Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Tecentriq-kombination øger PFS hos visse lungekræftpatienter

PD-L1-hæmmeren Tecentriq (atezolizumab) i kombination med bevacizumab og kemoterapi giver en klinisk fordel for patienter med EGFR- eller ALK-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), som er progredieret før behandling med tyrosinkinasehæmmer (TKI). Det viser fase III-studiet ATTLAS.

I studiet, som er publiceret i Journal of Clinical Oncology, har en koreansk forskergruppe sammenlignet den kliniske effekt af Tecentriq plus bevacizumab, paclitaxel og carboplatin (ABCP) efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling med Tecentriq plus bevacizumab over for pemetrexed plus carboplatin eller cisplatin (PC) efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling med pemetrexed. Studiets primære endepunkt var progressionsfri overlevelse (PFS).

I alt 228 NSCLC-patienter med aktiverende EGFR-mutation (215 patienter) eller ALK-translokation (13 patienter) blev indskrevet i studiet og tilfældigt tildelt i forholdet 2:1 til enten ABCP (154 patienter) eller PC (74 patienter). Den gennemsnitlige opfølgningsvarighed var 26,1 måneder (95% CI, 24,7 til 28,2).

Både objektive responsrater (ORR) og PFS var signifikant bedre i ABCP-gruppen end i PC-gruppen. ORR var 69,5 procent hos de patienter, som fik ABCP, mens den var 41,9 procent hos dem, der fik CP. Den gennemsnitlige PFS var 8,48 måneder i ABCP-gruppen mod 5,62 måneder i CP-gruppen (hazard ratio [HR], 0,62 [95 procent CI, 0,45 til 0,86]; P = ,004). PFS-fordelen steg i takt med stigende PD-L1-ekspression, med en HR på 0,47, 0,41 og 0,24 for henholdsvis PD-L1 ≥1 procent, ≥10 procent og ≥50 procent.

Den samlede overlevelse (OS) var ens mellem de to grupper, nemlig 20,63 måneder i ABCP-gruppen og 20,27 måneder i PC-gruppen (HR, 1,01 [95% CI, 0,69 til 1,46]; P = 0,975).

Sikkerhedsprofilen for ABCP-armen var sammenlignelig med den, der tidligere er rapporteret, uden yderligere sikkerhedssignaler. Der var højere frekvenser af behandlingsrelaterede bivirkninger hos de ABCP-behandlede patienter end hos dem, der fik PC-behandlingen.

Kultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed?