Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nationalt studie: Immunterapi har løftet overlevelsen ved fremskreden lungekræft betydeligt

Birgitte Bjørnhart

Siden 2015, hvor immunterapi blev taget i brug i Danmark mod fremskreden ikke-småcellet lungekræft, er overlevelsen steget stødt for patienterne. Særligt for de patienter, der får det i første linje.

Det viser resultatet fra et stort nationalt samarbejde under DOLG (Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe) med data fra alle kræftafdelinger i Danmark, der er publiceret i tidsskriftet Cancers

”Det er alle danske onkologiske centre, som har bidraget, og vi har kigget på, hvordan overlevelsen var op til indførelsen af immuncheckpoint-hæmmere, og hvordan den har været efter. Det med at sammenligne to førstelinje-kohorter, hvor patienterne har fået henholdsvis kemoterapi og immunterapi, er der kun meget få andre, der har gjort med real world data,” siger Birgitte Bjørnhart, afdelingslæge og ph.d.-studerende på Onkologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital. Hun er sidsteforfatter til studiet sammen med Mette Pøhl, overlæge på Kræftafdelingen ved Rigshospitalet. 

Den primære drivkraft bag studiet har dog været Mette Thune Mouritzen, 1. reservelæge og ph.d.-studerende ved Aalborg Universitetshospital og førsteforfatter på studiet. Hun har bl.a. været tovholder for  samarbejdet under DOLG. 

I studiet undersøgte forskerholdet patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft, der begyndte deres behandling i perioden 2013-2018 med data cut-off ved år 2020. Data blev trukket fra Dansk Lungekræftregister (DLCR), suppleret med immunterapi-data fra de elektroniske patientjournaler.

Første linje monoterapi

I 2017 blev immuncheckpoint-hæmmeren pembrolizumab (Keytruda) indført som førstelinje monoterapi i Danmark til gruppen af patienter med højt udtryk af biomarkøren PD-L1. Før indførslen fik patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft livsforlængende kemoterapi i første linje og fra 2015 mulighed for immunterapi i anden linje, afhængig af typen af lungekræft og PD-L1 status.

Ændringen i standardbehandlingen gav forskerne mulighed for at opstille to lungekræftkohorter, hvor der blev behandlet med henholdsvis kemoterapi og immunterapi. Herefter var det muligt, at sammenligne overlevelsen mellem de to grupper. 

Resultatet viste, at:

  • Immunterapi gav en stigning i samlet median overlevelse i første linje på i alt 11,2 måneder – fra 7,8 måneder (95% CI 7,4–8,2) i kohorten før immunterapiens indførelse til 19,0 måneder (95 procent CI 16,0–22,0) i immunterapikohorten. I kohorten efter immunterapi blev indført, hvor patienterne fik enten kemoterapi eller immunterapi i senere linje var den mediane overlevelse 11,0 måneder (95% CI 10-11).

I immunterapi-kohorten alene sammenlignet med den historiske kemoterapi-kohorte fandt man:

  • Den et-årige samlede overlevelsesrate gik fra 31 procent til 64 procent.
  • Den to-årige samlede overlevelsesrate gik fra 12 procent til 42 procent.
  • Den tre-årige samlede overlevelsesrate gik fra seks procent til 29 procent.

”En ændring i overlevelsesrate fra seks procent til 29 procent på tredje år må siges at være rigtig flot. Lungekræftpatienter med fremskredent sygdomsstadie har desværre en dårlig prognose, men tidligere levede kun meget få af disse tre-fem år efter diagnosen,” siger Birgitte Bjørnhart. Dette er altså nu forbedret med immunterapiens indførsel. 

Ikke helt på linje med kliniske studier

Studiet baserer sig på data fra klinikken, og viser et mere reelt billede af, hvor stor en fordel, det har været for hverdagens almindelige patienter, at man har indført immunterapi til ikke-småcellet lungekræft. Sammenligner man det med de kliniske studier, så er resultatet lidt ringere, hvilket sandsynligvis skyldes, at patienterne er mindre selekterede i klinisk praksis end i de kliniske studier, vurderer Birgitte Bjørnhart. 

Studiet viste, at patienter, der fik immun-checkpoint-hæmmere, havde lavere samlet overlevelse end, det var påvist i de kliniske studier, bortset fra patienter med performancestatus nul – altså dem med det højeste funktionsniveau.

”Mange af de kliniske studier har som udgangspunkt ekskluderet patienter med en performancestatus på 2 eller derover, men i den virkelige verden ligger mange patienter og balancerer mellem en  performancestatus på 1-2. Performancestatus er en subjektiv lægelig vurdering, og i disse tilfælde lader man mange gange patienterne få chancen for at få effekt af  immunterapi fremfor at ekskludere dem,” siger Birgitte Bjørnhart, der også fortæller, at cirka 15 procent af patienterne i kohorten, der fik immunterapi, var blevet vurderet til en performancestatus 2.

Flere og flere kvinder med lungekræft

Der var en lille overvægt af kvinder blandt lungekræftpatienterne, og studiet viser, at kvinder gennem denne periode (2013-2018) udgør en stigende andel af den samlede gruppe patienter med avanceret ikke-småcellet lungekræft. Det er usædvanligt, set med globale øjne. 

”I mange af de kliniske studier udgør kvinderne typisk kun en tredjedel. Men i Danmark udgør  kvinder en større andel af alle, som ryger, og derfor er der også så mange  kvinder, som desværre får lungekræft. Vi skal have fokus på, at både unge mænd og kvinder ikke begynder at ryge, og at de som allerede er begyndt får hjælp til at stoppe hurtigt igen,” siger Birgitte Bjørnhart.

Til slut: et kuriosum

Studiet viste desuden et lille kuriosum, nemlig at flere og flere får adenocarcinom blandt både danske mænd og kvinder. 

”Denne udvikling ser man også globalt, uden at der er en simpel og umiddelbar forklaring herpå,” slutter Bjørnhart.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift