Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Systematisk review: Lungekræftscreening med LDCT bør indføres

Zaigham Saghir

Zaigham Saghir

ESMO: Et systematisk review af syv randomiserede studier, der alle har undersøgt effekten af lavdosis CT-screening, konkluderer, at screening for lungekræft reducerer mortaliteten.

"Med det systematiske review får vi endnu en gang cementeret effekten af lungekræftscreening; nu skal vi i gang med implementeringsarbejdet," siger Zaigham Saghir, lungemediciner på Herlev og Gentofte Hospital og formand for screeningsgruppen under Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG).

Det primære formål med det systematiske review, som forleden blev præsenteret som e-poster (Abstrakt 1597P) på den virtuelle ESMO-kongres, var at undersøge, om screening af højrisikopatienter med lavdosis CT (LDCT) reducerede mortaliteten i populationerne og på baggrund heraf kunne anbefales på befolkningsniveau. Og budskabet var ikke til at tage fejl af: Lungekræftscreening bør implementeres for højrisiko grupper, konkluderede de to spanske forskere, Maria Sanz Codina og Pablo Rodríguez Taboada, som har gennemgået den bagvedliggende evidens fra de randomiserede studier.

"Det kan jeg kun være enig i! Det nye studie lægger sig i forlængelse af et andet systematisk review, som en fransk gruppe publicerede i april i år, hvor konklusionen var identisk. Så nu har vi to studier med den højeste videnskabelige evidens, der viser, at lungekræftscreening reducerer mortaliteten i højrisikopopulationer," siger Zaigham Saghir.

De overlevelsesforbedringer, som studierne afspejler, er en følge af, at lungetumoren opdages i et tidligere stadie, hvor den ofte vil være operabel. I de tidlige sygdomsstadier har patienterne typisk ingen eller meget få symptomer, hvorfor de sjældent opsøger læge på dette tidspunkt.

Vejen er banet for implementering

Det systematiske review inkludere syv randomiserede studier, som alle levede op til de etablerede PRISMA-kriterier i MEDLINE, AMBASE og Isi Web of Science databaserne. De inkluderede studier var metodisk meget heterogene, hvorfor forfatterne bag reviewet har gennemført en kvalitativ syntese af studierne. Her lægges der vægt på, at henholdsvis The National Lung Screening Trial (NLST) og NELSON-studiet har vist signifikant reduktion i lungekræftmortalitet (RR=0,84; 95% CI 0,75-0,95 og RR=0,76; 95% CI 0,61-0,94). I disse to studier fandt man videre en signifikant reduktion i lungekræftmortalitet i subgruppen af kvinder. Det gjorde sig også gældende i LUSI-studiet. NLST-studiet er det eneste af de randomiserede studier, som har vist en reduktion i mortaliteten på tværs af alle subgrupper. 

"Da abstrakt og e-poster ikke er særligt detaljerede har jeg ikke forudsætninger for at vurdere den metodiske fremgangsmåde i detaljer, men umiddelbart er alle regler fulgt til punkt og prikke. På vegne af DLCG er jeg løbende i dialog med Sundhedsstyrelsen vedrørende indførslen af lungekræftscreening i Danmark, og jeg er glad for, at vi nu har endnu mere evidens, der bakker vores ønske om at kunne tilbyde danske risikogrupper screening," siger Zaigham Saghir.

Han tilføjer: "Tilsammen bør data skabe et solidt grundlag for, at vi inden længe kan få planlagt og opsat de implementeringsforsøg – og analyser, der skal bane vej for et nationalt setup." 

Vigtigt at væbne sig med tålmodighed

Vejen til et nationalt setup er imidlertid brolagt med flere forberedende analyser og tiltag, førend det, ifølge Zaigham Saghir, er realistisk at rulle lungekræftscreeningen ud på landsdækkende plan.

"Vi skal have afdækket, hvordan vi bedst håndterer screeningsinterventionen. Det kræver, at vi gennemfører sundhedsøkonomiske analyser. Bl.a. skal vi have kortlagt, hvordan screeningen vil påvirke sammensætningen af kræftpatienter og sygdomsbyrden, samt hvilke danskere, der bør indrulleres i screeningsprogrammet. Det tager tid at geare sundhedssystemet til et så omfattende tiltag. Det er vigtigt, at vi får koordineret indsatsen på tværs af de fem regioner, og ikke gør noget forhastet. Vi må ikke risikere at begå en masse fejl, fordi vi er utålmodige," siger Zaigham Saghir.

Grundet corona-situationen har samarbejdet med Sundhedsstyrelsen været sat i bero, men Zaigham Saghir vurderer, at der med al sandsynlighed kommer til at ske en udvikling hen over efteråret. 

"Det er mit indtryk, at Sundhedsstyrelsen prioriterer sagen højt, og jeg tror ikke, at vi er langt fra at kunne påbegynde det store analysearbejde," siger Zaigham Saghir.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Formanden for Danske Fysioterapeuter, Jeanette Præstegaard har masser af Asger Jorn-billeder til at hænge på sit kontor. Da hun var 10-11 år, blev Asger Jorns kunst en øjenåbner for hende, og siden har hans kunst givet hende inspiration.

SOME: Med sin unikke blanding af humor og medicinsk ekspertise forsøger den amerikanske læge Will Flanary, kendt som Doktor Glaucomflecken, at revolutionere sundhedsvæsenet. Hans mål er at forbedre vilkårene for overbelastede læger og forsømte patienter. Hans utraditionelle formidling og udnyttelse af sociale medier har skabt ham et stort globalt publikum på over fire millioner, der tæller læger, medicinstuderende, sygeplejersker og patienter.

STREAMING: Netflix’ nye dokumentar ´The Remarkable Life of Ibelin´ er en overvældende og dybt betagende skildring af den alvorligt muskelsvindsyge, unge svenske Mats Steens sidste år som avataren Ibelin i online-spillet World of Warcraft. Find lommetørklæderne frem, for det bliver vådt, men det er alle tårerne værd.

DIGTE: Den produktive københavnerdigter Claus Høxbroe har lavet en digtsamling om livets afslutning. Her er poetiske momenter. Der er også passager, hvor livtaget med døden har svært ved at undslippe det banale.

KULTUR-TEMPERATUR: Norge producerer mange gode mandlige forfattere, mens Danmark producerer mange gode kvindelige af slagsen. I hvert fald hvis man spørger psykolog og forskningsleder Svend Aage Madsen fra Forum for Mænds Sundhed.

DOKUMENTAR: En kvinde fra Fyn, der tog sit eget liv i 2023, fik under sin indlæggelse på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg flere besøg af religiøse djævleuddrivere. Sammen med hendes læge mente de, at dæmoner var årsagen til hendes psykiske sygdom. Med skjulte kameraer og en undercoverjournalist afslører TV 2, hvordan fanatiske troende og en læge på afdelingen overtalte patienter til at opgive deres medicin.

BØGER: Professor i demenssygdomme, Steen Gregers Hasselbalch, har gennem mange år undervist både fagfolk, mennesker med demens og deres pårørende. Den erfaring skinner tydeligt igennem i hans nye bog om demens, som er skrevet til alle, der ønsker mere viden om nogle af de mest udbredte demenssygdomme.

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.