Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Parp-hæmmerne giver nu patienter med æggestokkræft op til seks år uden tilbagefald

Studier med de såkaldte parp-hæmmere viser så lovende resultater, at overlæge Mansoor Mirza, Rigshospitalet på det seneste er blevet bekræftet i tidligere spådomme om, at æggestokkræft kan blive en kronisk sygdom. Senest har han og andre onkologer kunnet registrere patienter uden tilbagefald på helt op til seks år.

Parp-hæmmerne har så god effekt som vedligeholdelsesbehandling, at sygdommen på sigt kan blive kronisk og ikke en sygdom, man dør af, mener han. I Danmark står 70 procent af patienterne dog fortsat uden mulighed for at modtage den effektive behandling, og kan derfor ikke på samme måde glæde sig over udviklingen.

550 danske kvinder får hvert år konstateret æggestokkræft. Kun lidt flere end en tredjedel af dem er i live efter fem år. 

De nye positive udsigter for disse kvinder med æggestokkræft kommer dog kun et mindretal til gode, og det bebrejder Mansoor Mirza Medicinrådet.

Der har hidtil ikke været mange opmuntrende budskaber at overbringe til patienter med æggestokkræft, fordi sygdommen ofte bliver opdaget sent i forløbet – som oftest i stadie III eller IV. Kun omkring 20 procent af kvinderne lever derfor efter fem år.

Men der er de seneste år sket bemærkelsesværdige fremskridt inden for behandlingen med de såkaldte Parp-hæmmere. De kan potentielt revolutionere måden, hvorpå man behandler kvinder med kræft i æggestokkene – og endda føre til, at sygdommen på sigt bliver kronisk.

Ikke nødvendigvis en sygdom, man dør af

I hvert fald gælder det for en del af patienterne, mener overlæge ved Rigshospitalet, Mansoor Mirza. 
”Vi kan hos de kvinder som er BRCA-muterede og som bliver behandlet med parp-hæmmere som vedligholdelsesbehandling, se, at det kun er omkring halvdelen af dem, der får et tilbagefald i sygdommen inden for 3,5 år - og vi har nu patienter uden tilbagefald helt op til fire-fem og seks år. Der er foretaget flere store studier, og alle viser de lignende resultater. Det giver mig anledning til at tro, at vi nu og i fremtiden vil være i stand til at kurere nogle af kvinderne, således, at æggestokkræft bliver en kronisk sygdom, som man kan leve mange år med – og altså ikke nødvendigvis en sygdom, som man dør af.”

Det gode budskab gælder dog indtil videre kun for omkring 30 procent af patienterne – nemlig de, som testes BRCA-positive. 70 procent af patienterne står fortsat uden mulighed for at modtage den effektive behandling, og kan derfor ikke på samme måde glæde sig over udviklingen. De kan nemlig ikke komme i betragtning til at modtage parp-hæmmere, fordi de ikke har en BRCA-mutation. Der er dog ganske god evidens for, at de 70 procent af kvinderne uden BRCA-mutation også kan få forlænget tiden mellem tilbagefald og at kemoterapi også vil virke på denne gruppe igen – om end tallene er knapt så gode som for '70-procent gruppen'. Det har Medicinrådet og Amgros (regionernes lægemiddelorganisation) dog ikke villet anerkende, siger Mansoor Mirza
”Medicinrådet og Amgros vurderer, at behandlingen er for dyr til denne patientgruppe, da der ikke er en sammenlignelig behandling. Man sammenligner med placebo – men alt er jo dyrere end placebo. Det er muligt, at der er et økonomisk incitament for ikke at behandle denne gruppe. Men der er intet som helst fagligt belæg for ikke at give 70-procents gruppen den samme behandling som 30-procents gruppen. De har ifølge flere studier 55 procent chance for effekt og 1/3 af dem vil have en langtidseffekt.”


Urimeligt for patienterne
Mansoor Mirza understreger, at han er frustreret over Medicinrådets afgørelse:
”Jeg finder det ærligt talt patetisk, at et land som Danmark ikke kan tilbyde alvorligt syge patienter en behandling, som har så god dokumenteret effekt. Flere lande i Europa og USA har for længst godkendt behandlingen til både kvinder med og uden BRCA-mutation. Men det er altså ikke tilfældet i Danmark og det til trods for, at vi i Danmark faktisk står bag nogle af de store studier, som viser den gode effekt. Det er ganske urimeligt for patienterne og særdeles frustrerende for os, der står bag studierne.” Mansoor Mirza tilføjer, at han mener, at Medicinrådet mangler klare retningslinjer for ”cost-benefit ratio” lig dem, man har i andre lande – for eksempel i England (NICE):
”Det er som om, at man i Medicinrådet ikke har fastlagt et bestemt ’cut-off’ af kvalitets-justeret levetid.”

 

 Fakta om kræft i æggestokkene og parp-hæmmere

  • Kræft i æggestokkene (herunder kræft i æggelederne og primær kræft i bughinden) er den fjerdehyppigste kræftdødsårsag hos kvinder i Danmark. Der diagnosticeres omkring 550 nye tilfælde per år, og omkring 4.600 kvinder lever med diagnosen. Kun lidt flere end en tredjedel af dem er i live efter fem år.
  • På verdensplan får 000 kvinder årligt konstateret æggestokkræft og 152.000 dør af sygdommen.
  • Hvis man har æggestokkræft med tilbagefald og har fejl (mutation) i et af de to gener BRCA1 eller BRCA2 og tidligere har opnået effekt af kemoterapimed platin i seks måneder eller derover, har man i Danmark siden 2014 kunnet få vedligeholdelsesbehandling med Lynparza og fra 30. januar 2019 også med Zejula.
  • Parp-hæmmerne virker ved at hindre kræftcellernes evne til at reparere skader på deres DNA, og denne behandling er æggestok-kræftceller særligt følsomme for. Netop fordi Parp-proteinet spiller en rolle i mange af cellernes helt centrale funktioner er der håb om at behandling med Parp-hæmmere også kan udvides til andre kræftformer blandt andet prostatakræft, brystkræft og livmoderkræft.

Biomarkører og screening stod højt på WCLC-dagsordenen

WCLC: Screening for lungekræft med CT-scanninger, koblet med forskellige biomarkører, har været et gennemgående tema på årets WCLC. Under et presidential symposium tirsdag med de ifølge arrangørerne mest spændende undersøgelser, fokuserede tre ud af syv studier på screening for lungekræft.

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift