Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Svensk studie: PSA-screening reducerer antallet af prostatakræft-dødsfald

PSA-screening kan reducere antallet af mænd, der dør som følge af prostatakræft, med omkring 30 procent. Det viser svensk forskning baseret på data fra 20.000 mænd, der er blevet fulgt i over to årtier.

Hovedformålet med undersøgelsen har været at øge forståelsen for effekten af ​​screening samt give et bud på, hvordan et fremtidigt screeningsprogram for prostatakræft kan udformes.

Arbejdet i afhandlingen stammer fra en stor befolkningsbaseret undersøgelse, der blev startet i 1995 i Göteborg. Undersøgelsen er unik på flere måder og har for tiden den længste opfølgningstid for alle prostatakræft-screeningsundersøgelser i verden.

I alt var 20.000 svenske mænd mellem 50 og 64 år, da undersøgelsen startede. 10.000 blev udvalgt til en screeningsgruppe, der blev tilbudt PSA-test hvert andet år. Ved forhøjede PSA-værdier, blev der udtaget celleprøver. De øvrige 10.000 mænd blev ikke tilbudt PSA-test.

Efter 22 års opfølgning var cirka 300 mænd døde af prostatakræft. Risikoen var omkring 30 procent lavere for de mænd, der havde gennemgået screeningsprogrammet. Den største risiko for at dø af prostatakræft sås hos de mænd, der startede screening efter 60-årsalderen, dem, der blev diagnosticeret efter at have forladt undersøgelsen (efter cirka 70 årsalderen) og de mænd, der blev inviteret til screening, men ikke deltog.

Første screening har stor betydning

Desuden blev det undersøgt, hvordan det gik mændene, der deltog i screeningsprogrammet og forlod studiet uden, at der blev opdaget prostatakræft. Disse mænd blev fulgt ni år efter afslutningen af ​​screeningen, og der blev fundet i alt cirka 200 kræfttilfælde, hvoraf 21 mænd senere døde af sygdommen.

PSA-niveauet ved den første screeningsmulighed var af stor betydning for det fremtidige kræftresultat, viser resultaterne, som også peger på, at mænd med vanskeligheder med at tømme blæren havde en lavere risiko for prostatakræft i undersøgelsen sammenlignet med symptomfrie mænd.

For yderligere at reducere dødeligheden af prostatakræft, skal start- og stopalder for et muligt fremtidigt screeningsprogram optimeres, mener forskerne bag undersøgelsen. Det er desuden nødvendigt med strategier for at reducere antallet af mænd, der ikke deltager i screeningen. Mænd med godt helbred og med PSA-niveauer over et bestemt niveau (1,5 ng/ml) bør også tilbydes fortsatte kontroller efter 70 årsalderen, mener forskerne bag undersøgelsen.

PSA-screening ikke indført nogen steder

Resultaterne kommer efter, at Sveriges sundhedsstyrelse i 2018 har meldt ud, at sundhedsvæsenet ikke bør tilbyde screening med kun PSA-test. Årsagen er, at de negative konsekvenser, overdiagnose og overbehandling anses for at overveje fordelene ved PSA screening, mener styrelsen.

Man kan nemlig godt have en forhøjet mængde PSA i blodet uden at have prostatakræft. Hertil kommer, at prostatakræft typisk udvikler sig langsomt, så mange mænd når ikke at blive syge af prostatakræft, men dør af andre årsager. Da behandlingen har betydelige bivirkninger, er det væsentligt kun at behandle de mænd, der har brug for det, i stedet for alle mænd med forhøjet PSA

Organiseret screening for prostatakræft er ikke indført nogen steder i verden. I dag er der dog raske mænd, der vælger at få taget en blodprøve for at måle mængden af PSA i blodet. Mænd i familier, hvor der ses mange tilfælde af prostatakræft i ung alder (under 55 år), anbefales PSA-test fem-ti år tidligere, end familiemedlemmerne blev diagnosticeret med alvorlig prostatakræft.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift