Skip to main content

 

Nye LAURA-data giver styrket tro på Tagrisso up-front ved inoperabel EGFRm NSCLC

Christa Haugaard Nyhus

ELCC: På ASCO 2024 rejste publikum sig i stående ovationer over de flotte PFS-data fra fase III-studiet LAURA. Nye overlevelsesdata giver styrket tro på, at Tagrisso (osimertinib) efter definitiv kemo-stråleterapi kan blive ny standard ved inoperabel stadium III EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), vurderer ledende overlæge Christa Haugaard Nyhus.

Selvom det ikke er mange danske patienter, hvor behandlingen kan være relevant, så håber Christa Haugaard Nyhus, ledende overlæge på Vejle Sygehus, at den bliver dansk standard. Det kræver dog, at trenden i overlevelse (OS) fortsætter, som den har gjort hidtil for studiets patienter, og med tiden demonstrerer en statistisk signifikant overlevelsesgevinst.

”Så forventer jeg, at behandlingen bliver ny international standard, og så vil vi selvfølgelig også gerne have mulighed for at tilbyde vores danske patienter muligheden. Det er bestemt positive resultater, for det er patienter, som er i høj risiko for tilbagefald, og resultaterne her peger på, at det giver klinisk mening at give osimertinib upfront efter kurativ kemo-stråleterapi og bremse tilbagefaldet, før canceren kan ses på scanninger,” siger hun.

De nye data fra fase III-studiet LAURA blev præsenteret på den europæiske lungekræftkongres ELCC 2025 (abstract #LBA4).

Upfront behandling løfter OS

I studiet blev 216 patienter med inoperabel stadium III EGFR-muteret NSCLC (mutationer Ex19del/L858R) randomiseret 2:1 til enten osimertinib (143 patienter) eller placebo (73 patienter) efter afsluttet definitiv platinbaseret kemo-stråleterapi. Patienterne fik osimertinib 80 mg dagligt eller placebo indtil sygdomsprogression eller seponering.

I denne opdaterede analyse med en datamodenhed på 31 procent viser resultaterne en tydelig tendens mod forbedret samlet overlevelse (OS) med osimertinib sammenlignet med placebo.

Median OS var 58,8 måneder i osimertinib-armen mod 54,0 måneder i placebo-armen (HR = 0,67, 95 % CI 0,40-1,14).

Til trods for, at hele 78 procent af patienterne i placebo-armen efterfølgende modtog osimertinib, blev der stadig observeret en tendens til bedre overlevelse hos gruppen, der fik osimertinib fra ved begyndelsen af studiet.

”På trods af, at så stor en andel af kontrolarmens patienter ender med at få osimertinib ved konstateret tilbagefald, så er der tilsyneladende stadig en tendens til bedre overlevelse hos gruppen, der har fået behandlingen upfront. Det er på sin vis overraskende,” siger Christa Haugaard Nyhus.

”Selvom osimertinib er en effektiv behandling, så er den en bremse. Den er ikke kurativ. Men det lader til, at det kan være relevant at bremse sygdommen meget tidligt,” siger hun.

Andre data fra LAURA-studiet har vist en signifikant forbedring af progressionsfri overlevelse (PFS) med osimertinib (HR = 0,16; 95 % CI 0,10-0,24; p < 0,001), hvilket fik EU og USA til at udvide indikationen til denne patientgruppe. Det var også disse data, som fik publikum op af stolene på ASCO 2024.

Ved dataskæringsdatoen havde 52 procent af patienterne i osimertinib-armen afbrudt behandling mod 95 procent i placebo-armen. Efterfølgende behandling med en EGFR-TKI blev givet til henholdsvis 50 procent (osimertinib-arm) og 87 procent (placebo-arm). Derudover fik henholdsvis 38 procent og 22 procent cytotoksisk kemoterapi og 38 procent og 10 procent strålebehandling som efterfølgende terapi.

Patienterne skal høres

Selvom Christa Haugaard Nyhus vurderer, at LAURA-studiet har vist opløftende resultater indtil videre, så er det ganske få danske lungekræftpatienter, som har EGFR-mutation, befinder sig i et inoperabelt sygdomsstadium, og er kandidater til kemostråleterapi. Derudover skal patienterne også selv vælge kemostråleterapi til. Det kan dog være, at den samlede behandling med osimertinib efterfølgende kan gøre, at flere vælger det til.

”En del af vores patienter med inoperabel sygdom, som kan være kandidater til kemostrålebehandling, vælger den fra, da behandlingen er meget belastende. Samtidig er det vores erfaring er, at langt de fleste vil få tilbagefald kort tid efter. Men med data fra LAURA vil flere måske i højere vælge kemo-stråleterapi med efterfølgende osimertinib til,” siger Christa Haugaard Nyhus. 

De endelige OS-resultater fra LAURA-studiet vil blive offentliggjort, når data når en modenhed på cirka 60 procent, skriver forskerne bag studiet.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer. 

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen. 

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn. 

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.

BØGER: ´Besat af bakterier´ er en medrivende og vidensmættet fortælling om bakteriernes verden, der forener personlig erfaring, medicinhistorie og banebrydende forskning.

KULTUR-TEMPERATUR: Administrerende direktør Lars Pram fra Danmarks Apotekerforening har årskort til Glyptoteket. Han holder af at besøge det københavnske museum, da det får kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed.  

BØGER: I sin nye bog ’Art Cure’ argumenterer britisk professor for, at kunst, kultur og kreativ deltagelse er en reel sundhedsressource, der bør integreres i sundhedsvæsnet.

BØGER: Læge, psykolog og journalist vil vejlede pårørende til stressramte med ny bog. Det er prisværdigt, men et fastlåst syn på årsagen til stress blokerer for nuanceret hjælp.