Dansk studie kan bane vejen for mindre overdiagnostik af prostatakræft

Læge Susanne Hamborg Larsen vandt prisen for bedste poster ved Danske Kræftforskningsdage med et studie, som ifølge forskeren potentielt kan reducere unødig udredning og overdiagnostik af prostatakræft.

PSA-tests er meget udbredte i Danmark. Det estimeres, at 84 procent af danske mænd født mellem 1920 og 1970 får foretaget mindst én PSA-test i løbet af livet, og omkring hver femte mand over 70 år får målt PSA hvert år. Det viste et studie udgivet i BJU International i foråret. Den omfattende brug af PSA-tests er forbundet med risiko for overdiagnostik og uhensigtsmæssig brug af ressourcer, har urolog Andreas Røder udtalt til Onkologisk Tidsskrift.

Nu peger et nyt landsdækkende studie på, at resultatet af den første PSA-test kan bruges til at fastslå mændenes risiko for at udvikle klinisk signifikant prostatakræft.

Studiet viste, at 43 procent af mænd, der får målt PSA første gang, har en meget lav risiko for at udvikle klinisk signifikant prostatakræft.

”Vores resultater kan bruges til at vurdere, hvem man bør teste igen, og hvem man bør forsøge at afholde fra yderligere tests for at undgå unødig udredning og overdiagnostik,” siger Susanne Hamborg Larsen, læge og ph.d.-studerende på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Meget lav risiko hos stor gruppe

Studiet omfattede 378.276 danske mænd i alderen 40-80 år, som fik foretaget deres første PSA-test mellem 1998 og 2022. Medianalderen var 61 år, og 43 procent havde en første PSA-værdi på højst 1,00 ng/mL.

Forskerne beregnede den absolutte risiko for klinisk signifikant prostatakræft op til 15 år efter den første PSA-test. Klinisk signifikant sygdom blev defineret som Gleason-score over 6 eller Grade Group over 1.

Blandt mænd med en første PSA-værdi på 0-0,50 ng/mL lå 15-årsrisikoen mellem 0,24 og 0,50 procent afhængigt af alder. Ved PSA over 0,50 og op til 1,00 ng/mL varierede risikoen mellem 0,42 og 1,40 procent.

“En stor gruppe af mændene i vores studie – 43 procent – havde en meget lav PSA-værdi ved den første måling, og det var forbundet med en meget lav langtidsrisiko for klinisk signifikant prostatakræft på tværs af aldersgrupper,” siger Susanne Hamborg Larsen.

Særligt for ældre mænd må man overveje, om det giver mening at blive ved med at teste, hvis risikoen for at få en klinisk betydelig sygdom er så lav, mener lægen.

“Vi tænker, at det kan være nyttig viden, især for den praktiserende læge, når man skal overveje, om det giver mening at teste igen senere, eller om man i stedet skal sige til patienten, at risikoen er så lav, at der næppe er meget at vinde ved at gentage testen.”

Kan gøre samtalen lettere

Onkologisk Tidsskrift: Kan man ud fra jeres data sætte en grænseværdi for, hvornår man bør undgå yderligere tests?

”Det er svært at sætte en bestemt grænseværdi. Vi kan bare se, at særligt dem med en værdi på under 1 ng/mL har en meget lav risiko, men det vil selvfølgelig indgå i en samlet vurdering af patienten. Det afhænger også meget af patientens alder og af andre faktorer som komorbiditet og livssituation,” siger Susanne Hamborg Larsen.

Onkologisk Tidsskrift: Kan man som læge – med jeres data i hænderne – fortælle patienter med et lavt PSA-tal, at de ikke behøver frygte prostatakræft?

”Man kan ikke sige, at der slet ikke er nogen risiko. Vi ser jo stadig, at en meget lille andel af disse patienter udvikler klinisk signifikant prostatakræft. Men man kan fortælle patienten, at risikoen er meget lille, og at gentagne tests højst sandsynligt kun vil finde noget, der ingen betydning har for livskvaliteten eller livslængden,” siger Susanne Hamborg Larsen.

“Jeg tror, det kan gøre samtalen lidt lettere, når man har nogle konkrete tal, der kan fortælle noget om langtidsrisikoen. Som læge ville jeg selv synes, at det var rart at have i baghovedet, når man skal have snakken med patienten.”