Skip to main content

 

PRO-data taler ikke imod brug af adjuverende Tagrisso

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen den . Skrevet i Lungekræft.

WCLC: Komplet tumorresekterede patienter med EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) i adjuverende behandling med Tagrisso (osimertinib) oplever ikke at have en dårligere livskvalitet end patienter, som ikke får adjuverende behandling.

Det viser patient rapporterede outcome (PRO)-data fra fase III-studiet ADAURA.

De primære effektdata fra ADAURA, som blev præsenteret under stor bevågenhed på ASCO sidste år, viste, at adjuverende osimertinib signifikant forbedrede den sygdomsfri overlevelse (DFS) i patienter med komplet tumorresekteret primær ikke-planocellulær stadie IB-IIIA EGFR-muteret NSCLC sammenlignet med placebo (HR=0.20 99,12% CI 0,14-0,30; P<0.0001). Og nu viser opdaterede data fra studiet så, at DFS-forbedringerne ikke påvirker patienternes livskvalitet negativt. Således demonstrerer PRO-data fra ADAURA, at der ikke var klinisk meningsfuld forskel i selvrapporteret helbredsrelateret livskvalitet (HRQoL) blandt de patienter, der fik adjuverende osimertinib og de patienter, som fik placebo. PRO-data taler altså ikke imod anvendelsen af osimertinib som behandlingsstrategi i den adjuverende setting, siger Lotte Engell-Nørregård, overlæge ved onkologisk afdeling på Herlev Hospital og formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO).

”Data viser, at der ikke er tegn til, at de bivirkninger, patienterne måtte have ved behandling med osimertinib er betydende for deres livskvalitet. Det er vigtigt at vide, da det er en behandling, der skal gives over en lang periode til patienter, som er kurativt behandlede. Det er afgørende, at man ikke nedsætter deres livskvalitet.”  

Lotte Engell-Nørregård overværede præsentationen af de opdaterede data fra ADAURA. De blev præsenteret fredag d. 29. januar ved en oral session med titlen ’Updates on EGFR Targeted Perioperative Therapy and Precision Adjuvant Chemotherapy’ på den globale lungekræftkonference WCLC. På samme session blev der også præsenteret data vedrørende anvendelsen af post-operativ adjuverende kemoterapi i ADAURA-studiet.

Ingen signifikante forskelle armene imellem

I ADAURA blev 682 patienter med primær ikke-planocellulær stadie IB-IIIA EGFR-muteret NSCLC inkluderet. Efter komplet resektion af tumor blev de randomiseret 1:1 til adjuverende osimertinib (80 mg dagligt) eller placebo i tre år. Patienternes HRQoL blev målt på baggrund af deres besvarelser af et spørgeskema (SF-36) ved baseline, uge 12 og uge 24 og herefter hver 24. uge indtil, at de var færdigbehandlede eller måtte afbryde behandlingen. Spørgeskemaet inkluderede spørgsmål om fysisk (PCS-score) og psykisk helbred (MCS-score).

Data viser, at ≥85 procent af patienterne i begge arme udfyldte SF-36-spørgeskemaet. Ved baseline var PCS- og MCS-scoren i de to arme en smule lavere end i den generelle befolkning. Scoren steg fra baseline og frem til uge 96 med 1,13/1,34 i den eksperimentelle arm og med 2,31/2,68 i placeboarmen. Der var således ingen klinisk meningsfulde forskelle i PCS- og MCS-scoren de to arme imellem ved data-cutoff (PCS -1.18 [95% CI: -2.02, -0.34]; MCS -1.34 [95% CI: ‑2.40, ‑0.28].

På ESMO 2020 rapporterede ADAURA data fra en subanalyse vedr. hjernemetastaser. Dengang pointerede Halla Skuladottir, overlæge på Onkologisk Afdeling ved Hospitalsenheden Vest, at data på det tidspunkt ikke svarede på, hvorvidt det var mest fordelagtigt for patienterne at blive sat i langvarig adjuverende behandling efter operation, eller om det var bedre at vente med at give osimertinib, til patienterne havde fået tilbagefald. De nye PRO-data taler hverken i den ene eller den anden retning i det spørgsmål, vurderer Lotte Engell-Nørregårdard.

”Hvis vi forestiller os, at data havde vist det modsatte af, hvad de gør; altså, at det forværrede patienternes livskvalitet at få adjuverende osimertinib. Så ville data tale imod at tage osimertinib i brug. Men at sige, at de nye livskvalitetsdata støtter brugen af adjuverende osimertinib,  er nok at gå for langt,” siger hun.

Fortsat mange ubesvarede spørgsmål

Om adjuverende osimertinib til komplet tumorresekterede patienter med primær ikke-planocellulær stadie IB-IIIA EGFR-muteret NSCLC har en plads i en dansk behandlingskontekst er, ifølge Lotte Engell-Nørregård, fortsat meget svært at give et entydigt svar på.

”Der er ingen tvivl om, at ADAURA er et rigtig interessant studie med flotte DFS-data, men derfra og så til at sige, at adjuverende osimertinib har en plads i en dansk behandlingskontekst, der er stadig et stykke vej. Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Vigtigst af alt mangler vi svar på, hvad det betyder for den samlede overlevelse at give osimertinib adjuverende versus at vente med at give behandlingen til, at patienterne får tilbagefald,” siger Lotte Engell-Nørgaard og tilføjer:

”Vi har heller ikke data på, hvad der sker ud over de tre år, patienterne er i behandling med osimertinib. Hvor mange får recidiv, når behandlingen stoppes efter tre år? Og har vi så i virkeligheden hjulpet dem særlig meget? Er overlevelsen den samme, hvis de behandles med osimertinib i første linje efter eventuelt recidiv Der er, som sagt, mange ubesvarede spørgsmål, og derfor er jeg lidt tøvende i forhold til at udtale mig om behandlingens plads i dansk kontekst på nuværende tidspunkt på trods af øget DFS.”