Skip to main content

 

Nyrekræftstudie: Immunterapi givet tidligt på dagen er forbundet med bedre cancerspecifik overlevelse

ASCO GU: Patienter med metastatisk clearcelle renalcellecarcinom (mRCC), der modtager den første behandling med immuncheckpoint-hæmmere tidligt på dagen, har længere cancerspecifik overlevelse end patienter, der behandles senere på dagen.

Det viser resultater fra det retrospektive belgiske Tic-Tac-studie, som blev præsenteret ved ASCO Genitourinary Cancers Symposium 2026 (abstract #452).

Studiet undersøgte betydningen af, hvornår på dagen immuncheckpoint-hæmmere blev administreret hos patienter med clearcelle mRCC behandlet i perioden 2015 til 2025.

I alt indgik 223 patienter med en median opfølgning på 28 måneder. 100 af disse patienter modtog førstelinjebehandling med Yervoy (ipilimumab) plus Opdivo (nivolumab), mens de resterende 123 modtog nivolumab i senere behandlingslinjer. Medianalderen ved behandlingsstart var 67 år, 71 procent var mænd, og 25 procent havde dårlig IMDC-prognose. Administrationstidspunkt blev registreret for de fire første behandlingscyklusser

En univariat analyse viste en negativ lineær sammenhæng mellem tidspunktet på dagen og cancerspecifik overlevelse for alle fire behandlingscyklusser. I den multivariate analyse var det imidlertid kun tidspunktet for cyklus 1, der var uafhængigt associeret med cancerspecifik overlevelse.

Fordobling af cancerspecifik overlevelse

Patienter, der modtog første behandlingscyklus før klokken 11 (n=36), havde en cancerspecifik overlevelse på 71 måneder sammenlignet med 34 måneder hos patienter, der blev behandlet efter klokken 11 (n=187) (HR 0,53; 95% CI 0,3-0,8; p=0,01).

Ved cut-off klokken 13 var cancerspecifik overlevelse 62 måneder for patienter behandlet før klokken 13 (n=115) mod 28 måneder for patienter behandlet efter klokken 13 (n=108) (HR 0,55; 95% CI 0,4-0,8; p=0,0006).

Og ved cut-off klokken 16 var cancerspecifik overlevelse 49 måneder for patienter behandlet før klokken 16 (n=190) mod 19 måneder for patienter behandlet efter klokken 16 (n=33) (HR 0,40; 95% CI 0,2-0,7; p<0,0001).

Hvis man sammenligner patienter behandlet før klokken 11 med patienter behandlet efter klokken 16, var hazard ratio for cancerspecifik overlevelse 0,27 (95% CI 0,1-0,5; p<0,0001).

I en multivariat analyse, der inkluderede tidspunktet for første behandlingscyklus, alder, IMDC-risiko, immunterapitype og tilstedeværelse af lever-, hjerne- eller knoglemetastaser, var tidspunktet for cyklus 1 fortsat uafhængigt associeret med cancerspecifik overlevelse med en lineær negativ effekt. Dårlig IMDC-risiko (HR 1,9; 95% CI 1,1-3,6; p=0,04), højere alder (HR (+1 år) 1,03; 95% CI 1,01-1,04; p=0,005) og levermetastaser (HR 1,7; 95% CI 1,1-2,5; p=0,03) var ligeledes uafhængigt associeret med dårligere cancerspecifik overlevelse.

 

Kultur

DOKUMENTAR: CPH:DOX-aktuelle ’Conscious’ kaster et poetisk blik på, hvad der sker, når hjernen langsomt mister grebet om virkeligheden. Det er visuelt flot forløst, men også en smule stillestående. 

KULTUR-TEMPERATUR: Gitte Fangel er 1. januar tiltrådt som ny vicedirektør på Sjællands Universitetshospital. Hun holder af kultur, som hun kan nyde sammen med sine seks børnebørn. Eksempelvis børneteater og kulturlandskaber har en høj stjerne, og når hun får mere tid, vil hun også gerne udvikle sig i at tegne.

DOKUMENTARER: På filmfestivalen CPH:DOX har en ny dokumentar om overgangsalderen, ´Menopause Mystery´, fået verdenspremiere. Instruktør Louise Unmack Kjeldsen formår at pakke et stort emne ned i en fortælling, der både bliver udforskende og personlig. 

DOKUMENTARER: Hjernen er tankevækkende. Derfor ønsker filmfestivalen CPH:DOX i år at sætte fokus på en af de mest komplekse strukturer i universet. Nordens største dokumentarfilmfestival åbner fra 11. marts.

TV: I ’Min sidste gave’ møder vi fire meget forskellige slags mennesker ramt af terminal sygdom. De får hjælp til at lave et særligt afskedsarrangement. Muligvis for selv at kunne vinge et par bokse af inden døden, men ofte mindst lige så meget for de pårørendes skyld.

BØGER: Driller maven? Så er der hjælp på vej i Rana Eizads glimrende bog ”Min dumme mave”, hvor hun har lavet en praktisk og empatisk guide til at leve med mavens udfordringer.

KULTUR-TEMPERATUR: Claus Richter anbefaler erindringsbogen ’Verden af i går’ af den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942). Den giver et stærkt historisk perspektiv på Europa, værdier og forandringer — og sætter vores egen tid i relief, mener Diabetesforeningens øverste leder.

TV: De færreste har lyst til at skrive testamente, men det kan være både dyrt, dumt og tragisk at lade være. Puk Elgård viser på fineste vis, at det er omsorg og kærlighed at tage stilling til døden, før den kommer.

BØGER: Sygeplejerske Ramadan Abdullah har alt for meget at sige i sin tilsyneladende uredigerede fortælling ´Faderskab uden filter´.

BØGER: Ændringer i sproget kan være et tidligt tegn på begyndende demens, og det kan efterspores længe før, at læger er i stand til at stille diagnosen. Det hævder nyt studie, der har analyseret forfatterskabet hos den britiske fantasyforfatter Terry Pratchett (1948-2015).