Kemoterapi kan være på vej tilbage mod avanceret EGFR-muteret NSCLC

WCLC: Et nyt studie viser, at tagrisso (osimertinib) plus kemoterapi forbedrer den progressionsfri overlevelse (PFS) signifikant hos patienter med avanceret EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) sammenlignet med osimertinib alene. Der er dog mange forbehold ved studiet, understreger dansk lungeonkolog.

Resultaterne stammer fra FLAURA2-studiet (abstract #PL03.13), der blev præsenteret på Presidential Symposium ved den globale lungekræftkongres WCLC 2023, der foregår i Singapore fra den 9. til den 12. september.

I studiet blev den progressionsfrie overlevelse (PFS) forbedret med 8,8 måneder med adjuverende Tagrisso (osimertinib) og kemoterapi (HR=0,62; 95% CI 0,49-0,79; p<0.0001; 51 procent modenhed).

Data for samlet overlevelse (OS) er imidlertid ikke modne endnu ((27 procent); HR=0,90 95 % CI 0,65-1,24, P=0,5238)), hvorfor resultaterne skal tolkes med forbehold, vurderer Peter Meldgaard, overlæge på Aarhus Universitetshospitals kræftafdeling.

“Det er meget tidlige data, og derfor er der mange forbehold. Vi troede egentlig lige, at vi var sluppet for kemoterapi til patientgruppen, men hvis det viser sig, at PFS-forbedringerne er konsistente, og der også bliver påvist en overlevelsesfordel, kan det være et signal om, at tillæg af kemoterapi kan have en effekt for nogle,” siger han.

Studiet inkluderede 557 patienter med avanceret EGFR-muteret NSCLC, der blev randomiseret 1:1 til osimertinib plus kemoterapi eller osimertinib alene. Baseline-karakteristika var generelt afbalancerede på tværs af armene (alder, køn og CNS-metastaser). Den gennemsnitlige behandlingsvarighed af kemoterapien var 8,3 måneder. 76 procent af patienterne gennemførte fire platinbehandlingscyklusser. 

Manglende arm

Resultaterne viste videre, at den objektive responsrate (ORR) var henholdsvis 83 procent mod 76 procent. Derudover var PFS-fordelen konsistent på tværs af foruddefinerede undergrupper. 

Der mangler dog en tredje arm i studiet, mener Peter Meldgaard. Han peger på, at studiet mangler at undersøge patienter, som får osimertinib i førstelinje og efterfølgende får kemoterapi.

“Der kan være forskel på, om man giver kemoterapi sammen med osimertinib fra begyndelsen, eller først giver kemoterapi senere, og det har studiet slet ikke undersøgt. Det er en svaghed,” siger han. 

Osimertinib og kemoterapi havde en håndterbar sikkerhedsprofil, hvor alle tilfælde af grad ≥3 AE'er var 64 procent (hovedsageligt hæmatologisk) versus 27 procent for henholdsvis osimertinib plus kemoterapi og osimertinib monoterapi-armen. Bivirkninger, der førte til seponering af osimertinib, forekom hos henholdsvis 11 procent og 6 procent.

Celler nulstilles med kemo

Tilføjelsen af kemoterapi passer, ifølge Peter Meldgaard, egentlig ikke ind i den nuværende tendens med mere målrettede behandlinger, men det kan alligevel få gang på jorden, mener han. Til hvilke patienter er dog endnu usikkert, men hypotesen lyder, at kemoterapi vil have effekt hos for eksempel de patienter, som efter nogle år ikke længere har effekt af osimertinib. 

“Vi ser ofte i klinikken, at nogle af patienterne efter års behandling ophober alt muligt i cancercellerne, som gør behandlingen mindre effektiv. Her kunne man tænke rent hypotetisk, at kemoterapi kunne gå ind og slå kræftcellerne ihjel og på en måde nulstille kræften,” siger Peter Meldgaard. 

Det er dog vigtigt at huske på, at patienter med fremskreden EGFR-muteret NSCLC er forskellige og har forskellige sygdomsforløb. Derfor er det centralt at blive klogere på de forskellige EGFR-mutationer, mener Peter Meldgaard.

Det er de blandt andet i gang med på Aarhus Universitetshospital i et studie, der inkluderer op imod 200 patienter, der har fået osimertinib i første linje. Målet er at undersøge blod- og vævsprøver for at se, om efterfølgende behandling med kemoterapi har clearet noget i plasma.

Allerede førstelinje i Danmark

Osimertinib (Tagrisso) er en tredjegenerations EGFR-tyrosinkinasehæmmer (TKI), der hæmmer både aktiverende EGFR-mutationer og EGFR. Den rykkede i 2019 op som førstelinjevalg til uhelbredelig NSCLC med aktiverende EGFR-mutation baseret på data fra det randomiserede fase III-studie FLAURA, hvor osimertinib blev sammenlignet med de tidligere førstelinjevalg gefitinib og erlotinib. 

PFS og median varighed af respons var signifikant bedre ved osimertinib, og man så mindre hjerneprogression på osimertinib. Nogle af resultaterne kom blandt andet frem på ELCC-kongressen i foråret. 

Det nye studie (FLAURA2 red.) er et globalt fase III-studie, hvis primære endepunkt er PFS.

Kilde: FLAURA2 (abstract #PL03.13), præsenteret på Presidential Symposium ved WCLC.