Sværhedsgrad af emfysem er forbundet med øget risiko for at få lungekræft

Ny forskning peger på, at sværhedsgraden af emfysem kan være forbundet med patienters risiko for at udvikle lungekræft. Lungespecialist og leder af Dansk Forskningscenter for Lungekræft Ole Hilberg har kigget nærmere på det nye hollandske studie.                                                                                          

Analyser i studiet, der er offentliggjort i tidsskriftet Radiology, viser, at emfysem er associeret med øget risiko for at få lungekræft, og at sammenhængen stiger i takt med sværhedsgrad af emfysem.

Under forskningen fandt man også en sammenhæng mellem visuel og kvantitativ CT-vurderinger af emfysem og lungekræft. 

”Ved en smule emfysem spredt ud over lungen er risikoen for at få lungekræft ikke meget større, end hvis der ikke var emfysem. Så det er korrekt, at jo sværere emfysem er ved visuel contra kvantitativ vurdering, desto mere stiger risikoen for at få lungekræft,” siger Ole Hilberg, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling og professor ved Sygehus Lillebælt samt leder af Dansk Forskningscenter for Lungekræft. 

Hilbergs ord stemmer overens med studiets analyse af sammenhæng mellem emfysem og lungekræft, hvor den samlede OR for lungekræft foranlediget af emfysem var 2,3 (95 procent CI: 1,9, 2,6) i studier, hvor billedevurderinger er brugt, og 2,2 (95 procent CI: 1,8, 2,8) i studier, der tager afsæt i kvantitativ vurdering. Dermed viser data, at både visuelle og kvantitative CT-vurderinger af emfysem er forbundet med højere odds for lungekræft.

Sværhedsgrad af emfysem og lungecancer

Ydermere peger forskningen på, at der eksisterede relation mellem sværhedsgrad af emfysem og lungekræft, hvor de samlede OR for lungekræft gradvist steg (2,2, 3,2 og 3,6), i takt med, at sværhedsgraden af emfysem øgedes (i studiet klassificeres graderne som henholdsvis spor af emfysem, mild emfysem samt moderat til svær emfysem). 

Forskerne bag studiet observerede ligeledes væsentlig heterogenitet i studier, der undersøgte moderat til svær emfysem (I2* = 52,6 procent) sammenlignet med den helt milde sværhedsgrad spor af emfysem (I2 = 0 procent) og mild emfysem (I2 = 20,7 procent). De tre studier, der brugte billedevurdering, viste samlede OR på 2,5, 3,7 og 4,5 for henholdsvis spor af -, mild samt moderat til svær emfysem, hvorimod tre studier, der brugte kvantitativ vurdering, resulterede i nogle noget lavere udfald, nemlig 1,9, 2,2 og 2,5.

”Hvis man alene måler, hvor meget lungevæv, en patient har, og man ikke kan se ret meget på selve billedet, er risikoen for lungecancer ikke så stor. Men kan man derimod se en reel destruktion på billedet, stiger risikoen for kræft,” understreger professoren og peger på, at langt de fleste læger vil betjene sig af billeder, når diagnosen skal stilles.

”Men efter diagnosen er stillet - og patienten både har emfysem og fibrose, rykker det alvorligt på odds ratio, for så har patienten ikke en odds ratio på 2,5 gange risiko for lungekræft. I sådanne tilfælde er det op mod ti procent af patienterne, der får lungekræft. Og det er en helt anden størrelse,” lyder det fra overlægen.

Hilberg forklarer samtidigt, at emfysem mere kan beskrives som en destruktion, hvor patienten taber lungevæv, mens fibrosen er en tilstand af arvæv i lungen.

”Før man havde CT-scannere, var det patologer, der lavede denne form for undersøgelser, og der brugte man et begreb, som hedder scar-cancer. Det beskriver meget rigtigt, at canceren kommer der, hvor der er ar. Så når en patient får fibrose, er det med til at øge risikoen for at udvikle lungecancer ganske betydeligt,” pointerer professor Hilberg.

Den centrilobulære undertype af emfysem er værst

Studiets analyser viser desuden, at den specifikke undergruppe af patienternes emfysem har betydning i forhold til risikoen for at udvikle lungecancer - i dette studie var det alene centrilobulært emfysem, der var signifikant associeret med lungekræft.

Den samlede OR for lungecancer ved centrilobulært emfysem var i studiets analyser 2,2 (95 procent CI: 1,5, 3,2), uden nogen heterogenitet observeret på tværs af de tre relevante studier (I2 = 0 procent). Desuden fandt forskerne ingen tegn på en sammenhæng mellem paraseptal emfysem og lungekræft (samlede OR, 1,1; 95 procent CI: 0,6, 2,0). 

”Men for at diagnosticere centrilobulært emfysem bliver man nødt til at lave en CT-scanning, da man ganske enkelt ikke opdager det uden billede,” siger Hilberg, der dog mener, at langt de fleste patienter får diagnosticeret emfysem ved netop scanning og ikke alene ved en udvidet lungefunktionsundersøgelse eller et røntgenbillede.

Patienter med KOL og emfysem

Emfysem kan ramme i flere patientgrupper men er ofte relateret til kronisk bronkitis og Alfa-1-antitrypsinmangel, ligesom en stor del af patienter med KOL udvikler emfysem. For sidstnævnte patientgruppe kan omfanget af emfysem udvikle sig over tid, som sygdommen skrider frem.

”Der er nogle patienter, som overvejende bliver obstruktive og altså får KOL men ikke ret meget emfysem, og så er der ca. ti procent, der ikke bliver obstruktive, men som får emfysem. Slutteligt er der en stor gruppe, som både får KOL og emfysem. Under alle omstændigheder synes jeg, sundhedsprofessionelle har fokuseret for lidt på emfysem i forbindelse med lungekræft og KOL i det hele taget,” lyder det fra professor Hilberg, der understreger, at netop denne patientgruppe ikke har de bedste odds for overlevelse, når de får emfysem og lungecancer oveni deres KOL.

”Jo større destruktion patienten har i lungen, desto større er risikoen for at få lungekræft. Samtidigt er chancen for helbredelse tilsvarende mindre, idet canceren enten skal bortopereres, stråles væk eller behandles med kemoterapi - eller måske endda alle tre dele. Og i de tilfælde skal man huske, at jo dårligere lungefunktion, patienten har, des vanskeligere er det at gennemføre behandlingerne,” slutter professor Hilberg.