Biofeedback kan øge solglade danskeres opmærksomhed på hudkræft
Godt én ud af tre danskere fik et øget fokus på risikoen for at få hudkræft, og knap hver tredje udtrykte ønske om at ændre adfærd efter at have fået indblik i de DNA-skader, de havde erhvervet sig efter en solferie, viser et nyt studie. Biofeedback kan blive en essentiel brik i forebyggelsesindsatsen mod hudkræft, men metoden skal gøres mere relaterbart, før potentialet for alvor kan forløses, vurderer forskerne.
De fleste tilfælde af hudkræft kan forebygges med solbeskyttelse og ved at reducere den tid, huden udsættes for UV-stråling. Det er enkle tiltag, men alligevel er der fortsat mange danskere, der ikke efterlever dem, og incidensen af hudkræft i Danmark er blandt de højeste i verden og fortsat stigende. Der er således et stort behov for at øge den generelle opmærksomhed på risikoadfærd og hudkræftforebyggelse.
Én af de nye metoder, som afprøves, er biofeedback. I et mindre studie har en gruppe forskere undersøgt, om biofeedback om DNA-skade havde indflydelse på deltagernes selvoplevede risiko for at udvikle hudkræft samt deres motivation for at ændre adfærd i solen.
”Når vi arbejder med kræftforebyggelse, har vi den udfordring, at den potentielle sygdomsdebut ligger langt ude i fremtiden, og det gør det svært at forholde sig til. De UV-initierede skader bliver jo ikke til hudkræft natten over. Derfor arbejder vi med at udvikle tiltag, der giver folk blik for, at deres risikoadfærd har nogle umiddelbare negative konsekvenser. Det vil forhåbentlig have effekt på deres risikoperception,” siger Brian Køster, seniorforsker, Forebyggelse og Oplysning hos Kræftens Bekæmpelse, og sidsteforfatter på studiet.
Alle fik DNA-skader
Studiet inkluderede 20 danskere i alderen 35 til 56 år, der skulle på minimum én uges solferie i februar-marts 2023 til destinationer med et højt UV-indeks (tæt ved ækvator). De blev bedt om at vurdere deres oplevede risiko for at få hudkræft forud for afrejse. Data om DNA-skade i huden før og efter ferien blev målt ved en ny metode. Alle deltagere havde et UV-dosimeter på, mens de var på ferie.
”Vi har udviklet en metode til at kvantificere den type af DNA-skader i huden, der er forårsaget af UV-stråling, thymidin-dimerer. Den måler på mængden af DNA-reparationsprodukt i urinen og sammenholder det med oplysninger om, hvor meget UV-stråling personen har været udsat for,” siger Catharina Margrethe Lerche, lektor ved Videncenter for Hudkræft på Bispebjerg Hospital og ophavskvinde til analysemetoden.
Efter hjemkost fra ferien deltog deltagerne i et semistruktureret interview, som blandt andet fokuserede på adfærd i solen og oplevede fordele og barriere for brug af solbeskyttelse på ferien. De blev ydermere spurgt til deres risikoperception efter, at de havde fået indblik i den DNA-skade, de havde erhvervet sig på ferien.
Deltagerne blev bedt om at score risikoen på en skala fra 1 til 10. Endelig blev de spurgt til, hvorvidt de var motiverede til at beskytte deres hud bedre mod solen i fremtiden.
Resultaterne viste, at alle deltagere havde erhvervet sig UV-initierede DNA-skader på ferien. Med undtagelse af én prøve havde samtlige deltageres urinprøver været fri for DNA-reparationsprodukter forud for afrejse.
”Vi havde en klar formodning om, at deltagerne ville få UV-skader i huden under deres ferie. Det har vi set indikationer på i andre studier. Der var et stort spænd i mængden af UV-initieret DNA-skade hos deltagerne, men variationerne harmonerede fint med deres UV-eksponering,” siger Catharina Margrethe Lerche.
Indikerer stort potentiale
Resultaterne viser, at biofeedbacken øgede deltagernes risikoperception med 35 procent, og 30 procent ønskede at tilegne sig bedre solvaner. 7 ud af 20 deltagere øgede deres risikoperceptionsscore efter at have set resultatet af DNA-skadeanalysen. 12 deltagere ændrede ikke deres score, mens en enkelt deltager reducerede sin score. I den samlede kohorte kunne der således observeres en gennemsnitlig stigning i risikoscore efter interventionen, men den var ikke signifikant.
”Det er positivt at se, at interventionen gjorde en forskel blandt en del af deltagerne. Og især positivt at se, at der var en vilje til at ændre vaner fremadrettet. Studiet er lille, men resultatet indikerer, at biofeedback har potentiale i en forebyggelsessammenhæng,” siger Brian Køster.
Det er Catharina Margrethe Lerche enig i.
”En tredjedel lyder måske ikke af meget, men jeg tror, at det er et realistisk sted at sætte barren, når vi taler forebyggelse. Mange tiltag har ikke den store effekt, og nogle mennesker kommer ikke til at ændre adfærd, ligegyldig hvordan vi serverer informationen. Så hvis vi ved brug af biofeedback i teorien kan få en tredjedel af danskerne til at ændre adfærd, så er det et stort skridt i den rigtig retning,” siger hun.
