Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Forskere bremser hudkræft ved hjælp af kunstig menneskehud

Forskere fra Københavns Universitet har ved hjælp af kunstig menneskehud fundet ud af, hvordan man kan bremse hudkræft. Vejen går gennem hæmning af nogle specifikke signalveje, som har at gøre med cellevækst.

I studiet, som er udgivet i Science Signaling, har forskergruppen undersøgt den såkaldte TGFbeta-signalvej, som regulerer forskellige aspekter af cellevækst og ofte er dysreguleret ved kræft. I undersøgelsen brugte forskerne en kunstig, genetisk manipuleret version af menneskets hudceller, som er lavet ved at dyrke hudceller direkte på en underhud lavet af kollagen. Hudmodellen adskiller sig fra musemodeller ved, at det er muligt relativt hurtigt at lave kunstige genpåvirkninger på den, som kan give viden om de systemer, der understøtter hudens udvikling og fornyelse.

Forskerne brugte hudmodellen til finde ud af vigtigheden af essentielle komponenter i TGF-β-signalvejen, herunder liganderne TGF-β1, TGF-β2 og TGF -β3, receptoren TGF-βRII og den intracellulære effektor SMAD4. De fandt blandt andet, at tab af TGF-β1 eller SMAD4 fremmede cellecyklus (cellens livsløb fra den opstår ved deling af en modercelle, til den selv ved deling bliver ophav til to nye celler), og at tab af TGF-βRII påvirkede celledeling stærkere end tab af SMAD4, og det frembragte invasiv vækst.

Forskerne fandt desuden, at hæmning af aktiveringen af ERK- og p38 MAPK-signalvejene ved hjælp af forskellige lægemidler blokerede for den invasive vækst. Nogle af lægemidlerne er allerede testet på mennesker, mens andre er i gang med at blive testet på mennesker i forbindelse med andre kræfttyper. Dem vil man nu med fordel kunne teste direkte på hudkræft, mener forskerne bag studiet.

”Ved at bruge kunstig menneskehud overkommer vi den forhindring, man plejer at døje med, nemlig om man overhovedet kan overføre resultater fra for eksempel mus til menneskeligt væv. Det har nemlig hidtil primært været mus, man har brugt i denne type studier. I stedet kan vi nu pege på, at de her stoffer sandsynligvis ikke er skadelige og kan virke i klinisk sammenhæng, fordi vi nu kommer tættere på den humane virkelighed,” siger professor og gruppeleder på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet Hans Wandall i en pressemeddelelse.

Studiet er blevet udført i samarbejde med forskergrupper fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research og Tandlægeskolen, begge på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.