Skip to main content

 

Diagnostiske excisionsbiopsier med klare marginer kan være tilstrækkelige ved melanom in situ

Diagnostiske excisionsbiopsier med klare marginer kan være tilstrækkelige til behandling af melanom in situ (MIS), som er et forstadie til modermærkekræft. Sådan lyder konklusionen i et nyt retrospektivt kohortestudie.

Forskerne skriver i baggrunden til studiet, som er publiceret i JAMA Dermatology, at overdiagnosticering af MIS er veldokumenteret, og at der er begrænset evidens for hyppigheden af ​​lokalt recidiv af undertyperne ikke-lentigo MIS (ikke-LM) og ikke-akral lentiginøst MIS (ikke-ALM MIS). 

Formålet med studiet var derfor at undersøge hyppigheden af ​​lokalt recidiv samt metastase- og melanomspecifik overlevelse ved ikke-LM og ikke-ALM MIS. Et andet mål var at undersøge den histopatologiske clearance af marginerne ved excisionsbiopsien (operation, hvor et mistænkeligt hudområde, en svulst eller en læsion fjernes fuldstændigt under lokalbedøvelse) og sammenhængen med størrelsen af ​​brede excisionsmarginer. 

Studiet omfatter 401 patienter med samlet set 403 ikke-LM/ikke-ALM MIS og en opfølgningsperiode på median 5,2 år. Patienternes medianalder var 52 år, og de var blevet diagnosticeret i perioden 1991 til 2023 og fulgt i mindst et år på hudkræft- og melanomenheden på Andreas Sygros Universitetshospital i Athen, Grækenland. Patienternes MIS var hyppigst placeret på kroppen (49,9 procent), efterfulgt af underekstremiteten (24,6 procent), overekstremiteten (17,6 procent) og hoved og hals (7,9 procent).

Alle læsioner blev initialt behandlet med excisionsbiopsi, efterfulgt af bred excision for 92,3 procent af patienternes vedkommende. Der var kun et lokalt recidiv hos en patient med involverede marginer ved excisionsbiopsien, som ikke gennemgik bred excision og udviklede et invasivt melanom 14 måneder senere. 

30 patienter havde klare excisionsbiopsimarginer uden bred excision og havde ingen recidiv ved en median opfølgningstid på 8,1 år. Hos 23 patienter med 23 læsioner, der havde bred excision med smallere end standard 0,5 cm marginer (gennemsnitlig marginstørrelse 0,36 cm), blev der ikke fundet recidiv ved en median opfølgningstid på 4,3 år. Under opfølgningen udviklede seks patienter (1,5 procent) en læsion, der var mistænkelig for recidiv nær excisionsarret, som blev excideret og viste nevus eller solar lentigo på histopatologi. Ingen patienter havde metastase- eller melanomspecifik død.

Ud fra resultaterne konkluderer forskerne bag studiet, at klare histopatologiske marginer, enten ved excisionsbiopsi eller efter bred excision, kan være tilstrækkelige ved ikke-LM/ikke-ALM MIS. De understreger dog, at yderligere undersøgelser, der sammenligner denne tilgang med den nuværende standardbehandling, er nødvendige. 

Kultur

KUNST: En britisk undersøgelse har vist, at originale kunstværker set på et kunstmuseum har positive effekter på fysiologiske parametre som stresshormoner, hjerterytme og inflammationsmarkører. Kopiværker har ikke samme virkning.

TV: En fejlagtig fremstilling af utilsigtede hændelser (UTH) i TV 2-serien ´Dag & nat´ har fået Dansk Selskab for Patientsikkerhed til at rette henvendelse til seernes redaktør på TV 2 med henblik på at få bragt en berigtigelse. Organisationen advarer om, at serien giver et forkert billede af et helt centralt patientsikkerhedsværktøj og risikerer at skabe frygt for at rapportere fejl i sundhedsvæsenet.

STREAMING: Jordemødre og gravide sætter gavmildt sig selv i spil i miniserien ’Jordemødrene’, som følger hverdagen på Regionshospitalet Gødstrups fødeafdeling.

BØGER: Bogen ´Hvordan lærer vi at leve med døden´ analyserer, hvordan døden er gledet ud af hverdagslivet og ind i institutioner og systemer. Forfatterne giver et klart overblik over udviklingen og de etiske dilemmaer, men spørgsmålet er, om bogens abstrakte greb formår at bringe døden tættere på almindelige menneskers liv.

KULTUR-TEMPERATUR: Lægeforeningens formand Camilla Rathcke beundrer ballettens kombination af styrke, kontrol, elegance og præcision.  Til foråret skal hun i Det Kongelige Teater for at se den klassiske, højromantiske ’Giselle’. 

DOKUMENTARER: Medicinske Tidsskrifter har udvalgt dokumentarer og dokumentariske serier fra 2025, der gjorde særligt indtryk – og fik topanmeldelser. Her er fortællinger om psykiatriens svigt, børns liv på spil, hjerneskader, kærlighed på spektret og sundhedsvæsenets yderste grænser.

KULTUR-TEMPERATUR: Praktiserende læge Birgitte Ries Møller og kæresten gik glade og opløftede fra teaterforestillingen ´De vilde kaniner’ på Østre Gasværk Teater i København. Det er en ”glad, fandenivoldsk og magisk forestilling,” mener den flittigt debatterende lokalformand i Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra Odense.

KULTUR: 2025 bød på markante kultursatsninger, store navne og høje ambitioner. Ikke alt indfriede forventningerne. Nogle udgivelser og projekter vakte opsigt, men efterlod publikum med følelsen af, at der manglede substans, retning eller mod. Medicinske Tidsskrifter har samlet årets kultur-skuffelser – bøger, podcast og dokumentar, der lovede mere, end de leverede.

FILM/SERIER: Hvis der er ét gennemgående træk ved årets stærkeste film og serier om sundhed, er det, at de nægter at give lette svar. De stiller publikum midt i de situationer, hvor valgene er umulige, ansvaret tungt, og hvor konsekvenserne ikke kan skrues tilbage. 2025 var ikke året for heltefortællinger.

KULTUR-TEMPERATUR: Jens-Kristian Lytken (V) er optaget af Netflix-serie om zoner, hvor befolkningen når en ekstraordinært høj alder. Han har tidligere lavet en politisk børnebog om storbørnehaver, nu arbejder han på en debatbog om, hvordan man kan leve det gode liv og måske opnå at fylde 100 år i København.