Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Blærekræft: PRO-data skal sikre at patienter gennemfører behandling

Gry Assam Taarnhøj

Omend PRO er på mange onkologers læber for tiden, mangler der fortsat viden om, hvordan PRO influerer på prognosen for et væld af kræftformer. Det gælder bl.a. for patienter med fremskreden blærekræft. Det har læge Gry Assam Taarnhøj sat sig for at undersøge i sit Ph.D-studie.

"Der er hidtil ikke lavet PRO-studier på blærekræftpatienter. Den patientgruppe, jeg ser på, har ikke en god prognose. De bliver hyppigt indlagt, og mange patienter gennemfører ikke de planlagte behandlingsserier. Det er derfor yderst relevant at afsøge, om selvrapportering kan være et redskab til at bedre deres prognose og deres livskvalitet," siger hun.

Patientinvolvering og patientrapporterede data (PRO) har de seneste år været det nye dyr i åbenbaringen på kræftområdet. PRO fik for alvor manifesteret sin relevans, da professor Ethan Basch fra University of North Caroline tilbage i juni 2017 fremlagde data på den amerikanske kræftkongres ASCO, der viste, at brugen af PRO forlængede overlevelsen for kræftpatienter med solide tumorer i behandling med kemoterapi med fem måneder.

Foruden Baschs studie har en del andre studier nu bekræftet, at PRO bl.a. forbedrer den samlede overlevelse, højner patienttilfredsheden og mindsker risikoen for, at klinikere overser vigtige symptomer på f.eks. recidiv. Som noget af det nyeste har en fransk forskningsgruppe vist, at patienter med fremskreden lungekræft opnår en OS-gevinst på syv måneder ved løbende at indrapportere data om de symptomer, de oplever.

Patienterne i Gry Assam Taarnhøj behandles med kemoterapi eller immunterapi i enten neoadjuverende eller metastatisk setting og følges i studiet over en periode på maksimalt 18 uger. For de patienter, der får neoadjuverende behandling, gælder det, at kun omkring halvdelen gennemfører de fire behandlingsserier. Patienterne falder typisk fra grundet behandlingsrelaterede bivirkninger. Hos gruppen af patienter med metastatisk sygdom er årsagerne til ophør af behandling dog oftest progression og i mindre grad behandlingsrelateret.

Rettidig omhu

Ph.D.-studiet er et randomiseret studie, der skal inkludere 230 patienter fra Rigshospitalet, Herlev Hospital, Aalborg Universitetshospital og Odense Universitetshospital med fremskreden blærekræft (T2-T4). Det er primært mænd i alderen 55 til 80 år. Deres behandlingsmuligheder er begrænsede, og graden af komorbiditet er generelt høj, hvilket betyder, at det er essentielt, at den initiale behandling, der gives, har effekt og ikke er associeret med for mange invaliderende bivirkninger.  

Studiet har to co-primære endepunkter defineret som hospitalsindlæggelse og gennemførelse af behandling, mens et af de sekundære endepunkter forholder sig til patienternes livskvalitet. Patienterne i begge forsøgsarme går til kontrol hver tredje uge i løbet af behandlingsperioden, og kan til enhver tid kontakte hospitalet, hvis de oplever komplikationer til behandlingen. Patienterne i den eksperimentelle arm besvarer derudover et spørgeskema én gang om ugen. Spørgsmålene relaterer sig til de symptomer, patienter med fremskreden blærekræft hyppigst oplever i forbindelse med initial behandling. Symptomer, der prædikterer risiko for indlæggelse og behandlingsophør. Alt efter, hvilke svar patienterne afgiver, informeres de på skærmen om, hvordan de skal forholde sig til og handle på deres symptomer.

