Skip to main content

 

Jesper Fisker: Medicinrådsbeslutning kan for patienterne betyde to år mindre sammen med familien

Jesper Fisker

Kræftens Bekæmpelse er forundret over, at Medicinrådet har underkendt sit eget fagudvalgs vurdering af lægemidlet Revlimid som vedligeholdelsesbehandling til patienter med knoglemarvskræft. Det kan få store konsekvenser for patienterne, mener organisationen.

Patienter med knoglemarvskræft kan leve længere, hvis de får efterbehandlingen Revlimid (lenalidomid). To studier har vist, at det kan give op mod to års længere levetid. I dag kan patienterne ikke få livsforlængende vedligeholdelsesbehandling, og i Kræftens Bekæmpelse frygter direktør Jesper Fisker, at de heller ikke i fremtiden vil få adgang til det.

"For patienterne kan det – brutalt sagt – betyde, at de får frataget muligheden for at få to år mere sammen med deres familie," siger han.

Medicinrådet drøftede onsdag igen vedligeholdelsesbehandlingen, og rådet valgte at fastholde sin oprindelige vurdering fra januar. Rådet mener dermed fortsat, at behandlingen kun har ’moderat merværdi.’

Rådet genvurderede sagen på baggrund af et nyt studie kaldet Myeloma XI, som stadfæster de gode overlevelsesresultater, et tidligere studie, calgb studiet, viste. Men det får ikke rådet til at ændre holdning. Det på trods af, at Rådets eget fagudvalg for knoglemarvskræft med eksperter inden for området har vurdereret, at præparatet har ’stor klinisk merværdi.’

"Det er problematisk at nedgradere den faglige vurdering. Vi frygter, det er første skridt mod et nej til en standardbehandling," siger Jesper Fisker.

Det er patienter, der har fået højdosis kemoterapi med stamcellestøtte, som kan få gavn af Revlimid som vedligeholdelsesbehandling. Gruppen tæller cirka 100 nye patienter om året, vurderer fagudvalget for knoglemarvskræft.

Sagen har flere gange skabt stor opmærksomhed, og Medicinrådet er blevet kritiseret for at sætte økonomien over hensynet til patienterne. Rådet har endnu ikke taget endelig stilling i sagen, men det sker angiveligt i næste måned.

"Gårsdagens ’nedgradering’ af efterbehandlingen gør det nemmere for rådet at træffe en endelig beslutning om ikke at anbefale lægemidlet. Men vi håber, at rådet revurderer sagen og lytter til den saglige kritik fra patienternes repræsentanter," siger Jesper Fisker.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.