Catharina Margrethe Lerche understreger, at data skal verificeres i en større kohorte, og at en intention om at ændre adfærd langt fra altid kan oversættes til en reel adfærdsændring.
Deltagerne havde en gennemsnitlig post-risikoperceptionsscore på 5,3 sammenlignet med en score på 4,6 forud for interventionen. De deltagere, der øgede deres score, havde en stærkere reaktion på prøvesvarene, end resten af deltagerne. Det kom bag på dem, at den UV-stråling, de havde fået, var nok til at initiere skade.
Svært at aflæse risiko
Der kan være flere grunde til, at langt fra alle deltagere fik en øget risikoperception efter interventionen. Én mulig grund er, at metoden er ny, og der er derfor intet baggrundsgennemsnit for DNA-skade som reference.
”Deltagerne kunne ikke få at vide, om de havde fået mange eller få DNA-skader efter deres ferie. Det eneste, vi kunne fortælle dem, var, hvordan de placerede sig i forhold til de andre studiedeltagere. Det har formentlig betydet, at det var lidt svært for dem at afkode deres egen risiko,” Catharina Margrethe Lerche.
Hun arbejder aktuelt på at udbrede og forfine metoden. På sigt håber hun, at den kan anvendes til at indhente præcise oplysningerne om personers reparationskapacitet, samt hvad den individuelle kapacitet betyder for risikoen for at udvikle hudkræft. Jo højere grad af personificering det er muligt at få, des mere relevant vil informationen opleves for den enkelte dansker, vurderer Catharina Margrethe Lerche.
”Mit indtryk er, at de fleste mennesker er interesserede i at vide noget om dem selv. Mange danskere tracker allerede et hav af sundhedsoplysninger hver dag. Det gælder især unge, som er en notorisk svær gruppe at få til at ændre adfærd. Her er vi blandt andet oppe imod trends på SoMe – og det er en hård modstander.”
Brian Køster er enig med Catharina Margrethe Lerche.
”Det gælder om at gøre relevansen af biofeedback meget tydelig for den enkelte – det må ikke virke abstrakt. Det er også vigtigt, at de værktøjer, vi udvikler, er lette at bruge og kan integreres med nogle af de devices – urer og telefoner – vi allerede har,” siger han.
”Ideen om, at danskerne kan gå rundt med en form for måleredskab, som løbende monitorerer UV-stråling og den skade, de potentielt udsætter huden for, rummer et stort forebyggelsespotentiale. Men vi er der ikke endnu – det kræver, at UV-tracking bliver integreret på lige fod med andre mål som skridt og søvn af store aktører, såsom Garmin, Apple eller Samsung.”
Mennesker er vanedyr
Brian Køster har arbejdet med forebyggelse og hudkræft hos Kræftens Bekæmpelse siden 2012. Hans erfaring viser, at strukturel forebyggelse er det mest effektive, samt at succesen ved forebyggelsesindsatser i høj grad afhænger af, om de følges op og holdes ved lige.
”Mennesket er vanedyr, og vi har det med at vende tilbage til vores udgangspunkt, hvis ikke vi kontinuerligt bliver mindet om at holde vaneændringen ved lige. Desværre hersker der fra politisk side tilsyneladende en ide om, at det er tilstrækkeligt at bevilge engangsbeløb eller puljer til forebyggelsesindsatser uden at følge op med ressourcer, der kan holde indsatsen ved lige i tiden efter. Det er rigtig ærgerligt,” siger han.
Brian Køster fremhæver Solkampagnen, som blev lanceret i 2007, som eksempel på en forebyggelsesindsats, der signifikant har ændret danskernes brug af solarier samt prævalensen af solskoldninger.
”Det er en kampagne, som Kræftens Bekæmpelse har gennemført med TrygFonden som partner. Her havde vi et realistisk budget, som strakte sig over en årrække. Det betød, at vi kunne nå bredt ud og løbende havde mulighed for at lære af vores erfaringer og indrette næste års kampagne derefter. Det er dét, der skal til, hvis forebyggelsesindsatser for alvor skal skabe adfærdsændringer i befolkningen,” siger han.
Fakta om deltagerne
Studiet inkluderede 20 deltagere i alderen 35 til 56 år fra Københavnsområdet, heraf var 4 mænd og 16 kvinder. Hudtype I-IV var inkluderet. Deltagerne skulle alle på ferie til destinationer med et højt UV-indeks i perioden fra marts til februar 2023 (Afrika, Asien, Caribien, Europa eller USA). Størstedelen af deltagerne (n=12) var afsted i 8 til 14 dage. De fleste rejse med børn (n=17), og alle havde en videregående uddannelse. Deltagerne blev betalt 1.500 kroner for at medvirke i studiet.
Personer, som inden for de seneste fire uger havde været i solarie eller på ski- eller solferie, var ekskluderet fra studiet, da UV-eksponeringen formentlig ville forstyrre analyserne. Graviditet, tidligere eller nuværende hudkræft samt brug af medicin, der påvirker DNA-reparationsprocesserne eller øger lydfølsomhed, var også eksklusionskriterier.
Artiklen er oprindeligt udgivet i Medicinske Tidsskrifters printmagasin 'Specialisten'.
