Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Vedligeholdelses-Stivarga forbedrer PFS ved avancerede bløddelssarkomer

Vedligeholdelsesbehandling med Stivarga (regorafenib) forsinker sygdomsprogression hos patienter med ikke-adipocytiske bløddelssarkomer (STS) og udskyder opstart af yderligere systemisk behandling. Det viser fase II-studiet EREMISS.

Formålet med EREMISS-studiet, hvis resultater er publiceret i Annals of Oncology, var at undersøge, om vedligeholdelsesbehandling er relevant for patienter med avanceret STS, hvor behandlingsmålet oftest er at forsinke sygdomsprogression og opretholde livskvaliteten.

Stivarga er en oral multikinasehæmmer, hvis aktivitet er blevet påvist i flere studier i forskellige sarkomundertyper. Baseret på disse data ville EREMISS-forskerne undersøge fordelene ved vedligeholdelsesbehandling med Stivarga hos patienter med ikke-progresserende avanceret ikke-adipocytisk STS efter førstelinjebehandling med doxorubicin-baseret kemoterapi.

Stivarga blev tilbudt patienter med stabil sygdom eller delvis respons efter seks cyklusser af doxorubicin-baseret kemoterapi som førstelinjebehandling for fremskreden sygdom. Det primære endepunkt var PFS, baseret på følgende antagelser: PFS ved placebo = fire måneder, forventet PFS ved Stivarga = syv måneder, hazard ratio (HR) 0,57.

Studiepopulationen bestod af 126 patienter (55 procent kvinder), der blev indskrevet på 17 centre i perioden maj 2019 til november 2022. Patienternes medianalder var 58 år (interval, 18-85), og den mest almindelige histologiske subtype var leiomyosarkom (59 procent).

Det primære mål kunne vurderes hos 122 patienter (109 hændelser), hvor median PFS var 3,5 måneder i placeboarmen versus 5,6 måneder i Stivarga-armen (HR 0,53; 95 procent konfidensinterval [CI] 0,36-0,78; p = 0,001). Median OS var 20,5 måneder versus 27,6 måneder (HR 0,78; 95 procent CI 0,50-1,22; p = 0,28). 

Stivarga-behandling forårsagede bivirkninger, hvis art og hyppighed var i overensstemmelse med den velkendte sikkerhedsprofil. Andelen af ​​patienter med grad ≥ 3 bivirkninger var 4,8 procent i placeboarmen og 56,3 procent i Stivarga-armen. De mest almindelige grad ≥ 3 kliniske bivirkninger i Stivarga-armen var asteni (ni procent), arteriel hypertension (otte procent) og udslæt (otte procent). 

Forfatterne kommenterer, at undergruppeanalysen i studiet ikke identificerede nogen forskel mellem leiomyosarkom, udifferentieret pleomorf sarkom og andre, men stikprøvestørrelserne var begrænsede, og andre sarkomer omfattede 14 forskellige enheder.

Kultur

KULTUR: I partnerskabet hArts går store midtjyske institutioner som Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og VIA University College sammen om at øge brugen af kulturelle indsatser i sundhedsvæsenet.

KULTUR-KASSEN: Efteråret kalder på et gensyn med Gilmore Girls, mener mange influencere på sociale medier. Efter at have genset første sæson af serien fra 00’erne må jeg give dem ret.

KULTUR-TEMPERATUR: Rigshospitalets vicedirektør og Medicinrådets næstforperson, Jannick Brennum, finder glæde ved den leg og frihed, der findes inden for jazzmusik, og den bliver ved med at inspirere ham.

KULTUR: I Aarhus Kommune får plejehjemmene besøg af flyvende oplevelsesmedarbejdere. De er ansat til at skabe et varmt, nærværende og kærligt rum, hvor de ældre føler sig set og mødt.

KULTUR-TEMPERATUR: Dressur er en kunstart i sig selv, hvor menneske og hest nærmest smelter sammen i én bevægelse. Det er harmoni på allerhøjeste plan, mener praksissygeplejerske Pia Pinstrup (Kons.), der også er udvalgsformand for den nære sundhed i Region Nordjylland.

PODCAST: Dansk Center for Hjernerystelse står bag en podcast-serie om hjernerystelser, der er et overflødighedshorn af personlige fortællinger og faglig viden. Men nogle gange kommer den lidt for bredt omkring.

KULTUR-KASSEN: Jeg har netop vendt sidste side i Lea Korsgaards lille mesterværk ”Inden året er omme.” På en hæsblæsende sommerfuglejagt i den danske sommer følger vi journalist og Zetlands stifter Lea Korsgaards mission fra gryende ide om at se alle danske sommerfuglearter på et år til den dag, hvor hun har kortlagt, fundet og affotograferet dem alle.

BØGER: De aarhusianske læger på Afdeling for Blodsygdomme er blevet bedre læger af at læse og diskutere skønlitterære tekster, siger uddannelsesansvarlig overlæge Trine Silkjær. Region Midtjylland har nu afsat to millioner kroner til et projekt, der skal integrere skønlitteratur på fire hospitalsafdelinger. Formålet er blandt andet at styrke lægernes trivsel og kollegiale fællesskab.

BØGER: Danske mandlige sygeplejersker fortæller deres historie i grundigt og sobert værk. Bogen er samvittighedsfuld i sin omgang med stoffet, men den lidet medrivende formidlingsform gør, at den nok primært vil blive læst af en inderkreds. Det er ærgerligt, når der stadig i dag kun er omkring fem procent mænd inden for sygeplejen.

KULTUR-KASSEN: Stine Askovs ’Varme hænder’ er pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med omsorgssektoren.