Ny HER2-hæmmer viser ekstraordinært gode resultater hos lungekræftpatienter med hjernemetastaser

ELCC: Den målrettede HER2-behandling zongertinib viser lovende resultater i fase I-studie i en lille og hidtil overset patientgruppe. Et klinisk ”meget vigtigt” studie, som peger på, at vi bevæger os i retning af mere individualiseret behandling, vurderer lungeonkolog Edyta Urbanska, som fremhæver lægemidlets intrakranielle effekt.

Resultaterne kommer fra et fase Ib-studie ved navn Beamion LUNG-1, som netop er blevet fremlagt på European Lung Cancer Congress (ELCC) (abstract #6MO). Her så forskerne en høj objektiv responsrate – også hos patienter med hjernemetastaser, som normalt er underrepræsenteret i kliniske studier.

”Det er et klinisk meget vigtigt studie, og behandlingen ser imponerende ud. Det er ekstraordinært, at patienter med hjernemetastaser er inkluderet. Det giver indsigt i en population, som er rigtig dårligt stillet i dag,” siger Edyta Urbanska, som er lungeonkolog på Rigshospitalet og har vurderet studiet for Onkologisk Tidsskrift.

Overset patientgruppe med få muligheder

HER2-mutationer findes hos få procent af patienterne med NSCLC. Patienterne i fremskredet stadie behandles i dag typisk med kemoterapi og immunterapi, hvor effekten er begrænset.

”I dag behandler vi i praksis de her patienter, som om de ikke har en targetbar mutation, fordi vi mangler gode alternativer,” siger Edyta Urbanska.

I studiet undersøgte forskerne HER2-hæmmeren zongertinib, som er en tyrosinkinasehæmmer (TKI), der specifikt blokerer HER2-drevet signalering i kræftceller. Den er designet til i mindre grad at ramme det beslægtede EGFR-signal i normale celler, hvilket giver færre bivirkninger.

Meget høje responsrater

Forskerne opdelte patienterne i to kohorter:

1. Behandlingsnaive patienter, som ikke havde modtaget systemisk behandling (Kohorte 2).

2. Patienter med hjernemetastaser, hvoraf flere tidligere havde modtaget strålebehandling (Kohorte 4).

I kohorte 2 var den objektive responsrate (ORR) på 76 procent. Det er på niveau med nogle af de mest effektive målrettede behandlinger, der er i brug i dag, fortæller Edyta Urbanska.

”Det er en meget høj objektiv responsrate, som vi ikke kan forvente af hverken kemoterapi eller immunterapi eller kombinationen af begge,” siger hun.

Ifølge Edyta Urbanska er effekten på niveau med, og potentielt bedre end, eksisterende HER2-rettede behandlinger, der indtil videre er undersøgt i NSCLC.

”Vi står nu med et veldefineret target – en velkendt, biologisk genforandring – hvor der endelig ser ud til at være en behandling, som vi ikke har haft tidligere.”

Klinisk relevant intrakraniel effekt

Hos patienter med hjernemetastaser (kohorte 4) var den intrakranielle responsrate omkring 47 procent.

”Det er ekstraordinært, fordi det er en patientgruppe med meget dårlig prognose, hvor vi normalt har meget få behandlingsmuligheder,” siger Edyta Urbanska.

Hun peger på, at HER2-muteret NSCLC er forbundet med betydelig risiko for spredning til centralnervesystemet, hvilket øger behovet for behandlinger med dokumenteret intrakraniel effekt.

”Hvis resultaterne bekræftes, kan det blive et vigtigt nyt behandlingstilbud for patienterne,” siger hun.

Metodevalg styrker intrakranielle data

Edyta Urbanska peger desuden på, at sikkerhedsprofilen i studiet ser fornuftig ud.

Selvom størstedelen af patienterne, 91 procent, oplevede bivirkninger af behandlingen, var de fleste milde til moderate og dermed håndterbare i klinisk praksis. Det kan for eksempel være diarré, som klinikerne efterhånden har lært at tackle, fortæller lungeonkologen.

”Det er flotte tal, må man sige. Det er selvfølgelig vigtigt, at 19 procent oplever alvorlige bivirkninger, men det ser acceptabelt ud,” siger Edyta Urbanska, som også lægger vægt på, at studiet udmærker sig ved sin metodik.

Den intrakranielle effekt er vurderet efter RANO-BM-kriterier (Response Assessment in Neuro-Oncology Brain Metastases), som er udviklet specifikt til at evaluere behandlingseffekt ved hjernemetastaser.

I modsætning til generelle responskriterier som RECIST tager RANO-BM højde for forhold som tidligere strålebehandling, steroidbrug og ændringer i ødem. Det giver en mere præcis og klinisk relevant vurdering af, om sygdommen reelt responderer på behandlingen i hjernen.

”Det øger troværdigheden af data, at man anvender kriterier, der er designet til netop denne patientgruppe,” siger Edyta Urbanska.

Kan repræsentere ny type HER2-rettet behandling

Selvom resultaterne er lovende, skal man selvfølgelig huske, at der er tale om et fase Ib-studie uden kontrolgruppe. Men hvis resultaterne kan genfindes i senere studier, er det rigtig godt nyt for patienterne, mener Edyta Urbanska.

”Indtil videre ser det ud til, at effekten er meget bedre end de andre præparater, man har foreløbige data på. Det kan tyde på, at vi har at gøre med en ny type HER2-rettet behandling,” siger hun.

På trods af usikkerhederne peger resultaterne på en bredere udvikling i kræftbehandlingen; en udvikling mod mere præcis og individualiseret kræftbehandling, hvor mindre, molekylært definerede patientgrupper behandles målrettet.

Det er der brug for, understreger Edyta Urbanska:

”Det er meget lovende, at stoffet kan gå videre til næste fase, for det er der et klart behov for. Det virker ikke for alle – men for dem, det virker for, kan effekten være markant.”

Studiet er sponsoreret af Boehringer Ingelheim.