Svensk studie: Helkropsbilleddannelse ved opfølgning øger ikke overlevelsen ved højrisiko-kutant modermærkekræft
Brug af helkropsbilleddannelse i opfølgningsprogrammet for personer med højrisiko-kutant malignt melanom giver ingen overlevelsesfordel sammenlignet med personer, der kun fik en fysisk lægefaglig undersøgelse.
Det viser en svensk interimanalyse fra fase III-studiet TRIM.
I flere lande er helkropsbilleddannelse blevet introduceret i den rutinemæssige opfølgning af personer med højrisiko kutant malignt melanom efter operation. I interimanalysen, som er publiceret i The Lancet Oncology, undersøgte de svenske forskere, om billeddannelse i opfølgningsprogrammet for højrisiko kutant malignt melanom forbedrede patienternes overlevelse.
I studiet deltog voksne personer med tilstrækkelig nyrefunktion til intravenøst kontrastforstærket CT-scanning, som forventedes at være egnede til behandling i tilfælde af tilbagefald. Efter radikal kirurgi af kutant malignt melanom i stadie IIB-C og III blev deltagerne tilfældigt tildelt (1:1, stratificeret efter tumorstadie og radiologisk vurderingsmetode) til tre års opfølgning udelukkende ved fysiske undersøgelser (standardgruppe) eller fysiske undersøgelser plus helkropsbilleddannelse med CT eller [18F]fluorodeoxyglucose-PET-CT ved baseline, 6, 12, 24 og 36 måneder (eksperimentel-gruppe). Målet er at inkludere 1.300 deltagere.
TRIM-studiets primære endepunkt er samlet overlevelse efter fem år og vil blive rapporteret i den endelige analyse, når data er modne. I interimrapporten var der ingen foruddefinerede endepunkter, men analysen omfatter samlet overlevelse, tilbagefaldsfri overlevelse, lokoregional tilbagefaldsfri overlevelse og fjernmetastasefri overlevelse, analyseret efter intention om at intervenere.
I alt 983 deltagere blev tilfældigt tildelt at være i enten standardgruppen (498 patienter; 59 procent mænd) eller i den eksperimentelle gruppe (485 patienter; 64 procent mænd). Ved en median opfølgningstid på 33,6 måneder var der ingen statistisk signifikant forskel i samlet overlevelse imellem de to grupper (ikke nået [NR; 95 procent CI NR–NR] versus NR [NR–NR]; hazard ratio [HR] 1,04 [95 procent CI 0,71–1,51], p=0,85), ligesom der ikke var forskel grupperne imellem, når det kom til overlevelse uden fjernmetastaser (NR [NR–NR] versus NR [NR–NR]; HR 1,20 [0,89–1,64], p=0,24).
Den samlede tre-årsoverlevelse var 88,2 procent i standardgruppen versus 87,7 procent i forsøgsgruppen, og overlevelsen uden fjernmetastaser var 81,6 procent i standardgruppen versus 79,3 procent i kontrolgruppen.
Kun få deltagere har gennemført opfølgningstiden på fem år, og den numeriske forskel mellem studiegrupperne i overlevelse uden fjernmetastaser motiverer de svenske forskere til at fortsætte studiet i henhold til protokollen.
