Nyt dansk studie: Indkomst og afstand til dermatolog koblet med tumorstørrelse og incidens af hudkræft

Både socioøkonomisk status og geografisk afstand til hudlæge har betydning for, hvor ofte hudkræft diagnosticeres og hvor store tumorerne er på diagnosetidspunktet, viser et nyt dansk studie. Det kalder på flere hudlæger i yderområderne, mener Dansk Dermatologisk Selskab.

Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Clinical and Experimental Dermatology, bygger på data fra 100.705 patienter og knap 190.500 tilfælde af keratinocytcancer. Det dokumenterer, at personer i de højeste indkomstgrupper diagnosticeres i langt flere tilfælde med keratinocytcancer (KC) end personer i de laveste indkomstgrupper. Til gengæld er tumorerne også mindre blandt dem, der tjener mest.

“Vi fandt, at incidensraten for nye tumorer var over dobbelt så høj i den øverste indkomstkvartil - den fjerdedel af danskerne, der har den højeste indkomst - sammenlignet med den nederste. Samtidig var tumorerne næsten ti procent mindre i højindkomstgruppen,” siger Johan Sieborg, ph.d.-studerende ved Videncenter for Hudkræft på Bispebjerg Hospital, som er førsteforfatter på studiet.

Dette mønster sås på tværs af alle KC-undertyper, men var dog særligt udtalt ved basalcellekarcinom (BCC). Raten af nye nodulære basalcellekarcinomer (nBCC) og superficielle basalcellekarcinomer (sBCC) var henholdsvis 2,74 (CI: 2,69 til 2,79) gange og 2,38 (CI: 2,30 til 2,47) gange højere i den øverste indkomstkvartil sammenlignet med den laveste. Samtidig var disse tumorer op til 9,7 procent mindre (95 procent CI: 8,5 til 10,9 procent) hos højindkomstgruppen i forhold til lavindkomstgruppen.

“Vi ved ikke præcist, hvad forskellene skyldes. En mulig forklaring er, at dem med højeste indkomster kan være mere tilbøjelige til at søge læge tidligere og i højere grad ved, hvilke faresignaler man skal være opmærksom på, i forhold til dem med lavest indkomst,” siger Johan Sieborg.

Geografi gør en forskel

Også afstanden til nærmeste hudlæge havde indvirkning på både forekomst og sygdomsbyrde. Incidensen af nye nBCC-tilfælde faldt med 15 procent for hver 10 kilometer længere afstand, folk havde til en dermatolog. Til gengæld var de nBCC-tumorer, der blev diagnosticeret, i gennemsnit 8,1 procent større per 10 kilometer længere afstand.

“For basalcellekarcinomer ser vi altså, at de bliver større, jo længere man bor fra en hudlæge. For spinocellulært karcinom er mønstret anderledes - her stiger incidensen af nye tumorer med længere afstand, men uden at tumorerne bliver større,” forklarer Johan Sieborg.

Forskerholdet fandt, at incidensen af spinocellulært karcinom (SCC) steg med 7 procent for hver 10 kilometer længere afstand, mens afstand ikke lod til at have nogen betydning i forhold til tumorstørrelse.

En forklaring kan muligvis findes i forskelle i sygdomsudtryk mellem BCC og SCC, men også i patienternes adfærd.

“BCC vokser ofte langsommere og har mildere symptomer end SCC, samtidigt med at den sjældent er livstruende. Patienter, der bor langt væk, venter måske derfor ofte længere med at søge hjælp, hvilket gør, at tumorerne når at blive større. SCC er mere aggressiv. Det kan måske medføre, at patienter eller læger reagerer hurtigere, hvilket kunne forklare, hvorfor vi ikke ser samme forhold mellem afstand og størrelse for denne type tumorer,” siger Johan Sieborg.

Ulighed i sundhed

Rikke Bech, uddannelsesansvarlig ledende overlæge på Hud- og Kønssygdomme ved Aarhus Universitetshospital og forperson i Dansk Dermatologisk Selskab, finder studiet både interessant og tankevækkende.

“Studiet indikerer, at KC bliver opdaget tidligere hos dem med højest indkomst og dem, der bor tættest på en hudlæge. Omvendt er det mere besværligt for patienter i yderområderne, hvor både afstanden er størst, og ventetiden ofte er længst. Det betyder, at deres hudkræft opdages senere, og at behandlingen sættes i gang senere,” siger hun.

Hun peger på, at forsinket diagnosticering kan få alvorlige konsekvenser, ikke mindst ved SCC, som kan sprede sig til andre organer: 

“Det kan i værste fald være forskellen på liv og død, om man får fjernet en tumor tidligt eller sent. Ved BCC og Bowens sygdom er det især behandlingens omfang og det kosmetiske resultat, der forværres, når diagnosen forsinkes,” siger Rikke Bech.

Flere ydernumre og mere uddannelse af praktiserende læger

Ifølge Rikke Bech er der brug for flere lavpraktiske tiltag for at mindske denne ulighed i adgangen til behandling.

“En lavthængende frugt er at opslå flere ydernumre til dermatologer i de regioner, hvor afstanden og ventetiderne er længst. Samtidig burde man fokusere på at uddanne praktiserende læger i hudsygdomme. Op mod 20 procent af konsultationerne i almen praksis handler om hud, men i dag er dermatologi næsten ikke en del af speciallægeuddannelsen i almen medicin,” siger hun.

“Der er jo også en umiddelbar økonomisk gevinst i at opdage så mange tilfælde som muligt så tidligt som muligt. Man ser tit tilfælde hos folk i 30’erne og opefter, så det er mange i den erhvervsaktive del af befolkningen, der rammes, og det koster i tabt arbejdsfortjeneste og andre afledte konsekvenser, jo tungere sygdomsbyrden er,” siger Rikke Bech.

Hun fremhæver også teledermatologi som et nyttigt værktøj til hurtigere at vurdere mistænkelige hudforandringer, men understreger, at det ikke løser problematikken: 

“Telemedicin kan være en hjælp til at opdage kræften, men patienterne skal stadig kunne komme hurtigt til en hudlæge og få behandling,” siger Rikke Bech.

KC er i dag den mest udbredte kræftform i Danmark. Raten af nye KC-tilfælde er steget med 172 procent over det seneste årti. Stigningen ses mest markant for nBCC, som er steget med 220 procent, og SCC, som er steget med 225 procent.