent i sintilimab plus capecitabin-oxaliplatin-gruppen og 35 procent i capecitabin-oxaliplatin-gruppen. Den mest almindelige grad 3-4 bivirkning var trombocytopeni, rapporteret hos 12 procent i sintilimab plus capecitabin-oxaliplatin-gruppen og hos 22 procent i capecitabin-oxaliplatin-gruppen. Alvorlige bivirkninger forekom hos 31 procent i sintilimab plus capecitabin-oxaliplatin-gruppen og hos 18 procent i capecitabin-oxaliplatin-gruppen. Én patient i capecitabin-oxaliplatin-gruppen døde af septisk shock på grund af akut ileus. Der forekom ingen behandlingsrelaterede dødsfald i sintilimab plus capecitabin-oxaliplatin-gruppen.
Studiets resultater tyder ifølge de kinesiske forskere på, at sintilimab-regimet kan være en lovende neoadjuverende behandlingsmetode til lokalt avanceret endetarmskræft.
