Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Kræftens Bekæmpelse: Brug for mere viden før man screener ældre for livmoderhalskræft

Selvom ny dansk forskning viser, at kvinder over 64 år har højere risiko for at dø af livmoderhalskræft end hidtil antaget, ønsker Kræftens Bekæmpelse mere evidens for at anbefale, at man udvider screeningsprogrammet for livmoderhalskræft til kvinder over 64 år.

Det fortæller projektchef i Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling overlæge, Janne Villemoes Bigaard.

”Vi er ikke negative, men vi synes, at man skal være helt sikker på, at det er en god ide, før man begynder at ændre på noget. Det er ikke uproblematisk at undersøge ældre kvinder, så derfor vil vi gerne vide noget mere. Vi vil gerne udvide intervallet for screening, hvis det giver mening, men fordelene skal være større end ulemperne,” siger Janne Villemoes Bigaard.

Det er svært at undersøge ældre kvinder for celleforandringer på livmoderhalsen, fordi den såkaldte transformationszone, som er her, hvor forstadier til kræft og kræft opstår, efter overgangsalderen begynder at trække sig op i livmoderhalsen og længere op mod livmoderen. Det betyder, at celleskrabet bliver mere upræcist, når kvinder bliver ældre.

En test for humant pappiloma virus (HPV), som kan forårsage livmoderkræft, har den fordel, at den samler celler op, som også er i skeden. Dermed er det en mere følsom test end celleskrab. Med en HPV-test vil der imidlertid være flere, der bliver testet positivt end med celleskrab, hvilket vil betyde, at flere kvinder skal have fortaget en udredning med biopsier og måske et keglesnit, som kan være forbundet med både bekymringer og fysisk ubehag.

Janne Villemoes Bigaard stiller spørgsmålstegn ved, om det giver mening at finde forstadier til kræft hos kvinder, der er højt oppe i alderen.

”Det er klart, at det giver mening at finde kræft, men spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt, at man skal igennem et indgreb, hvis man f.eks. er 80 år og har celleforandringer. Der er altid bekymring forbundet med at få en positiv test, selvom det ikke er ensbetydende med, at man er syg. Man må spørge, hvad man vinder på den lange bane,” siger hun.

Mangler vigtige resultater

Janne Villemoes Bigaard peger blandt andet på, at der mangler viden om, hvad det betyder at få lavet en HPV-test, inden man udgår af screeningsprogrammet. Der er heller ikke kommet resultater på det engangstilbud om HPV-test, som kvinder født før 1948 fik tilbudt for to år siden.

Sidste år blev der nedsat en styregruppe, som skal sammenfatte nye resultater på området og ud fra det se på, hvordan screeningsprogrammet for livmoderhalskræft skal ændres i forhold til de nye forskningsresultater. Som det første er styregruppen i gang med at finde ud af, om HPV-testen skal bruges til kvinder helt ned til 30 år, så dem mellem 30 og 60 fremover skal screenes med HPV-test frem for celleskrab. Flere studier tyder nemlig på, at man med HPV-test finder flere celleforandringer og kræfttilfælde end med celleskrab.

”Hvis HPV-testen er en god løsning, kan det være, at det giver god mening at udvide programmet med fem år, for vi bliver jo ældre. Men der mangler nogle vigtige resultater, før vi kan træffe den beslutning,” siger Janne Villemoes Bisgaard.

Hun mener desuden, at et fokuspunkt i diskussionen om screening for livmoderhalskræft bør være, at 25 procent af kvinder i Danmark slet ikke deltager i screeningsprogrammet for livmoderhalskræft.

”Dem hjælper man ikke ved at udvide aldersintervallet, selvom det måske er hos dem, at risikoen er allerstørst. Cirka halvdelen af alle kræfttilfælde i livmoderhalsen i Danmark opstår hos kvinder, der ikke har fulgt screeningprogrammet regelmæssigt. Så her vil der være rigtig meget at hente,” siger Janne Villemoes Bisgaard.

En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse fra 2015 viser, at der er flere årsager til ikke at blive screenet for livmoderhalskræft. Det skyldes blandt andet manglende tid i en travl hverdag, ubehag ved tanken om den gynækologiske undersøgelse og opfattelsen af, at screening ikke er relevant.

EVALUERING AF PATIENTANSVARLIG LÆGE

Vigtigste erfaring: Vi må forventningsafstemme

Det er vigtigt at afstemme forventninger med patienterne, når de får tildelt en patientansvarlig læge (PAL). Det er en af de vigtigste erfaringer, som nogle af landets onkologiske afdelinger har gjort sig cirka to år inde i implementeringen af PAL.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift