”Det er den første interimanalyse af studiet, så data er stadig tidlige, men resultaterne er meget lovende. Vi ser, at kombinationsbehandlingen nedsætter risikoen for tilbagefald med hele 28 procent sammenlignet med vores nuværende standardbehandling. Det er højsignifikant,” siger Niels Fristrup.
Ny kombination mindsker risikoen for tilbagefald markant ved nyrekræft
ASCO GU: Tillæg af HIF-2α-hæmmeren Welireg (belzutifan) til adjuverende Keytruda (pembrolizumab) efter nefrektomi reducerer risikoen for tilbagefald signifikant sammenlignet med pembrolizumab alene hos patienter med clearcelle renalcellecarcinom.
Det viser resultater fra det randomiserede dobbeltblindede fase III-studie LITESPARK-022, som blev præsenteret ved ASCO Genitourinary Cancers Symposium (abstract #LBA418).
”Det er den første interimanalyse af studiet, så data er stadig tidlige, men resultaterne er meget lovende. Vi ser, at kombinationsbehandlingen nedsætter risikoen for tilbagefald med hele 28 procent sammenlignet med vores nuværende standardbehandling. Det er højsignifikant,” siger Niels Fristrup, speciallæge med ansvaret for behandling af metastatisk nyrekræft på Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital.
Lange udsigter for danske patienter
Spørgsmålet er nu, om forlængelsen af den sygdomsfri overlevelse (DFS) er tilstrækkelig til en anbefaling i Medicinrådet, hvis den fortsat er signifikant i de endelige analyser.
Det var ikke nok, da Medicinrådet tog stilling til den nuværende standardbehandling med adjuverende pembrolizumab. Den blev i første omgang afvist af Medicinrådet med begrundelsen, at det ikke var dokumenteret, at behandlingen kunne forlænge patienternes liv.
Først et år senere, i september 2024, anbefalede Medicinrådet behandlingen, da KEYNOTE-564-studiet endelig kunne påvise en overlevelsesgevinst. På det tidspunkt var det over to og et halvt år siden, at Europakommissionen havde godkendt behandlingen.
”Det er lang tid at vente på overlevelsesdata, når behandlingen gives så tidligt i et patientforløb. I Danmark havde det den konsekvens, at vi kom meget senere i gang med adjuverende behandling end i landene omkring os,” siger Niels Fristrup.
I tilfældet med LITESPARK-studiet vil det formentlig tage endnu længere tid at påvise en overlevelsesgevinst, da kontrolgruppen i studiet får en potent behandling, hvorimod kontrolgruppen i KEYNOTE-564 fik placebo. Det vil igen sætte gang i diskussionen om endepunkter, mener Niels Fristrup. Han har selv en tydelig holdning:
”Jeg mener, vi skal have et opgør med, at lægemidler først anbefales, når der kan påvises en OS-gevinst. Jeg ser ingen grund til, at vi ikke skulle kunne vurdere adjuverende behandling på DFS-data, som langt overvejende er normal praksis i de lande, vi sammenligner os med.” siger Niels Fristrup.
Umodne OS-data
Studiet inkluderede patienter med clearcelle renalcellecarcinom i stadium M0 og intermediær-høj eller høj risiko for tilbagefald efter nefrektormi, eller stadium M1 uden tegn på sygdom efter kirurgi. Patienterne blev randomiseret 1:1 til ni doser pembrolizumab 400 mg intravenøst hver 6. uge i cirka ét år kombineret med enten peroralt belzutifan 120 mg dagligt eller placebo. Det primære endepunkt var DFS, mens samlet overlevelse og sikkerhed var sekundære endepunkter.
1.841 patienter blev randomiseret, 921 til kombinationsarmen og 920 til kontrolarmen. Ved første interimanalyse var den mediane opfølgning 28,4 måneder.
Kombinationen forbedrede DFS signifikant sammenlignet med pembrolizumab alene (HR 0,72; 95% CI 0,59-0,87; p=0,0003). Median DFS var ikke nået i nogen af armene. Den estimerede 24-måneders DFS-rate var 80,7 procent (95% CI 77,7-83,2) i kombinationsarmen mod 73,7 procent (95% CI 70,6-76,6) i kontrolarmen.
Data for samlet overlevelse var umodne med i alt 87 hændelser, dog med en tendens til fordel i kombinationsarmen, idet der var 38 dødsfald mod 49 i kontrolarmen, svarende til 29 procent af de planlagte hændelser. Der kunne ikke påvises en statistisk signifikant forskel i samlet overlevelse (HR 0,78; 95% CI 0,51-1,19; p=0,1220).
Håndterbar bivirkningsprofil
I LITESPARK-022 blev behandlingen fuldført som planlagt hos 70 procent i kombinationsarmen og 71 procent i kontrolarmen. Bivirkninger af grad 3 eller højere forekom hos 52,1 procent af patienterne i kombinationsarmen og 30,2 procent i kontrolarmen. De hyppigste grad ≥3 bivirkninger i kombinationsarmen var anæmi (12,1 procent versus 0,4 procent), forhøjet ALAT (6,4 procent versus 2,0 procent) og hypoxi (4,6 procent versus 0 procent). Forekomsten af grad 5 behandlingsrelaterede bivirkninger var ens i de to grupper (0,3 procent i begge arme), og der blev ikke observeret nye sikkerhedssignaler.
”Der er tale om kendte bivirkninger for belzutifan, som er til at håndtere i praksis. Vigtigt er det, at der ikke er forskel i grad 5-bivirkningerne,” siger Niels Fristrup.
