Selv efter progression har Tagrisso markant effekt som backbone i kombination med kemoterapi ved EGFRm NSCLC
WCLC: Patienter med fremskreden EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC), der progredierer ekstrakranielt på førstelinje Tagrisso (osimertinib), opnår en markant forbedring i den progressionsfri overlevelse (PFS), når de fortsætter behandlingen med osimertinib men i kombination med platinbaseret kemoterapi.
Det viser det nye fase III-studie COMPEL, der blev præsenteret på verdenskongressen for lungekræft WCLC 2025 (abstract #OA08.03).
I studiet blev 98 voksne patienter med avanceret EGFR-muteret NSCLC inkluderet. Alle havde haft ekstrakraniel sygdomsprogression på førstelinje osimertinib, men ingen CNS-progression.
Patienterne blev randomiseret 1:1. Patienterne i den eksperimentelle arm fik osimertinib 80 mg dagligt i kombination med cisplatin 75 mg/m² eller carboplatin (AUC 5) plus pemetrexed 500 mg/m² hver 3. uge i 4 cykler, efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling med osimertinib og pemetrexed. I kontrolarmen fik patienterne placebo dagligt i kombination med samme platin-pemetrexed-regime og efterfølgende placebo plus vedligeholdende pemetrexed.
Studiets primære endepunkt var progressionsfri overlevelse (PFS), mens sekundære endepunkter omfattede samlet overlevelse (OS) og sikkerhed.
Resultaterne viste:
- En median PFS på 8,4 måneder (95 % CI 5,7–11,8) i kombinationsarmen mod 4,4 måneder (95 % CI 3,5–5,6) i kontrolarmen.
- En hazard ratio (HR) på 0,43 (95 % CI 0,27–0,70), hvilket svarer til en reduktion på 57 procent i risikoen for progression eller død.
- En median OS på 15,9 måneder (95 % CI 12,4–20,8) med kombinationsbehandling og 9,8 måneder (95 % CI 8,4–17,2) i kontrolarmen (HR 0,71; 95 % CI 0,42–1,23). Selvom OS-analysen viste en positiv tendens, var resultatet ikke statistisk signifikant.
Forskerne konkluderer i abstractet:
”Disse resultater understøtter, at resistens over for osimertinib er heterogen, og at visse tumor-kloner fortsat kan være følsomme i længere tid. Kombinationen kan derfor udnytte denne vedvarende følsomhed og bør overvejes som en del af fremtidige behandlingsstrategier.”
Sikkerhedsprofilen var håndterbar og uden nye signaler. Hyppigste bivirkninger af grad ≥3 i kombinationsarmen var anæmi (13 procent i begge arme), neutropeni (15 procent versus 4 procent), fald i neutrofiltal (10 procent versus 6 procent) samt fald i leukocyttal (10 procent versus 4 procent).
De fleste bivirkninger var hæmatologiske og i overensstemmelse med, hvad man kender fra kemoterapi, mens tillæg af osimertinib ikke ændrede sikkerhedsprofilen væsentligt, vurderer forskerne.
Resultaterne lægger sig i forlængelse af FLAURA2-studiet, hvor osimertinib kombineret med platinbaseret kemoterapi i første linje ligeledes viste forbedret OS sammenlignet med monoterapi. COMPEL udvider evidensen til den post-progression-situation, hvor behandlingsvalget hidtil har været begrænset.
