Adjuverende Opdivo/Yervoy forbedrer ikke RFS hos patienter med fremskreden melanom

Adjuverende behandling med Opdivo (nivolumab) plus Yervoy (ipilimumab) forbedrer ikke tiden til første tilbagefald (RFS) i patienter med stadie IIIB-B eller IV melanom sammenlignet med nivolumab alene.

Det viser resultater fra det adjuverende fase III-studie CheckMate 915. I studiet blev 1.833 patienter med komplet resekteret stadie IIIB-D eller IV melanom randomiseret 1:1 til adjuverende nivolumab 240 mg hver anden uge plus ipilimumab 1 mg/kg hver sjette uge eller nivolumab 480 mg hver fjerde uge. Begge arme fik den adjuverende behandling i et år eller mere. Data viser, at tillæg af ipilimumab til nivolumab ikke forbedrede RFS.

Efter en opfølgningsperiode på minimum 23,7 måneder var der således ingen signifikant forskel i RFS de to arme; hverken i den samlede population (HR=0,92: 95% CI 0,77-1,09; P=0,269) eller i gruppen af patienter, hvis tumorer havde en PD-L1-ekspression <1 procent (HR= 0,91 95% CI 0,73-1,14). 24-måneders RFS-raten var 64,6 procent i kombinationsarmen og 63,2 procent i mono-armen.

Data viser, at sikkerhed og tolerabilitet af begge behandlinger var konsistent i forhold til, hvad der er set i tidligere studier. Der blev registreret grad 3 og 4 behandlingsrelaterede bivirkninger hos 32,6 procent af patienterne i kombinationsarmen og hos 12,8 procent af pateinterne i mono-armen. Den helbredsrelaterede livskvalitet var sammenlignelig de to arme imellem, og der blev ikke registreret klinisk meningsfulde forandringer i dette parameter fra baseline. 

Behov for flere adjuverende studier

Tidligere studier har vist, at patienter med komplet resekteret stadie IIIB-D eller IV melanom har gavn af både nivolumab og ipilimumab i den adjuverende setting, og CheckMate 915 var designet til at undersøge, om de to checkpoint-hæmmere var sikre at give sammen, samt om kombinationen ville optimere effekten yderligere. At studiet faldt negativt ud, konfirmerer nivolumab monoterapi som standard til patienter med komplet resekteret stadie IIIB-D eller IV melanom i den adjuverende setting.

I abstractet skriver forskerne bag CheckMate 915, at adjuverende kombinationsbehandling til denne patientgruppe bør undersøges yderligere. I en tilhørende editorial uddybes det, at der er behov for at optimere dosis og doseringsplan for ipilimumab som adjuverende monoterapi, især i kombination med en anti-PD1.

”Den kumulative ipilimumab-induktionsdosis, der er anvendt i dette studie var for lav, hvilket tilsyneladende har påvirket de potentielle fordele ved kombinationsbehandling negativt. Disse resultater stiller ligeledes spørgsmål ved doseringen af ipilimumab i andre kræftformer, hvor stoffet administreres i intervaller på mere end tre uger, f.eks. i ikke-småcellet lungekræft og lungehindekræft,” lyder det i artiklen.

Data fra CheckMate 915 er yderligere beskrevet på ESMO’s hjemmeside.