Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"I EU har man et mål om, at 65 procent skal deltage i screeningen, og det bør man også stræbe efter i Danmark,” mener professor Mef Nilbert

Professor: Vi har sat målet for deltagelse i tarmkræftscreening for lavt

Et internationalt forskerhold har sammenlignet data fra de europæiske tarmkræftscreeningsprogrammer. Danmark klarer sig godt, men der er plads til forbedring, mener professor Mef Nilbert.

Der går mange år, før man til fulde kan dokumentere effekten af screeningsprogrammerne, men et internationalt forskerhold med dansk deltagelse har på baggrund af tidlige data analyseret og sammenlignet screeningsprogrammerne for tarmkræft i ni europæiske lande. De finder blandt andet, at der er store forskelle på deltagelsesfrekvensen. I Danmark var deltagelsesfrekvensens således 62,6 procent i de første tre år efter indførelsen af screeningsprogrammet, kun overgået af Holland, som havde en deltagelsesfrekvens på over 70 procent i 2014 og 2015. Til sammenligning var deltagelsesfrekvensen kun omkring 40 procent i Irland i årene 2012-2015.

”Da man indførte tarmkræftscreeningen i Danmark, havde man et mål om en deltagelsesfrekvens på 45 procent, så det er bestemt godkendt at nå op på over 60 procent. Men det viser også, at målet om 45 procent nok ikke var så ambitiøst. I EU har man et mål om, at 65 procent skal deltage i screeningen, og det bør man også stræbe efter i Danmark,” mener professor Mef Nilbert fra Lund Universitet, som er medforfatter til studiet.

”Det er ikke en kritik, for 60 procent er en rigtig flot frekvens, især når vi sammenligner med andre europæiske lande, og nu gælder det om at fastholde frekvensen og gerne øge den. Det er en udfordring, fordi det er sværere at få folk til at deltage anden, tredje og fjerde gang. Det kan især være svært at fastholde mændene, og det er synd, for risikoen for tarmkræft er lidt højere hos mændene end hos kvinderne. Derfor kan det være relevant med en ny informationskampagne for at fastholde deltagelsen.”

Siden EU’s ministerråd i 2003 anbefalede medlemslandene at indføre screening for tarmkræft, har de fleste lande efterhånden helt eller delvist implementeret screening, dog med visse variationer. I Danmark har man som bekendt tilbudt screening til 50-74-årige siden 2014, mens man i f.eks. Irland og Sverige kun tilbyder screening fra 60 år.

Plads til forbedring

Foruden deltagelsesfrekvensen har forskerne undersøgt, hvor stor en andel af tarmkræfttilfældene der opdages gennem screeningsprogrammerne. Også her klarer Danmark sig godt.

Fra 2014 til 2018 blev omtrent 30 procent af de danske kræfttilfælde opdaget i forbindelse med screening. De højeste andele (40-60 procent) var i Slovenien og Baskerlandet i Spanien i de år, hvor de FIT-baserede screeningsprogrammer var fuldt udrullet, og deltagelsesraterne var over 50 procent. Også i Holland blev en stor andel af kræfttilfældene opdaget gennem screening i 2015, hvor deltagelsesfrekvensen var højere en 70 procent, selvom screeningsprogrammet endnu ikke var fuldt udrullet til alle aldersgrupper. I alle andre lande og regioner var andelen under 30 procent.

”I gennemsnit bliver omkring hvert tredje tarmkræfttilfælde i Danmark opdaget ved hjælp af screeningsprogrammet. Det er flot, men man regner med, at det er realistisk at nå op på 50 procent. For at nå derop, skal Danmark som minimum fastholde deltagelsesfrekvensen og gerne øge den,” siger Mef Nilbert.

Færre alvorlige tilfælde

Formålet med at indføre tarmkræftscreening var som bekendt at reducere dødeligheden ved hjælp af tidlig opsporing, og det har formentlig haft den ønskede effekt. Undersøgelsen viser i hvert fald, at der er tydelig forskel på stadiefordelingen afhængig af, om sygdommen opdages i forbindelse med screeningsprogrammet eller på anden vis. Det ses blandt andet ved, at andelen af stadie IV-tilfælde er markant lavere, når sygdommen påvises efter screening, mens andelen af stadie I-tilfælde er tilsvarende højere.

Det viser sig dog også, at man med screeningsprogrammet finder flest tumorer i den distale kolon og færrest i den proksimale kolon og rektum.

”Det kan der være flere forklaringer på, men det kan blandt andet handle om, at tumorer der opstår i proksimale kolon har en tendens til at være fladere og sværere at se. Kvaliteten af undersøgelserne er helt afgørende, så det er vigtigt, at de udføres af erfarne koloskopører,” siger Mef Nilbert.

Det kan virke overraskende, at der påvises en lav andel endetarmstumorer i forbindelse med screeningsprogrammet, eftersom FIT er mest følsom over for endetarmskræft. Men det kan ifølge forskerne skyldes, at blødning fra endetarmskræft bliver hurtigere synlig med det blotte øje og derfor oftere opdages af patienten selv.

Forskerne konkluderer på baggrund af de foreløbige data, at ”resultaterne kan tilskynde europæiske lande til at videreudvikle tarmkræftscreeningsprogrammerne og motivere lande, som endnu ikke har indført screening, til at gøre det. Vores undersøgelse viser også, at der er et stort behov og mulighed for at forbedre den tidlige opsporing af kræft i alle dele af tarmen og særligt i den proksimale tyktarm og endetarmen.”

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.