Skip to main content

 

Bispecifikt antistof måske første targeteret behandling til sjælden NSCLC

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen den . Skrevet i Lungekræft.

WCLC: Der er for nuværende ingen godkendte targeterede behandlinger til EGFR exon 20-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC). Men et nyt bispecifikt antistof viser lovende effekt og vedvarende respons, og kan måske blive den første targeterede behandling til patienter med den sjældne NSCLC-variant.

Det eksperimentelle bispecifikke antistof hedder amivantamab. Det er et fuldt humant EGFR-MET bispecifikt antistof, som targeterer aktiverende og resistente EGFR – og MET-mutationer. Antistoffet er blevet tildelt en såkaldt Breakthrough Therapy Designation af de amerikanske fødevare og lægemiddelmyndigheder FDA som behandling til patienter med EGFR exon 20-muteret NSCLC efter behandling med platinbaseret kemoterapi. I dag er platinbaseret kemoterapi standard førstelinjebehandling til patientgruppen.   

Opdaterede data fra exon 20-kohorten i CHRYSALIS-studiet viser, at amivantamab havde lovende effekt og gav vedvarende respons i patienter med EGFR exon 20-muteret NSCLC behandlet med den anbefalede dosis på 1050 mg. De nye data fra CHRYSALIS blev præsenteret på en oral session med titlen ’New Data from Rare EGFR Alterations’ fredag d. 29. januar på den globale lungekræftkonference WCLC. Præsentationen havde fokus på de patienter, som tidligere var progredieret på platinbaseret kemoterapi.

Godt en tredjedel responderede

I dosiseskalationsfasen inkluderede CHRYSALIS 250 patienter med avanceret NSCLC. Her blev den optimale dosis fastsat til 1050 mg (1400 mg for ≥80 kg) amivantamab. Dosiseskaleringsfasen undersøgte effekt og sikkerhed af amivantamab i de patienter med EGFR- og MET-muteret NSCLC, som var behandlet med denne dosis. Post-platin-kohorten var udgjort af 81 patienter med en medianalder på 62 år. De havde i gennemsnit fået to tidligere behandlingslinjer. Godt halvdelen var ikke-rygere (53 %).

Efter en median opfølgningsperiode på 6,5 måneder var den overordnede responsrate (ORR) 36 procent, og alle de patienter, som responderede på amivantamab opnåede partielt respons. Den kliniske effektrate (CBR) var 73 procent, mens den mediane responsvarighed var 6,8 måneder. Udvalgte patienter oplevede fortsat respons efter 16+ måneders behandling. Den mediane progressionsfrie overlevelse (PFS) var 8,3 måneder, og den mediane samlede overlevelse (OS) var 22,8 måneder.

Fase III-studie på trapperne

Data fra fase I-delen af CHRYSALIS viser, at de hyppigst forekommende bivirkninger var kløe (78 %), infusionsrelaterede reaktioner (65 %) og hudinfektion og betændelse omkring neglene (40 %). Disse bivirkninger blev observeret i 258 patienter med en bred variation af EGFR-mutationer og et varierende antal tidligere behandlinger i bagagen, som alle var blevet behandlet med amivantamab 1050 mg.  

I tillæg til de beskrevne bivirkninger observerede forskerne en række EGFR-relaterede bivirkninger, herunder mundbetændelse (19 %), hudkløe (19 %) og diarré (11 %). Grad ≥3 bivirkninger forekom hos 39 procent af patienterne, heraf var 14 procent behandlingsrelaterede. Ti procent af patienterne måtte gå ned i dosis grundet bivirkninger, mens tre procent måtte afbryde behandlingen. Der blev ikke registreret nogen behandlingsrelateret mortalitet.   

Medicinalfirmaet bag amivantamab, Janssen, planlægger at igangsætte et fase III-studie, PAPILLON, som skal undersøge amivantamab i kombination med kemoterapi som førstelinjebehandling til patientgruppen.