"Patienternes besvarelser giver os mulighed for at handle hurtigt på deres symptomer – eller rådgive dem om, hvordan de bedst selv håndtere dem – i stedet for, at de går med dem uden at reagere. Eller reagerer alt for sent. Håbet er, at det kan forebygge indlæggelser og føre til, at flere gennemfører behandlingen. En bedre symptomhåndtering influerer forventeligt positivt på patienternes livskvalitet under og efter behandlingen," siger Gry Assam Taarnhøj og tilføjer:

"Aktuelt har vi kun adgang til meget sparsomme data om livskvalitet i patientgruppen – især patienterne i neoadjuverende behandling mangler vi viden om. Den viden er vigtig. Patienterne skal opereres umiddelbart efter, at de har afsluttet den neoadjuverende behandling: En god performance-status og høj livskvalitet stiller dem markant bedre i forhold til at komme godt igennem en operation."

Gry Assam Taarnhøj håber, at en forbedret livskvalitet vil afspejle sig i den samlede overlevelse. Men det er, siger hun, spekulativt, om det forholder sig sådan.

Diskussion af livskvalitet

I studiet anvendes et spørgeskema, som er udviklet af den europæiske kræftforskningsorganisation European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC). Spørgeskemaet kaldes EORTC Quality of Life Questionnaire Core-30, (EORTC QLQ-C30), og består af 30 spørgsmål, der bl.a. forholder sig til patienternes funktionsniveau, symptombyrde, økonomiske situation og psykosociale status. EORTC QLQ-C30 anvendes i den eksperimentelle arm og som sammenligningsgrundlag armene imellem. Klinikerne er blevet informeret om, at der hos de patienter, der indgår i den eksperimentelle arm, er noteret livskvalitet som det øverste i det kliniker-overblik, de har over patienternes symptomer. 

Til at foretage den ugentlige monitorering anvendes et spørgeskema med symptomrelaterede spørgsmål udvalgt af PRO-systemet PRO-CTCAE. Disse spørgsmål er over de seneste to år blevet udvalgt specifikt til blærekræftpatienter i både kemoterapi og  immunterapiaf Gry Assam Taarnhøj og hendes kolleger som led i Gry Assam Taarnhøjs Ph.D-studie.

"Det afgørende er, at spørgeskemaet gør os i stand til at monitorere patienternes symptomer, og udstyrer os med viden om, hvordan deres livskvalitet er blevet påvirket under behandlingsforløbet sammenholdt med baseline," siger hun.

I PRO-forskningsmiljøet er det op til debat, hvordan patientrapporterede data om livskvalitet skal opgøres og analyseres. I udvalgte studier angives det, hvor mange patienter, der har oplevet en forbedring i livskvalitet, mens livskvalitetsforbedring i andre studier angives, hvis den er steget med over 10 procentpoint set i forhold til baseline. Det internationale ekspertkonsortium ’The Setting International Standards in Analyzing Patient-Reported Outcomes and Quality of Life Endpoints Data’ (SISAQOL) arbejder aktuelt på at udarbejde globale guidelines, der skal konsolidere en systematisk måde at opgøre og analysere PRO.

"Umiddelbart giver det mening, at livskvalitetsforbedringen skal være af en bestemt størrelse for at gøre sig gældende. Hvis en patient kun flytter sig få procentpoint i forhold til baseline, er det med al sandsynlighed ikke al besværet værd. En del af vores patienter oplever, at det er udfordrende at skulle svare på spørgsmål om deres symptomer hver uge – så den gevinst de opnår ved at gøre det, skal kunne mærkes," siger Gry Assam Taarnhøj og fortsætter: 

"Jeg er overbevist om, at data om livskvalitet kommer til at få en stadig større indflydelse på, hvordan nye præparater vurderes. Og på selve godkendelsen. De senere år er flere præparater blevet godkendt på PFS-gevinst alene. Set i regi af denne udviklingstendens er data om livskvalitet en vigtig spiller."

Gry Assam Taarnhøj har aktuelt inkluderet 52 patienter i sit Ph.D.-studie, og forventer at være færdig med inklusionen i forsommeren 2020. Studiet er støttet af midler fra Knæk Cancer.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift