Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Mansoor Raza Mirza er tiltrådt som Chief Medical Officer i biotekselskabet Acrivon Therapeutics, der arbejder med præcisionsmedicin.

Mansoor Raza Mirza får topstilling i industrien

Den internationalt anerkendte kræftlæge Mansoor Raza Mirza, 64, tiltrådte den 9. april som ny Chief Medical Officer i biotekselskabet Acrivon Therapeutics, der arbejder med præcisionsmedicin med forskningsaktiviteter i både Boston i USA, Lund i Sverige og i København.

Mansoor Raza Mirza fortsætter delvist i sin nuværende stilling som lægefaglig direktør af forskningsenheden NSGO-CTU indtil 5. september, hvor rollen overtages helt af Kristine Madsen.

Virksomheden Acrivon, hvor Mansoor Raza Mirza er ny CMO, udvikler kræftbehandlinger, som er målrettet de patienter, der har størst sandsynlighed for at få gavn af dem. I stedet for at fokusere på genetiske mutationer analyserer selskabets teknologi, hvordan kræftcellerne fungerer i praksis – især hvilke signalveje og proteiner, der driver væksten. Den tilgang kaldes proteomik og bruges til at finde frem til det helt rigtige match mellem behandling og patient.

"Jeg er meget imponeret over den lovende kliniske effekt, der er set med ACR-368, den hurtige fremdrift med ACR-2316 og de unikke muligheder, som AP3-platformen giver for at fremme innovation og programmer hos Acrivon," siger Mansoor Raza Mirza i selskabets pressemeddelelse.

ACR-368 er selskabets mest fremskredne lægemiddelkandidat. Det bliver netop nu testet i patienter med fremskreden livmoderkræft, som har haft sygdomsforværring trods tidligere behandling. Det andet stof, ACR-2316, bliver testet i patienter med solide tumorer og har allerede vist effektivitet i tidlige forsøg.

"De data, der indtil nu er genereret for ACR-368 hos patienter, som alle har haft sygdomsprogression efter tidligere behandling med anti-PD-1 og platinbaseret kemoterapi, er meget opmuntrende. Efter at have stået i spidsen for mange vellykkede forsøg og godkendelsesprocesser, er jeg overbevist om, at dette stof har potentiale til at blive en vigtig ny behandling til fremskreden livmoderkræft," siger Mansoor Raza Mirza i pressemeddelelsen.

"Jeg er lige så begejstret for ACR-2316, et meget overbevisende og unikt stof, som allerede har vist klinisk aktivitet i dosisoptrapningsfasen og har haft bemærkelsesværdigt hurtig fremgang i de kliniske forsøg."

"At få mulighed for at arbejde sammen med Peter og teamet er en fantastisk mulighed, da jeg har viet min karriere til den kliniske udvikling af nye midler mod kræft."

Den Peter, Mirza henviser til, er Peter Blume-Jensen, stifter, administrerende direktør og præsident for Acrivon Therapeutics. Han er dansk læge med ph.d. i kræftforskning og har i mange år arbejdet i ledende stillinger i den internationale biotekindustri. Han er også ophavsmand til Acrivons teknologi, AP3-platformen, og metoden OncoSignature, som bruges til at udvælge patienter, der har størst sandsynlighed for at få gavn af en given behandling.

Udover ACR-368 og ACR-2316 arbejder selskabet også med et tredje, endnu ikke offentliggjort forskningsprogram.

Mansoor Raza Mirza er specialist i medicinsk og strålebaseret behandling af kræft og har i flere årtier arbejdet med udvikling af nye behandlinger til kvinder med underlivskræft. Han har været hovedforsker på en række store internationale studier, blandt andet det første globale fase III-forsøg med PARP-hæmmere til æggestokkræft og det studie, der førte til en ny førstelinjebehandling af livmoderkræft med kemoterapi og immunterapi. Han har gennem 13 år været lægefaglige leder af Nordic Society of Gynaecological Oncology – Clinical Trial Unit (NSGO-CTU). Stillingen overtages nu af Kristine Madsen. 

Han har fået sin grunduddannelse i Pakistan, er uddannet læge fra Moskva og blev senere speciallæge i klinisk onkologi i Danmark. Han har udgivet over 200 videnskabelige artikler, heraf syv i New England Journal of Medicine, hvoraf han er førsteforfatter på fire. Han har været med til at skrive europæiske retningslinjer for behandling af livmoder- og vulvakræft og har haft en række ledende roller i internationale forskningsnetværk og selskaber. Han skal være præsident for den europæiske kræftkongres ESGO i 2026.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.