Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Forening om æggestokkræft-afgørelse: Uforståelig forskelsbehandling af patienterne

”En sorgens dag”. Sådan beskriver formand for patientforeningen KIU (Kræft I Underlivet), Birthe Lemley, onsdag den 30. januar, hvor Medicinrådet besluttede, at PARP-hæmmeren Zejula (niraparib) kun skal godkendes til vedligeholdelsesbehandling for æggestokkræftpatienter med BRCA-mutation og ikke til dem uden BRCA-mutation.

”I aftes fik jeg den nedslående meddelelse, at Zejula, som i forvejen har været længe undervejs, da man ikke kunne finde en fagudvalgsformand, nu kun bliver godkendt til patienter med high grade seriøs æggestokkræft med BRCA-mutation, hvor der i forvejen er et lægemiddel til vedligeholdelsesbehandling, nemlig Lynparza (olaparib), men ikke til dem med nøjagtig samme sygdom, som ikke har mutation i BRCA-generne” siger Birthe Lemley og fortsætter:

”Vi har nu en patientgruppe i Danmark med nøjagtig den samme sygdom, hvor cirka 70 procent af patienterne ikke må få et lægemiddel med evidens for virkning, hvorimod de resterende 30 procent godt må få lægemidlet, fordi de har en BRCA-mutation. Det er forskelsbehandling og helt uforståeligt for patienterne.”

Birthe Lemley sidder selv i Medicinrådets fagudvalg for æggestokkræft og har derfor været involveret i arbejdsprocessen med at vurdere Zejula.

Hun har skrevet et brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) med håbet om, at Medicinrådets beslutning vedrørende Zejula omgøres:

”Jeg skriver i håb om, at denne for patienterne helt umulige afgørelse kan tages op igen. Kan det virkelig være rigtigt, at Danmark er blevet så fattigt, at vi ikke længere har råd til at give patienterne livsforlængende behandling?” skriver hun.

Forskelligt sammenligningsgrundlag

Medicinrådets begrundelse for at anbefale Zejula til de BRCA-muterede patienter, er, at rådet finder, at der er et rimeligt forhold mellem lægemidlets kliniske merværdi og omkostningerne ved behandling med Zejula sammenlignet med Lynparza, som er dansk standardbehandling.

Begrundelsen for ikke at anbefale Zejula til patienter uden BRCA-mutation, er derimod, at rådet vurderer, at der ikke er et rimeligt forhold mellem lægemidlets kliniske merværdi og omkostningerne ved behandling med Zejula sammenlignet med placebo (uvirksomme kalktabletter).

”Amgros har sammenlignet priserne og fundet frem til, at det kun er lidt dyrere at give Zejula end Lynparza. Derfor er lægemidlet blevet godkendt til de BRCA-muterede. Der var nemlig et lægemiddel at sammenligne med. Til den anden patientgruppe – dem uden BRCA-mutation – har man sammenlignet med placebo, og så er det klart, at Zejula bliver en dyr løsning,” siger Birthe Lemley og fortsætter:

”Så er det da helt sikkert billigere at lade patienterne dø lidt før. Ny medicin vil jo altid være dyrere end placebo, hvis man ser bort fra gevinsten ved, at kvinden muligvis kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Denne form for logik vil betyde, at vi slet ikke kan indføre ny medicin, hvis der ikke er anden medicin at sammenligne med.”

Medicinrådet har tidligere vurderet, at Zejula giver en lille klinisk merværdi sammenlignet med placebo for patienter uden BRCA-mutation.

Birthe Lemley påpeger, at både Zejula og Lynparza givet som vedligeholdelsesbehandling forlænger progressionsfri overlevelse (PFS), samt at hvis PFS bliver forlænget, er der større sandsynlighed for, at kemoterapi med carboplatin virker igen.

Problemer med fagudvalget består

Beslutningen om, hvorvidt Zejula skulle indføres som standardbehandling i Danmark, har taget Medicinrådet over et år og har været præget af store vanskeligheder med at få samlet et fagudvalg for æggestokkræft. Et problem, der stadig ikke er løst, hvilket Birthe Lemley også gør sundhedsministeren opmærksom på i sit brev:

”Det er stærkt kritisabelt, at fagudvalget aldrig har været og heller ikke ser ud til at blive fuldtalligt, selvom vi nu er gået i gang med behandling af endnu et lægemiddel. Der har hele vejen igennem manglet fire repræsentanter for regionerne. Der er kun én repræsentant fra regionerne i Medicinrådet, nemlig fra Region Midtjylland.”

Kræft i æggestokkene (herunder kræft i æggelederne og primær kræft i bughinden) er den fjerdehyppigste kræftdødsårsag hos kvinder i Danmark. Der diagnosticeres omkring 550 nye tilfælde per år, og omkring 4.600 kvinder lever med diagnosen.

Zejula er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, til patienter både med og uden BRCA1/2-mutation og med platinsensitiv, recidiverende HGSC i æggestokkene, æggelederne eller primær kræft i bughinden og respons på platinbaseret kemoterapi.

Medicinrådets fagudvalg for æggestokkræft vurderer, at der i Danmark er omkring 250 patienter per år, der vil være kandidater til behandling med Zejula. Heraf vil omkring 30 procent bære en BRCA1/2-mutation.

Om anbefalingen 

Medicinrådet anbefaler niraparib (Zejula) som mulig standardbehandling til patienter med BRCA1/2-mutation og med platinsensitiv, recidiverende HGSC i æggestokkene, æggelederne eller primær kræft i bughinden og respons på platinbaseret kemoterapi.

Medicinrådet anbefaler ikke niraparib (Zejula) som mulig standardbehandling til patienter uden BRCA1/2-mutation og med platinsensitiv, recidiverende HGSC i æggestokkene, æggelederne eller primær kræft i bughinden og respons på platinbaseret kemoterapi.  

Kilde: Medicinrådet

Kultur