Tagrisso efterfulgt af lokalbehandling forbedrer PFS ved EGFR-muteret metastatisk NSCLC
ESMO: Tillæg af lokal konsoliderende behandling (LCT) til standardbehandling med Tagrisso (osimertinib) forlænger progressionsfri overlevelse (PFS) signifikant hos patienter med EGFR-muteret metastatisk ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).
Det viser resultater fra det randomiserede fase II-studie NorthStar (abstract #LBA72), som blev præsenteret ved det europæiske onkologiske selskabs årsmøde ESMO 2025.
Studiet inkluderede 119 patienter med EGFR-muteret metastatisk NSCLC, som enten var TKI-naive eller havde udviklet T790M-mutation uden tidligere behandling med tredjegenerations EGFR-TKI. Alle patienter fik osimertinib 80 mg dagligt i 6 til 12 uger, hvorefter patienter uden sygdomsprogression blev randomiseret 1:1 til fortsat osimertinib alene eller osimertinib kombineret med LCT.
LCT blev givet som strålebehandling alene hos 59 procent, kirurgi alene hos 29 procent og kombineret behandling hos 12 procent. De fleste patienter i begge studiearme havde polymetastatisk sygdom (>3 læsioner hos 59 procent i osimertinib-armen og 57 procent i kombinationsarmen).
Resultaterne viser, at median PFS var 25,4 måneder i gruppen, der modtog osimertinib + LCT, sammenlignet med 17,0 måneder i gruppen, der fik osimertinib alene, svarende til en 40 procent reduktion i risikoen for sygdomsprogression (HR 0,60; 95% CI 0,40-0,92; p=0,02).
Bivirkninger af grad 3 eller højere forekom hos 29 procent i kombinationsarmen og 16 procent i osimertinib-armen. De hyppigste bivirkninger var hudreaktioner (65,1 procent versus 64,4 procent), anoreksi (19,0 procent versus 16,9 procent) og dyspnø (17,5 procent versus 30,5 procent). Der blev ikke observeret uventede bivirkninger.
Forskerne konkluderer i abstractet, at resultaterne ”understøtter implementering af lokal konsoliderende behandling i behandlingsstrategien for nøje udvalgte patienter, der modtager EGFR-målrettet terapi, og kan få betydning for fremtidige behandlingsstandarder.”
