Skip to main content

 

Motion også gavnligt ved lungekræft i sent stadium

ESMO2018: Motion kan reducere træthed og forbedre lungekræftpatienters velbefindende, viser resultater af to undersøgelser, der præsenteres på ESMO 2018. Undersøgelserne understreger værdien af ​​motion, også for patienter med avanceret eller metastatisk lungekræft.

Det mener forfatter til den ene undersøgelse Quan Tran fra Cancer Care Center, St. Stephen's Hospital, Urraween, Australien.

”Motion gavner alle, ikke bare de, der har det godt. For få mennesker er opmærksomme på, at mild konditionstræning og styrketræning bør være lige så meget en del af behandlingen af fremskreden lungekræft som anti-tumorbehandling,” siger Quan Tran i en pressemeddelelse.

Over halvdelen (54 %) af de patienter med avanceret kræft, der deltog i undersøgelsen på et kræftcenter i Queensland, Australien, var uvidende om fordelene ved motion, og kun 22 procent levede op til det aktivitetsniveau, som er anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen.

Næsten ni ud af 10 patienter i undersøgelsen havde avanceret lungekræft, og mindst seks ud af 10 svarede, at de ikke dyrkede motion på grund af træthed eller stakåndethed. Over halvdelen nævnte dårligt humør, manglende motivation, smerte og bivirkninger ved behandling som hindringer for at dyrke motion.

Den australske forskning viste også, at patienter, der var mindre aktive, havde signifikant mindre social støtte end dem, der var mere aktive. Da de blev spurgt, hvilken type aktivitetsprogram de ville finde mest nyttigt, svarede respondenterne: Uddannelse, gruppetræning og anden støtte på det sted, hvor de modtog deres kræftbehandling.

”Patienterne foretrak at få information og support og at blive mere aktive i et gruppeprogram snarere end gennem web-baserede initiativer. De var ikke interesseret i konkurrencer og incitamenter, men de følte, at det at være sammen med andre i en lignende situation ville motivere dem til at overvinde deres barrierer for at dyrke motion,” siger Quan Tran.

Abstract 1777P ‘Identifying barriers to physical activity in patients with lung cancer: an Australian pilot study’ bliver præsenteret mandag den 22. oktober.

God effekt af motion i sent stadium

I en anden undersøgelse af 227 patienter med avanceret eller metastatisk lungekræft forbedrede de patienter, som regelmæssigt dyrkede let konditionstræning og styrketræning, deres symptomscore med cirka 10 procent under kemoterapi.

Det er første gang, at patienter, der har fået palliativ behandling af lungekræft, har vist sig at have gavn af at dyrke motion. De patienter, der dyrkede motion, følte sig mere uafhængige og havde brug for mindre hjælp til de daglige aktiviteter, hvilket ifølge forskerne bag undersøgelsen tyder på, at de kan være i stand til at modtage mere og længere kemoterapi, som igen kan resultere i bedre tumorkontrol.

I undersøgelsen blev patienterne randomiseret til 24 ugers overvåget kombineret styrke- og konditionstræning i op til 45 minutter tre gange om ugen samt ugentlige telefonopkald (CMPC) eller CMPC alene.

Selvom der ingen signifikant effekt var af motion på patienternes fysiske velbefindende og generel træthed i uge 12, opnåede de patienter, som gennemførte mindst 70 procent af øvelserne, betydelige fordele. Træthedsscorerne forbedredes med 10 procent med træning og CMPC sammenlignet med to procent med CMPC alene.

Omkring 50-60 procent af patienterne med avanceret lungekræft er villige og i stand til at træne, anslår Joachim Wiskemann som er træningsfysiolog og sportspsykolog på det nationale center for tumorsygdomme (NCT) på Heidelberg Universitetshospital, Heidelberg, Tyskland, og står bag undersøgelsen.

Han anbefaler, at man tilpasser motionen til patienternes individuelle behov og understreger i den forbindelse betydningen af koordineret behandling med engagerede onkologer og kræftsygeplejersker, hvor en bestemt person er ansvarlig for rådgivning og levering af skræddersyede træningsprogrammer til patienterne.

”Tidligere har vi antaget, at kun de sundeste kræftpatienter, som var i bedst form, kunne motionere, men vores undersøgelse har vist, at dette ikke er sandt, og at motion også kan være til gavn for dem med avanceret sygdom. Vi skal nu være fleksible i den måde, vi tilbyder motion, så patienter kan gøre det uanset hvor de er mest komfortable – i hjemmet, i en gruppe på hospitalet eller i et træningscenter,” siger Joachim Wiskemann i en pressemeddelelse.

Abstract 1480P ‘Effects of physical exercise in non-operable lung cancer patients undergoing palliative treatment’ bliver præsenteret lørdag den 20. Oktober.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.