Forskere bremser hudkræft ved hjælp af kunstig menneskehud
Forskere fra Københavns Universitet har ved hjælp af kunstig menneskehud fundet ud af, hvordan man kan bremse hudkræft. Vejen går gennem hæmning af nogle specifikke signalveje, som har at gøre med cellevækst.
I studiet, som er udgivet i Science Signaling, har forskergruppen undersøgt den såkaldte TGFbeta-signalvej, som regulerer forskellige aspekter af cellevækst og ofte er dysreguleret ved kræft. I undersøgelsen brugte forskerne en kunstig, genetisk manipuleret version af menneskets hudceller, som er lavet ved at dyrke hudceller direkte på en underhud lavet af kollagen. Hudmodellen adskiller sig fra musemodeller ved, at det er muligt relativt hurtigt at lave kunstige genpåvirkninger på den, som kan give viden om de systemer, der understøtter hudens udvikling og fornyelse.
Forskerne brugte hudmodellen til finde ud af vigtigheden af essentielle komponenter i TGF-β-signalvejen, herunder liganderne TGF-β1, TGF-β2 og TGF -β3, receptoren TGF-βRII og den intracellulære effektor SMAD4. De fandt blandt andet, at tab af TGF-β1 eller SMAD4 fremmede cellecyklus (cellens livsløb fra den opstår ved deling af en modercelle, til den selv ved deling bliver ophav til to nye celler), og at tab af TGF-βRII påvirkede celledeling stærkere end tab af SMAD4, og det frembragte invasiv vækst.
Forskerne fandt desuden, at hæmning af aktiveringen af ERK- og p38 MAPK-signalvejene ved hjælp af forskellige lægemidler blokerede for den invasive vækst. Nogle af lægemidlerne er allerede testet på mennesker, mens andre er i gang med at blive testet på mennesker i forbindelse med andre kræfttyper. Dem vil man nu med fordel kunne teste direkte på hudkræft, mener forskerne bag studiet.
”Ved at bruge kunstig menneskehud overkommer vi den forhindring, man plejer at døje med, nemlig om man overhovedet kan overføre resultater fra for eksempel mus til menneskeligt væv. Det har nemlig hidtil primært været mus, man har brugt i denne type studier. I stedet kan vi nu pege på, at de her stoffer sandsynligvis ikke er skadelige og kan virke i klinisk sammenhæng, fordi vi nu kommer tættere på den humane virkelighed,” siger professor og gruppeleder på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet Hans Wandall i en pressemeddelelse.
Studiet er blevet udført i samarbejde med forskergrupper fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research og Tandlægeskolen, begge på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.