Michael Borre: PROTEUS-studiet kan ændre praksis ved højrisiko prostatakræft

ASCO:  Perioperativ behandling med Erleada (apalutamid) plus ADT før og efter radikal prostatektomi forbedrer både patologisk komplet respons og metastasefri overlevelse hos patienter med nydiagnosticeret højrisiko prostatakræft.

Det viser den endelige analyse af det randomiserede dobbeltblindede fase III-studie PROTEUS, som blev præsenteret ved Plenary Session på ASCO 2026 (abstract #LBA1).

”Jeg tror, studiet kan blive praksisændrende, fordi det viser, at intensivering af den perioperative behandling ikke kun har effekt på det præparat, man opererer ud. Det har også effekt på metastasefri overlevelse,” siger Michael Borre, professor og overlæge på Urinvejskirurgisk Klinik, Aarhus Universitetshospital, samt formand for DAPROCA (Dansk ProstataCancer Gruppe).

Patienterne i studiet havde højrisiko lokaliseret eller lokalavanceret prostatakræft. Disse patienter får ofte tilbagefald af sygdommen og skal igennem yderligere behandlinger. En del bliver formentlig aldrig raske.

”Det er sandsynligt, at mange af de her patienter allerede har systemisk sygdom ved diagnosen. Det er i hvert fald hypotesen. Derfor er det bestemt interessant, at man ved at behandle hårdt både før og efter radikal prostatektomi kan forlænge tiden til metastatisk sygdom,” siger Michael Borre.

Onkologisk Tidsskrift: Er perspektivet, at flere patienter vil blive helbredt af behandlingen?

”Det er ikke påvist endnu, at man alene ved hjælp af systemisk endokrin terapi kan helbrede patienter – heller ikke i en tidlig fase. Men det handler om at holde patienterne i god stand og uden dissemineret sygdom så længe som muligt,” siger Michael Borre og fortsætter:

”Det kan godt vise sig at få betydning for overlevelsen. Det at udskyde tiden til metastaser er under alle omstændigheder et bedre endepunkt end i mange tidligere neoadjuverende studier, som har været begrænset til patologiske surrogat-endepunkter og ikke har dokumenteret en egentlig klinisk effekt eller fordel. Det er der vist her.”

Signifikant effekt over hele linjen

Baggrunden for PROTEUS-studiet er, at radikal prostatektomi kan være kurativ hos patienter med højrisiko lokaliseret eller lokalt avanceret prostatakræft, men at cirka halvdelen af patienterne får tilbagefald.

Studiet undersøgte, om tillæg af apalutamid til ADT før og efter operation kunne forbedre patologisk komplet respons/minimal restsygdom (pCR/MRD) og metastasefri overlevelse (MFS).

I alt blev 2.109 patienter randomiseret, 1.057 til apalutamid plus ADT og 1.052 til placebo plus ADT. Medianalderen var 66 år, median PSA var 14,8 ng/mL, og 95,8 procent havde Gleason score ≥8. Den mediane opfølgningstid var 61,7 måneder.

Begge primære endepunkter blev opfyldt.

• pCR/MRD-raten var 8,9 procent med apalutamid plus ADT mod 1,0 procent med placebo plus ADT, svarende til en odds ratio på 10,17 (95% CI: 5,27-19,64; p<0,0001).
• MFS vurderet ved BICR var også signifikant forbedret med apalutamid plus ADT (HR 0,80; 95% CI: 0,67-0,96; p=0,0169). Den femårige MFS-rate var 78,2 procent mod 73,5 procent, og median MFS var ikke nået.

Klar forbedring af eventfri overlevelse

De sekundære endepunkter var også signifikant forbedret med apalutamid plus ADT. Median eventfri overlevelse var 57,1 måneder med apalutamid plus ADT mod 38,4 måneder med placebo plus ADT (HR 0,71; 95% CI: 0,63-0,80; p<0,0001).

Median tid til første efterfølgende behandling var 74,2 måneder mod 41,5 måneder (HR 0,65; 95% CI: 0,57-0,73; p<0,0001).

Endepunktet tid til fjernmetastaser var ikke nået i nogen af armene, men var signifikant forbedret med apalutamid plus ADT (HR 0,68; 95% CI: 0,55-0,83; p=0,0002).

Det eksplorative endepunkt residual cancer burden/minimal restsygdom (RCB/MRD), defineret som ≤ypT2 og ≤0,25 cm³, blev nået af 30,6 procent af patienterne behandlet med apalutamid plus ADT mod 11,7 procent i placebo plus ADT-gruppen (OR 3,36; 95% CI: 2,67-4,23; nominelt p < 0,0001).

Bedre selektering med nye metoder

Der opstod grad 3/4 behandlingsrelaterede bivirkning hos 39,6 procent af patienterne i apalutamid plus ADT-armen og 31,0 procent i placebo plus ADT-armen. Henholdsvis 7,4 procent og 2,7 procent af patienterne afbrød behandlingen på grund af behandlingsrelaterede bivirkninger. 

Michael Borre påpeger, at den øgede effekt af behandlingen kommer med en øget toksicitet. Han mener dog stadig, at behandlingen har en plads i klinikken, især med de moderne diagnostiske metoder, lægerne har til rådighed i dag.

”Studiet er gennemført i en præ-PSMA-æra. Patienterne er stadieinddelt efter konventionel billeddiagnostik og lymfeknudedetektion, hvilken har en betydning. I dag ville nogle af patienterne formentlig være klassificeret som metastatiske på PSMA-PET og dermed blive selekteret fra. Derfor kunne resultaterne måske endda blive bedre med den stadieinddeling, vi bruger i dag,” siger Michael Borre.