Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Lovende fase II-data for belzutifan og cabozantinib mod nyrekræft

Belzutifan plus cabozantinib viser lovende antitumoraktivitet hos behandlingsnaive patienter med avanceret clear cell nyrecellekarcinom. Det viser et nyt fase II-studie.

Belzutifan, en førsteklasses HIF-2α-hæmmer, har vist antitumoraktivitet både som monoterapi og i kombination med cabozantinib hos patienter med fremskreden nyrekræft, der tidligere har modtaget behandling. Fase II-studiet LITESPARK-003, publiceret i The Lancet Oncology, undersøger antitumoraktiviteten og sikkerheden af belzutifan kombineret med cabozantinib hos patienter med fremskreden clear cell nyrekræft. Studiet inkluderer to kohorter: tidligere ubehandlede patienter (kohorte 1) og patienter, der tidligere har fået immunterapi (kohorte 2). Den nyligt publicerede artikel præsenterer resultater fra kohorte 1.

I kohorte 1 var kvalificerede patienter mindst 18 år gamle, havde en Eastern Cooperative Oncology Group performancestatus på 0 eller 1 og havde ikke modtaget tidligere systemisk behandling for lokalt fremskreden eller metastatisk nyrekræft. Patienterne fik belzutifan 120 mg oralt én gang dagligt og cabozantinib 60 mg oralt én gang dagligt indtil uacceptable bivirkninger, sygdomsprogression eller patientens tilbagetrækning. Det primære endepunkt var objektiv respons.

I perioden 27. september 2018 og 10. januar 2023 screenede forskerne 138 patienter for egnethed, og 50 (36 procent) blev tilmeldt og tildelt kohorte 1. Deltagernes gennemsnitsalder var 64 år, og 50 patienter var mænd og ti kvinder. 48 (96 procent) af patienterne var hvide. Ved data cutoff (15. maj 2023) var den gennemsnitlige opfølgning 24,3 måneder. 35 (70 procent, 95 procent CI 55-82) af 50 patienter havde et bekræftet objektivt respons, herunder fire (otte procent), som havde komplet respons, og 31 (62 procent), som havde delvist respons. De hyppigste behandlingsrelaterede bivirkninger af grad 3-4 var hypertension (12 procent), anæmi (10 procent) og træthed (otte procent). Syv (14 procent) af 50 patienter havde alvorlige behandlingsrelaterede bivirkninger. Der skete ingen behandlingsrelaterede dødsfald.

 

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.