Ny kombinationsbehandling af metastatisk kolorektalkræft skuffer – men giver samtidig håb
ESMO: Kombinationsbehandling med den eksperimentelle tyrosinkinasehæmmer (TKI) zanzalitinib og Tecentriq (atezolizumab) giver en beskeden overlevelsesgevinst men flere bivirkninger sammenlignet med regorafenib. Det er undervældende resultater, som dog giver håb om, at også pMMR-tumorer kan være modtagelige over for immunterapi, vurderer overlæge Laurids Østergaard Poulsen.
”Det lykkedes kun at forlænge den samlede overlevelse med halvanden måned, hvilket er noget undervældende. Selv de mest optimistiske onkologer må indrømme, at det er en meget lille effekt, især fordi bivirkningerne samtidig var ret intense,” siger Laurids Østergaard Poulsen, overlæge på Onkologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital, efter at have overværet præsentationen af fase III-studiet STELLAR-303, som blev fremlagt under en Proffered Paper Session ved det europæiske onkologiske selskabs årsmøde ESMO 2025 (abstract #LBA30).
Studiet har også i en dansk kontekst det problem, at det anvender regorafenib i kontrolarmen. Et lægemiddel, som ikke er anbefalet i Danmark, og som ifølge Laurids Østergaard Poulsen er meget toksisk.
”Bivirkningerne i den eksperimentelle arm var faktisk værre end bivirkningerne i kontrolarmen, på trods af at regorafenib betragtes som et af de mest bivirkningstunge lægemidler inden for kolorektalkræft. Jeg tror, behandlingen får det vanskeligt i en dansk kontekst. Både hos Medicinrådet og hos klinikerne. Det er for lille en overlevelsesgevinst i forhold til den pris, man betaler med bivirkninger.”
Håb om effekt af immunterapi
Skal man tage noget positivt med fra studiet, så er det ifølge Laurids Østergaard Poulsen, at det giver håb om, at også pMMR-tumorer kan angribes med immunterapi. Hidtil har man kun set effekt af immunterapi hos patienter med dMMR-tumorer.
”Vi kan bruge studiet til at undersøge nærmere, om der er en måde, hvorpå vi kan få immunkolde tumorer til at respondere på immunterapi. Det er muligt, at studiet er det første lille signal om, at der findes en vej. Men vi er slet ikke der endnu, hvor vi kan tale om en bred implementering til danske patienter.”
Studiet i detaljer
I STELLAR-303 blev 901 patienter med relaps eller refraktær metastatisk kolorektalcancer uden MSI-high- eller dMMR-status randomiseret 1:1 til zanzalintinib plus atezolizumab eller regorafenib.
Ved en median opfølgning på 18 måneder medførte kombinationsbehandlingen en statistisk signifikant forbedring i samlet overlevelse sammenlignet med regorafenib (HR 0,80; 95% CI 0,69-0,93; p=0,0045). Den mediane samlede overlevelse var 10,9 måneder i kombinationsarmen mod 9,4 måneder i regorafenib-armen. Median progressionsfri overlevelse var 3,7 måneder mod 2 måneder (HR 0,68; 95% CI 0,59-0,79).
Fordelene i samlet og progressionsfri overlevelse blev observeret på tværs af subgrupper, herunder geografisk region, RAS-status, tilstedeværelse eller fravær af levermetastaser samt tidligere anti-VEGF-behandling.
Der blev rapporteret behandlingsrelaterede bivirkninger af grad 3 eller 4 hos 59 procent i zanzalintinib-atezolizumab-armen og 37 procent i regorafenib-armen. I kombinationsarmen var de hyppigste bivirkninger af højere grad hypertension (15 procent), træthed (6 procent), diarré (6 procent) og proteinuri (6 procent).
61 procent af patienterne i kombinationsarmen og 40 procent i regorafenib-armen fik reduceret dosis undervejs i forløbet grundet bivirkninger.
