Skip to main content

 

Imfinzi-tripelbehandling øger OS på tværs af subgrupper ved metastatisk NSCLC

Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Lungekræft.

WCLC: Behandling med en kombination af Imfinzi (durvalumab), tremelimumab og kemoterapi i første linje øger den samlede overlevelse ved metastatisk ikke-småcellet lungekræft uanset om patienterne har STK11-, KEAP1- eller KRAS-mutation.

Det viser en analyse af resultaterne fra fase III-studiet POSEIDON, der blev præsenteret på den globale lungekræftkongres WCLC i Wien (abstrakt #OA15.04).

I studiet blev tripel-behandlingen sammenlignet med behandling med kemoterapi alene, og her viste den sig betydeligt overlegen med hensyn til progressionsfri overlevelse (PFS) og samlet overlevelse (OS). Og det galt uanset, hvilke underliggende mutationer patienterne havde. 

STK11 og KEAP1-mutationer er ellers forbundet med dårlig prognose og med ’kolde’ tumorer', der er mindre responsive på kemo- og immunterapi. KRAS-muteret NSCLC er hyppigt co-muteret med STK11 og/eller KEAP1.

Tyder på vedvarende fordele

I studiet blev 1013 patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) randomiseret (1:1:1) til førstelinjebehandling med tremelimumab, durvalumab og kemoterapi; durvalumab og kemoterapi; eller bare kemoterapi. Patienterne blev stratificeret efter tumorcelle PD-L1-ekspression (≥50 procent versus <50 procent), sygdomsstadie (IVA versus IVB) og histologi (pladecelleepitel versus ikke-pladecelleepitel). Patienternes tumorer blev molekylært karakteriseret via sekventering af tumorvævs-DNA og/eller cirkulerende tumor-DNA-prøver. PFS- og OS-resultater blev analyseret hos patienter med eller uden funktionelle mutationer (m) i KRAS, STK11 eller KEAP1.

NSCLC-populationen med ikke-pladecelle-histologi, hvor mutationerne kunne evalueres, talte 612 patienter (96 procent af den intention-to-treat (ITT) ikke-pladeepitel-population), hvis tumorer var molekylært karakteriseret; 30 procent, 14 procent og seks procent havde henholdsvis KRASm, STK11m og KEAP1m. 

Resultaterne af analysen viste, at PFS og OS var bedre i tremelimumab-, durvalumab- og kemoterapiarmen versus kemoterapi, uanset KRAS-, STK11- eller KEAP1-mutationsstatus. Det var i overensstemmelse med resultaterne i ITT-populationen. 

"Det er bemærkelsesværdigt, at den skelsættende 24-måneders samlede overlevelsesrate var højere med tremelimumab, durvalumab og kemoterapi versus kemoterapi på tværs af alle subgrupper, inklusive dem med KRASm, STK11m og KEAP1m, hvilket tyder på vedvarende fordele med tripelbehandlingen," udtaler Solange Peters i en pressetekst udsendt af WCLC (IASLC).

Hun er professor på Centre Hospitalier Universitaire Vaudois (CHUV) i Schweiz, og en del af holdet bag POSEIDON. Hun er desuden formand for ESMO.

"Vores analyse understøtter en kombination af tremelimumab, durvalumab og kemoterapi som en potentiel førstelinjebehandlingsmulighed for patienter med metastatisk NSCLC, inklusive dem med KRASm, STK11m eller KEAP1m tumorer," slutter Solange Peters.