Ny analyse af Truqap-studie styrker overlevelsessignal ved særlig prostatakræft

ESMO: I en ny analyse er Truqap (capivasertib) i tillæg til abirateron og kastrationsbehandling (ADT) endnu mere lovende end tidligere hos patienter med nydiagnosticeret metastatisk hormonsensitiv prostatakræft og PTEN-tab.

Det viser en opdateret analyse fra fase III-studiet CAPItello-281, som blev præsenteret på ESMO 2026 (abstract #LBA56).

Ved dataskæringen den 9. marts 2026 var den mediane samlede overlevelse (OS) 57,4 måneder med capivasertib plus abirateron mod 46,5 måneder med placebo plus abirateron. Begge grupper fik desuden kastrationsbehandling (ADT) og prednison eller prednisolon.

Hazard ratio for død var 0,82 (95% CI: 0,68-0,99). Det er dermed en forbedring i forhold til den primære analyse fra 2024, hvor hazard ratio for død var 0,90 (95% CI: 0,71-1,15). Opdateringen bygger på 421 dødsfald, svarende til en OS-datamodenhed på 41,6 procent mod tidligere 26,4 procent.

Ligesom ved tidligere analyser af studiet er OS-fordelen heller ikke her statistisk signifikant, men resultaterne peger i retning af en fordel med capivasertib som tillægsbehandling.

Målrettet patienter med dårlig prognose

CAPItello-281 omfattede 1.012 patienter med metastatisk hormonsensitiv prostatakræft, som havde fjernmetastaser allerede ved diagnosen og PTEN-deficiente tumorer. Patienterne blev randomiseret til capivasertib (n=507) eller placebo (n=505) som tillæg til abirateron, binyrebarkhormon og ADT.

PTEN-deficiens blev defineret som manglende specifik cytoplasmatisk PTEN-farvning i mindst 90 procent af de levedygtige kræftceller ved immunhistokemisk undersøgelse.

PTEN-tab kan aktivere PI3K/AKT-signalvejen og dermed give kræftcellerne en vækstmekanisme, som ikke blokeres direkte af androgenreceptorrettet behandling. Capivasertib hæmmer AKT, og kombinationen med abirateron skal derfor hæmme begge signalveje.

Vedvarende effekt på radiografisk progression

Studiet havde allerede ved den primære analyse nået sit primære endepunkt, radiografisk progressionsfri overlevelse (rPFS).

I den opdaterede analyse var median rPFS 35,5 måneder med capivasertib mod 26,0 måneder med placebo (HR 0,83; 95% CI: 0,70-0,99). Det svarer til en forskel på 9,5 måneder. Analysen var deskriptiv og ikke formelt hypotesetestet (nominal p=0,033).

Ved den primære analyse var median rPFS henholdsvis 33,2 og 25,7 måneder (HR 0,81; 95% CI: 0,66-0,98; p=0,034).

Eksplorative analyser viste numerisk stærkere OS-signaler ved strengere kriterier for PTEN-tab. Ved grænser fra mindst 95 procent til 100 procent PTEN-negative kræftceller lå HR for OS mellem 0,74 og 0,76. Analyserne var post hoc og kan ikke i sig selv fastlægge en ny tærskel for patientudvælgelse.

Kendt toksicitet består

Efter yderligere 17 måneders opfølgning var sikkerhedsprofilen ifølge forskerne konsistent med den primære opgørelse.

I den primære publikation var diarré, hyperglykæmi og udslæt blandt de hyppigste uønskede hændelser. Diarré blev registreret hos 51,9 procent med capivasertib mod 8,0 procent med placebo, hyperglykæmi hos 38,0 mod 12,9 procent og udslæt hos 35,4 mod 7,0 procent. Tallene omfatter alle sværhedsgrader.

Dansk standard omfatter også docetaxel

Abirateron og ADT indgår allerede i dansk behandling af metastatisk hormonsensitiv prostatakræft. Ved nydiagnosticeret højvolumensygdom er abirateron, docetaxel og ADT førstevalg i Medicinrådets gældende lægemiddelrekommandation til mindst 60 procent af de patienter, som starter behandling. Abirateron og ADT uden docetaxel er en mulighed for patienter, der ikke tåler kemoterapien.

CAPItello-281 afklarer derfor ikke, hvordan capivasertibkombinationen klarer sig over for den docetaxelholdige triplebehandling, som anvendes til danske højvolumenpatienter.

I USA godkendte FDA den 12. juni 2026 capivasertib sammen med abirateron og prednison til PTEN-deficient metastatisk hormonsensitiv prostatakræft.